OK20: Vi venter på Forligsmanden

Malerforbundets forhandlingsudvalg venter lige nu på, at Forligsmanden indkalder til møde i Forligsinstitutionen, hvor de videre overenskomstforhandlinger skal foregå.

Sidste uge blev overenskomstforhandlingerne mellem Malerforbundet og Danske Malermestre og Dansk Byggeri afbrudt. Arbejdsgiverne var ikke villige til at forhandle om en fair stigning af mindstelønnen i form af akkordafsavn, så derfor så Malerforbundets forhandlere ingen grund til at fortsætte forhandlingerne.

– Vi havde håbet på, at arbejdsgiverne ville komme til fornuft og begynde at drøfte en anstændig hævelse af akkordafsavn. Det skete ikke, og derfor har jeg onsdag kontaktet Forligsmanden og bedt om hjælp til at komme videre i forhandlingerne, forklarer forbundsformand Martin B. Hansen.

Hvad skal Forligsmanden?

Forligsmanden er sat i verden til at få arbejdsmarkedets parter til at indgå overenskomstaftaler. Når forhandlingerne går i hårdknude, så træder Forligsmanden ind. Han indkalder parterne til at møde op i Forligsinstitutionen i København (i folkemunde kaldet ”Forligsen”). Derfra vil han – oftest via lange, udmattende forhandlinger – få parterne til at nå hinanden og indgå en aftale. Er det ikke muligt, vil han selv lave en aftale – en såkaldt mæglingsskitse – der typisk læner sig meget op ad de i forvejen indgåede aftaler på de øvrige områder.

Hvornår?

Malerforbundet og vores modparter i forhandlingerne er endnu ikke blevet indkaldt til møde i Forligsinstitutionen. Forhandlingsudvalget står lige nu stand by og er klar til at tage af sted til Forligsinstitutionen, så snart Forligsmanden indkalder til det.

Hvad med de andre forbund?

Langt de fleste forbund på det private område har indgået overenskomstaftaler, der skal til afstemning hos medlemmerne, når alle aftaler er på plads. Dog kæmper 3F’s byggegruppe stadig med at opnå en aftale med Dansk Byggeri. Ligesom i Malerforbundets tilfælde er den store knast her en hævelse af mindstelønnen. 3F’s byggegruppe og Dansk Byggeri har siden onsdag været i forhandlinger i Forligsinstitutionen, men indtil videre er det ikke lykkes Forligsmanden at få parterne til at nærme sig en aftale. Ude foran Forligsinstitutionen har fagligt aktive og medlemmer på tværs af fag taget opstilling med røde faner, taler og slagssange for at vise deres opbakning til forhandlerne på lønmodtagersiden. Den massive opbakning understreger, at kampen for en højere mindsteløn som værn mod social dumping er et ufravigeligt krav fra arbejdernes side.  

Hvornår skal en aftale være i hus?

Indtil videre har Forligsmanden sat deadlinen for at få alle aftaler i hus til den 15. marts. Han har dog mulighed for at udsætte deadlinen med yderligere to uger. Når alle aftaler i hus, og enkeltområder, der ikke kan blive enige, bliver samlet op af Forligsmandens mæglingsskitse, skal aftalerne sendes til afstemning hos medlemmerne.

Og her træder sammenkædningsreglerne ind:

For selvom flertallet af medlemmerne på ét område stemmer nej til deres overenskomstaftale, så betyder de såkaldte ’sammenkædningsregler’, at det kun er det samlede stemmeresultat for alle områder, der afgør, om aftalerne er vedtaget eller ej. Det kan betyde, at selvom alle medlemmer på ét område stemmer imod en aftale, så bliver det vedtaget alligevel, hvis andre medlemsgrupper stemmer for.

Urafstemninger forløber over et par uger. Medlemmerne får sendt stemmemateriale ud med en orientering om, hvad deres nye overenskomst indeholder.

Hvis flertallet af medlemmerne stemmer ja til overenskomsterne, træder de i kraft med virkning fra den 1. marts 2020. Stemmer de nej, udløser det konflikt.

Konflikt

Hvis der ikke kan opnås enighed om at forny en overenskomst, eller hvis medlemmerne nedstemmer et forhandlingsresultat, er der konflikt – forudsat at parterne har sendt konfliktvarsler i tide. Det kan være i form af en strejke, lockout eller begge dele.

Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke kan både være lovlig, for eksempel hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke kan være ulovlig, hvis den finder sted midt i overenskomstperioden.

Lærlinge må ikke strejke.

Medlemmer, der arbejder for en virksomhed med tiltrædelsesoverenskomst og medlemmer, der arbejder for Kooperationen er ikke omfattet af en eventuel konflikt.

Når arbejdsgiveren lukker arbejdspladsen, så medarbejderne ikke kan komme på arbejde og tjene penge, kaldes det en lockout. En lockout ses normalt kun i forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne. Med en lockout kan arbejdsgiverne slippe for at betale løn til medarbejdere, som ikke er i strejke. Lærlinge må ikke lockoutes.

Ved en lovlig strejke eller lockout vil medlemmer af Malerforbundet med mindst tre måneders anciennitet modtage strejkeunderstøttelse.  

Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte din lokale afdeling. Du finder kontaktoplysninger her.