OK2020 | 04. december 2019

Solidariteten er ikke død. Men den har været meget fraværende

Vi har brug mere aktivisme, flere folk på barrikaderne og sammenhold på tværs af fag. Det mener 26-årige malersvend Renée Hede fra Horsens. Hun vil i høj grad være aktiv under de kommende overenskomstforhandlinger.

– Jeg går meget op i de her forhandlinger. Jo mere man får kendskab til fagforeningen og overenskomsten, jo mere tændt er man også på at engagere sig. Det er jo vildt spændende. Det er noget, der sker lige nu og her, og det har en stor påvirkning på mit fag og mit arbejde, siger Renée Hede.

Hun arbejder som malersvend i et mellemstort firma i Aarhus og er tillidsrepræsentant for kollegerne. Hun håber, at forhandlingerne vil resultere i højere lønsatser og tiltag i forhold til den stigende pensionsalder.

Pension som 74-årig

– Pensionsalderen er vigtig for mig. Lige nu kan jeg se frem til at arbejde, til jeg er 74 år. Løsningen kunne være, at der fra arbejdsgiversiden blev indbetalt mere til pension. Så kunne det være, at man havde råd til at pensionere sig selv, før man er slidt helt ned.

Er det ikke ret tidligt, du tænker på pensionsalderen?

– Jo. Men det er noget, der ligger og lurer i baghovedet. Jeg lider heldigvis ikke af nogen fysiske skavanker endnu. Men jeg har både familie og kolleger, som er kommet til skade eller slidt ned og må kæmpe for at holde sig kørende, til de når pensionsalderen.

Er det realistisk som maler at arbejde, til man er 74 år?

– Absolut ikke. Også selvom man brugte alle de rigtige hjælpemidler og gjorde alt efter bogen. Men det er forskelligt fra person til person, hvad man fysisk og psykisk kan holde til. Alle mennesker har jo en individuel sag for sig. Man kan gå hele livet og bruge de rigtige hjælpemidler, i det rigtige tempo og i de rigtige stillinger, men stadig være nedslidt som 50-årig.

Fællesskabet

Renée Hede er klar på at gå på gaden og deltage i aktioner til overenskomstforhandlingerne. Og det er lige så meget for hyggens skyld. Hun har gennem mange år arbejdet som frivillig på spillesteder og til musikarrangementer. Og hun har fået mange tætte venskaber gennem det frivillige arbejde.

– Uanset hvor vigtig sagen er, så er det bare hyggeligt at være med i fællesskabet. Et fællesskab, hvor man går sammen om den samme sag, som at gå på barrikaderne til OK20, det giver bare en rigtig stærk social-følelse af, at vi står sgu sammen om det her, siger Renée Hede.

Hun mener dog, at fællesskabet har haft trange kår de sidste mange år.

– I dag er folk sig selv nærmest. Og man magter ikke at gå ud og ligge denne her ekstra indsats for fællesskabet. Det handler sådan set om solidaritet. Solidariteten er ikke død. Men den har godt nok været meget fraværende.

Seje stilladsarbejdere

Men en opblomstring af solidariteten i fagbevægelsen er måske på vej, mener Renée Hede.  

– Udvikling sker, når der er behov for det. Når nogen træder dig over tæerne. Og lige nu bliver vi trådt på. Vi vil ikke finde os i den lave løn og den høje pensionsalder.

Da over 300 frustrerede stilladsarbejdere og demonstranter gik på gaden i mandags i København og viste deres frustrationer over illegal arbejdskraft og social dumping, vakte det også et håb om fællesskabets styrke i Renée Hede.

– Når det kommer til solidaritet, var det helt eminent, det der skete i mandags i København. Man kan naturligvis diskutere midlerne. Men i forhold til aktivisme og kampen for bedre forhold, så var det sejt gået af stilladsarbejderne, siger Renée Hede og understreger, at hun tager afstand fra vold og hærværk.

Men det er vigtigt at bakke op om de andre fag, mener hun.

Renée Hede deltager også i en tværfaglig aktion på mandag den 9. december som optakt til OK20.

– Vi skal klappe vores forhandlere ind og vise, at de har vores opbakning. Og så handler det også om at vise, at vi står sammen med de andre fag, siger Renée Hede.

Du kan læse mere om aktionen mandag den 9. her

Hvad er OK20? Det kan du læse om her


Del: