Gratis indboforsikring i et år

Når du er færdig med din uddannelse som maler, har Malerforbundet en gave til dig. Vi vil nemlig gerne forære dig en indboforsikring fra Alka - kvit og frit i et helt år. Forsikringen dækker alt dit indbo (mobil, TV, cykel, møbler osv.), og så indeholder den også en ansvarsforsikring, hvis du skulle skade andres ting.

Forsikringen er gratis i ét år fra den dag, den træder i kraft.

Hvordan får jeg forsikringen?
Du bestiller indboforsikringen via Alkas hjemmeside. Alt, du skal gøre, er at klikke på ”Bestil” og udfylde dine oplysninger. Fra du bliver udlært har du tre måneder til at tegne forsikringen i. Efter tre måneder er det for sent.

Jeg har allerede forsikring hos Alka, hvad så?
Du skal selvfølgelig ikke snydes for en gave, hvis du allerede har en indboforsikring hos Alka. Gå ind på alka.dk/tillykkemaler, og læs, hvordan du i stedet får et gavekort til en værdi af 1.000 kroner, som du kan shoppe for.