Politik | 03. marts 2020

En europæisk mindsteløn er ikke løsningen – den skaber kun nye problemer!

Debatindlæg af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet. Debatindlægget er bragt i Altinget. 

EU-Kommissionen er kommet med sine første tanker om en europæisk mindsteløn.

Hvad der egentlig ligger i begrebet ”europæisk mindsteløn” er meget vanskeligt at blive klog på og Kommissionens udkast giver heller ikke noget entydigt svar herpå. Kommissionen er særdeles søgende og ønsker egentlig, at alle mulige andre end dem selv, skal give sine bud på, hvad en såkaldt fælles europæisk mindsteløn kan løse af problemer.

Her bliver det farligt! Langt de fleste der støtter forslaget, har ingen huller i deres uvidenhed om kollektive aftaler, arbejdsmarkedslovgivningen i EU-landene, løndannelse, prækære ansættelsesformer og ”working poor”. Det er en flok ”do gooders” som ikke aner, hvad de piller ved, og derfor heller ikke kan overskue konsekvenserne af deres iver!

I en lang årrække har Bygningsarbejderforbund i Danmark og på fælles europæisk plan påpeget en række problemer omkring løn- og arbejdsvilkår for vandrerne og udstationerede arbejdstagere. Altså migrantarbejdere som bevæger sig over grænser for at løse opgaver.

I det netop reviderede Udstationeringsdirektiv har vi nu fået gennemført retten til ”samme løn, for samme arbejde, på samme sted”, som nationale arbejdstagere. Denne landvinding er betydelig og må ikke sættes over styr af en fælles europæisk mindsteløn. Også Arbejdsvilkårsdirektivet og den nyoprettede European Labour Authority er skridt i den rigtige retning.

I bygge- og anlægsbranchen er der masser af problemer med snyd, svindel og direkte kriminelle aktiviteter. Underbetalingen foregår i strid med nationale regler, love og aftaler. De fleste steder er problemet ikke, at lønnen i udgangspunktet er lav. De fleste steder er problemet, at folk snydes for det de har ret til. At der ikke afregnes sociale bidrag, skat, moms med mere. En fælles europæisk mindsteløn vil ikke løse dette problem. Imidlertid vil det skabe nogle nye.

1) En måde at bekæmpe en forslaget om europæisk mindsteløn på er at følge et benhårdt juridisk spor. Det er nemlig særdeles svært, for ikke at sige umuligt, at se, hvor Kommissionen egentlig skal finde hjemmel i Traktaterne til at gennemføre deres forslag. Den dansk regering må derfor gå efter den juridiske bold i denne sag. Men der er også andre spor, der skal forfølges.

2) Tving Kommissionen til at fortælle hvilke problemer forslaget kan løse. Lad os definere problemerne på det fælles europæiske arbejdsmarked og så lad os så drøfte ’hvad de rette løsninger er’. For så vil man finde frem til, at løsningerne ikke indeholder en europæisk mindsteløn.

3) Et tredje spor er selvfølgelig det økonomiske. For stort set alle lande har en mindsteløn baseret på enten lovgivning eller almengørelse af overenskomster. Hvis man skal have flere omfattet af dette, så kunne man starte på at kigge på vikarer, på arbejdsudleje, på falske selvstændige nul-timers kontrakter og hvad der ellers florerer af mystiske ansættelsesformer, som skaber en stor underklasse i EU, de såkaldte ’working poor’.

4) De 27 EU-lande har forskellige systemer, strukturer og måder at regulere løn- og arbejdsvilkår på. At man skulle kunne finde en model hvor ”one size fits all” er en temmelig umulig opgave i sig selv.

Hvis Kommissionen overhovedet vil gøre sig nogen begreber om, hvordan indkomstniveauet for de laveste indkomstgrupper i Europa øges, så anvend og forstærk de instrumenter, der allerede findes nationalt. Hvis man synes lønningerne i Rumænien er alt for lave, så tag fat på Rumænien. Der er ingen grund til at tage fat på alle mulige andre. Løs problemet, hvor problemet er i forhold til nærhedsprincippet i EU.

5) Dem der tror, at en mindsteløn kan stå i stedet for en overenskomst, har heller ikke gjort sig særlig meget begreb om, hvad det er en overenskomst indeholder. En overenskomst er meget andet end løn. Det handler om demokrati på arbejdspladsen og en sikring imod vilkårlighed. Det handler om arbejdstagernes rettigheder i forhold til sygdom, barsel, efteruddannelse, opkvalificering, ferie, pension, afskedigelse med meget mere. Hvis en europæisk mindsteløn bare sådan uden videre kan stå i stedet for indgåede aftaler, så er det i hvert fald helt sikkert, at langt de fleste på det europæiske arbejdsmarked vil blive stillet ikke bare dårligere, men rigtig meget dårligere.

En fælles europæisk mindsteløn på 60 pct. af medianlønnen i det pågældende land vil temmelig sikkert ikke have nogen som helst positiv indflydelse på deres vilkår, men vil i stedet skabe endnu flere ’working poor’.

Det er meget svært at forestille sig, at en fælles europæisk mindsteløn vil stille nogen bedre uden samtidig at nogen stilles dårligere. Mindstesatser har det desværre også med at blive maksimumsatser for rigtig mange mennesker. Ved at skabe en konkurrerende europæisk mindsteløn i forhold til de allerede eksisterende nationale minimumslønninger, skaber man et konkurrerende lønsystem med et nedadgående pres.

Der er altså stor sandsynlighed for, at en europæisk mindsteløn i sig selv vil være med til at have en løndæmpende effekt på resten af de europæiske arbejdstagere – for ikke at sige en direkte negativ effekt. Baseret på erfaringer vil nogle arbejdsgivere spekulere i at sætte lønnen ned til ”europæisk niveau”.


Del: