Lærlinge | 17. december 2019

Det er ikke lærlingene, der er problemet!

Debatindlæg af: Ida Nørrelund Madsen, formand i MFD Ungdom – Malerforbundets lærlingeorganisation.   

Dansk Byggeri påstår i et indlæg i Mester Tidende, at vi elever er for dovne, for syge og ude af stand til at passe en læreplads. Det er ikke bare helt groteske udmeldinger, næstformanden i Dansk Byggeris Malersektion, Willi Becke, kommer med her. Det er også lodret forkert. Problemet er nemlig ikke, at vi unge er for dårlige til at gå i lære. Problemet er, at mestrene ikke er deres ansvar bevidst.

Jeg er mildest talt ikke begejstret for de udmeldinger, der kommer fra Dansk Byggeris Malersektion. Når du som et ungt menneske starter på bygningsmaleruddannelsen, skilteteknikeruddannelsen eller autolakereruddannelsen, vil din uddannelse vare imellem 3,5 år og 4 år, alt efter om du starter på grundforløb 1 eller grundforløb 2.  At tilføje yderlige 3 måneder, som Willi Becke foreslår, for at ”lære eleven at komme i lære” er jo helt hen i vejret.

Når du er lærling, ligger det i ordet, at du skal lære dit fag og alt, hvad dette indebære. Hvis problemet er, at der ikke er nok “gode” lærlinge og at de fleste kigger for meget på mobilen, kommer for sent eller har meget sygdom, handler det da mindst lige så meget om det ansvar, mester har for at vejlede, guide og kommunikere med sin lærling. 

Jeg må dog sige, at det lader til, at færdigheder som at kommunikere ift. konflikthåndtering ikke er en styrke hos mange malermestre. Det kunne måske være på sin plads med mere undervisning til mester om de svære samtaler, der skal til for at forme et ungt menneske uden erhvervserfaring til en god lærling og senere en god malersvend, skiltetekniker eller autolakerer. Så kravet om en 3 måneders forlængelse af uddannelsen og en 6 måneders forlængelse af prøvetiden skal efter min mening stryges og erstattes med et krav om bedre værktøjer til, hvordan man får gennemført et tilfredsstillende uddannelsesforløb i de eksisterende rammer for uddannelsen. For det er bestemt også et problem for lærlingene at finde en god mester. I virkeligheden er det jo nok mestrene, der skal “lære at have nogen i lære”.

Det er ris til egen røv for mestrene, når deres frygtsomme tendens til ikke at ville tage en lærling ind, som kræver en indsats fra deres side, når der så heller ikke uddannes nok dygtige svende – eller svende i det hele taget. Det afføder et signal om, at social dumping må være et nødvendigt onde for at have nok arbejdskraft i fagene, og det skal der tages meget afstand fra, hvilket også er et stort krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Nogle malermestre er desværre lidt for gode til at tænke i kroner og øre frem for alt andet.

Efter en periode med stor kritik af korte aftaler og delaftaler, stiller jeg mig desuden uforstående overfor, at lærlingene skal gå i uvished og utryghed i deres læreforløb i 6 måneder frem for 3. Der er tydelig tendens til stress og mentalt pres hos de lærlinge, som ikke får ordinære aftaler, så de sygedage mestrene er uforstående overfor, bliver der ikke færre af og kvaliteten af de raske dage forringes. At mesteren ikke lader til at forstå, at en lærling – selv med ordinær aftale – ikke kan opsiges, hvis de ikke “performer” inden for rimelighedens grænser, handler måske mere om, at de er bange for konsekvenserne af det og ikke føler sig rustet til den konflikt, der kan opstå i forbindelse med det. For det er en ret, men tænk jer om mestre, for lærlingene her i landet har en stærk fagforening i ryggen, som nok skal komme til bunds i, hvem der er skyld i lærlingens “urimelige” arbejdsindsats.

Det er et privilegie at få lov til at uddanne fremtidens bygningsmalere, skilteteknikkere og autolakerer, så hvis mestrene ikke er indstillede på at kigge indad og på at kunne uddanne kvalificeret arbejdskraft inden for de eksisterende rammer, så er de godt nok nødt til at spænde hjelmen og komme ind i kampen. En lærling vil en mester det bedste, hvis de har et indtryk af, at mester har den samme indstilling. 

 


Del: