Gravid i malerbranchen - hvad nu?

Først og fremmest tillykke med din graviditet. Malerforbundet har gennem tiden sikret dig som kommende forældre en masse gode rettigheder gennem vores overenskomster.

I din overenskomst vil det fremgå, hvilke særlige regler/rettigheder der gælder for dig, hvis du skal på barsel. Vær opmærksom på, at reglerne/rettighederne kan variere afhængigt af, om du er ansat på overenskomsten med Danske Malermestre, Dansk Byggeri eller AutoBranchens ArbejdsgiverForening.

Skal du være forældre i den nærmeste fremtid, så kontakt din tillidsrepræsentant eller din lokale afdeling i Malerforbundet. De kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til barselsreglerne i din overenskomst.

Derudover arbejder Malerforbundet på at opdatere folderen: "Barsel - rettigheder for kommende forældre", som giver dig svar på alle de spørgsmål, love og regler, der gælder, når du er gravid. Er du autolakerer, har Industriens Branchemiljøråd desuden lavet en folder om graviditet og arbejdsmiljø, som du med fordel kan læse med i. Du kan downloade folderen her på siden.