Pension er også en del af din overenskomst

Arbejder du på én af Malerforbundets overenskomster, sparer du også en del af din løn op til pension.

Langt størstedelen af Malerforbundets medlemmer har deres pensionsopsparing stående i PensionDanmark, som flere gange er blevet kåret til Europas bedste pensionsselskab.

På PensionDanmarks hjemmeside kan du se, hvor meget du sparer op måned for måned. Du kan tjekke dine forsikringsordninger og ændrer dem, så de passer til dit liv lige nu.

Du kan også downloade deres app og få overblikket direkte på din smartphone.

I Malerforbundet mener vi, at pension er en del af et godt arbejdsliv, og derfor har vi også gennem forhandlinger gjort pension til en del af din overenskomst. Det er din arbejdsgiver, som indbetaler din pension til PensionDanmark. Er du i tvivl, om det bliver gjort korrekt, eller oplever du fejl i dine indbetalinger, så tag fat i din lokale afdeling. De hjælper dig.

Du kan også tage direkte kontakt til PensionDanmark eller bede dem om at ringe dig op. Telefonerne er åbne hverdage mellem kl. 08 og 21. Ring 70121330.