Advarsel: Korte uddannelsesaftaler har taget overhånd

Oprettet: 03.06.2019

Debatindlæg af: Martin B. Hansen, formand i Malerforbundet, Kim Lind Larsen, formand for Byggegruppen 3F, Henrik W. Petersen, Forbundsformand Blik og Rør og Jens-Olav Pedersen, næstformand Dansk EL-Forbund. 
 
Byggefagene i BAT slår nu alarm, fordi brugen af korte uddannelsesaftaler på en række fagområder inden for byggeriet er ved at tage overhånd. Der er en række uhensigtsmæssigheder i brugen af korte uddannelsesaftaler, og derfor er der brug for, at der bliver grebet ind øjeblikkelig. 
 
På trods af hensigten i tre-partsaftalen er korte aftaler i gang med at blive det normale inden for en række fagområder inden for byggeriet. 
 
I februar 2019 var eksempelvis 57% af alle indgåede aftaler (ekskl. SKP) som bygningsmaler en kort aftale, mens det samme gjaldt for 41% som elektriker og 42% som tømrer. For alle igangværende aftaler på et fag (ekskl. SKP) ligger andelen af korte aftaler på områder som murer, elektriker, snedker, VVS, maler og tømrer mellem 25% og 41%, og tallene har været støt stigende. 
 
Da treparts-aftalen blev indgået, var det for at skaffe flere praktikpladser til de unge. Altså var det for de unges skyld, og ikke for virksomhedernes. Men en ung søger ikke uopfordret en kort uddannelsesaftale. Det sker kun efter krav fra virksomheden. Hensigten er simpelthen totalt skredet, og når Dansk Byggeri direkte går ud og anbefaler deres medlemmer at bruge korte aftaler, er det ensbetydende med et brud på tre-partsaftalen. Heldigvis har Tekniq Arbejdsgiverne den modsatte holdning, selvom det ikke helt afspejles i deres medlemsvirksomheders ageren.
 
Det er tilsyneladende blevet normalt for nogle mestre at lave korte aftaler for lige at se eleverne an. Man opfatter det som et pædagogisk værktøj, men reelt betyder det, at usikkerheden stiger og at lærlingen ansættes på udvidet prøvetid. 
 
Hvis man reelt mener, at der skal uddannes flere faglærte, er det ikke en god metode at skabe usikkerhed. På lige fod med studenter skal en ung, som påbegynder en faglært uddannelse, kunne være sikker på at stå med et svendebrev i hånden knap fire år senere, såfremt vedkommende har deltaget aktivt og pligtopfyldende i sit uddannelsesforløb. Det er ikke rimeligt, at unge skal løbe spidsrod i uddannelsessystemet med en konstant risiko for ikke at kunne færdiggøre sin uddannelse hængende over hovedet.
 
Når noget virker modsatrettet, har man pligt til at få rettet op på fejlene. BAT-forbundene foreslår følgende:
 
1. Indførsel af en økonomisk gulerod i AUB-systemet til at oprette ordinære aftaler frem for korte aftaler. 
 
2. Kun virksomheder med delgodkendelse skal kunne tilbyde korte aftaler, mens virksomheder med fuld godkendelse som hovedregel skal tilbyde ordinære uddannelsesaftaler. 
 
3. Når en virksomhed delgodkendes skal det ske på betingelse af, at man mindst kan tilbyde halvdelen af en uddannelsesperiode. Det svarer i de fleste tilfælde til aftaler på knap 2 års varighed.
 
4. En restuddannelsesaftale skal have forrang for en kort aftale. En lærling skal derfor have ret til at opsige sin korte aftale, hvis personen i mellemtiden tilbydes en ordinær aftale (restaftale) fra en anden arbejdsgiver.
 
5. Taxametersystemets incitamentsregler bør ændres til at favorisere ordinære frem for korte uddannelsesaftaler.
 

Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT) er en faglig samarbejdsorganisation for 7 FH-forbund:

3F
Malerforbundet
Blik- og Rørarbejderforbundet
Dansk El-Forbund
Dansk Metal
HK/Privat
Teknisk Landsforbund
Forbundenes medlemmer, som er beskæftiget i bygge- og anlægssektoren, er tilmeldt BAT-samarbejdet, svarende til ca. 80.000 medlemmer.

Development: Hjemmesider.dk