• Det med småt tager tid at læse, men det er vigtigt. Har du nogle spørgsmål, så tag fat i din afdeling eller vores hotline hos Alka: Tlf.:70 300 507.

Det med småt er også vigtigt

Hvad skal der til for, at jeg kan få penge fra lønsikringen? 

  • Du skal være dagpengeberettiget.
  • Du skal være medlem af Malerforbundet og Byggefagenes A-kasse.

Husk, trods gode nyheder er det stadig vigtigt at læse det med småt 

  • Du skal have haft mindst 12 måneders arbejde og været medlem af Malerforbundet og vores A-kasse i et år, før du kan få penge fra lønsikringen.
  • Lønsikringen følger dagpengereglerne. Det vil sige, er du ikke dagpengeberettiget, så er du heller ikke berettiget til penge fra lønsikringen. 
  • Lønsikringen følger også reglerne for udbetaling af dagpenge. Får du udbetalt 148 timers dagpenge, hvilket svarer til fire ugers ledighed, får du også udbetalt 148 timer fra lønsikringen. 
  • Lønsikringen dækker 80 procent af din løn - fratrukket de 8 procents arbejdsmarkedsbidrag og dagpenge - og den dækker op til fem* måneder for hver dagpengeperiode, du optjener. 
  • En fuld dagpengeperiode består af 3.848 timer, hvilket svarer til to år. For hver dagpengeperiode du optjener, følger der fem* måneders lønsikring med. Hvis du bruger de fem* måneders lønsikring, skal du optjene en ny dagpengeperiode, før du kan få fem* nye måneder med lønsikring. 
  • For hver dagpengeperiode du optjener, skal der gå 14* dage, før du kan tage hul på de fem* måneders lønsikring.

Har du spørgsmål? 
Så tag fat i din lokale afdeling, eller ring direkte til vores hotline hos Alka på telefon 70 300 507. 

OBS OBS OBS: Ændring i lønsikring grundet coronakrisen

Den helt ekstraordinære situation grundet COVID-19 betyder en væsentlig uventet stigning i ledigheden og et stort pres på Malerforbundets lønsikringsordning. Hvad, fremtiden bringer, er svært at forudse. Men for at kunne bevare ordningen og sikre medlemmerne fremover også kan få lønsikring, vurderer vi i Malerforbundet, at det allerede nu er nødvendigt at foretage forskellige ændringer for at beskytte vores fælles lønsikring.

Det er derfor besluttet, at vi i perioden 1/5-2020 og frem til 1/5-2021 indfører ændringer, der skal begrænse de samlede udbetalinger. Hvis du har ledighed/indplacering i a-kassen, der ligger før den 1/5-2020, oplever du ingen ændringer.

Ændringerne får alene betydning for nye indplaceringer i a-kassen fra og med 1/5-2020:

• Selvrisikoperioden ændres fra 14 dage til en måned. Det betyder, at den periode, du skal være ledig, inden du kan modtage udbetalinger fra lønsikringen, forlænges.
• Udbetalingsperioden ændres fra fem måneder til 3 måneder. Det betyder, at perioden, du kan modtage udbetaling fra lønsikringen, nedsættes med to måneder.

Vi er i Malerforbundet helt bevidste om, at det er en ærgerlig situation at stille vores medlemmer i. Vi er dog helt sikre på, at disse ændringer er nødvendige for at sikre, at vi også fremover kan tilbyde medlemmerne en attraktiv lønsikring.

Development: Hjemmesider.dk