Spørgsmål og svar

Vejledning fra Fagbevægelsens Hovedorganisation - vil blive revideret og udvidet løbende.

Senest opdateret fredag 05. maj 2020

Hjemsendelse, afskedigelse, lønnedsættelse, ændringer af arbejdstid- og opgaver:

Hvad har jeg ret til, hvis min arbejdsgiver hjemsender mig, fordi der ikke er mere arbejde?

Det er vores vurdering, at det er arbejdsgiverens risiko, at han ikke har noget arbejde du kan udføre, så hvis arbejdsgiveren hjemsender dig fordi, der ikke er noget at lave, så skal du som udgangspunkt have fuld løn.

I nogen overenskomster er der bestemmelser om, at man kan hjemsendes på dagpenge i denne situation, og så er det selvfølgeligt det, der gælder.

Vi er klar over, at flere arbejdsgiverforeninger er uenige i denne forståelse, og de derfor hjemsender medarbejdere uden løn som følge af force majeure.

Det er arbejdsgiverne der har fortolkningsfortrinnet, og de kan derfor lade være med at udbetale løn, men så kan vi føre en retssag og få afklaret om de har ret til det eller ej. Men husk i givet fald at protestere mod den manglende lønudbetaling.

Hvilke ansættelsestyper kan indgå i en aftale om arbejdsfordeling?

Aftaler om arbejdsfordeling kan indgås for timelønnede, funktionærer og funktionærlignende ansatte.

Hvilke muligheder har min arbejdsgiver for at indføre arbejdsfordeling?

Arbejdsfordeling kræver aftale og kan ikke indføres ved pålæg fra arbejdsgiver.

Aftale om arbejdsfordeling kan indgås for en hel virksomhed, afdeling eller produktionsenhed. Dvs. alle ansatte i den enkelte virksomhed/afdeling/produktionsenhed skal være omfattet af arbejdsfordelingen.  

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd kan i særlige tilfælde godkende en arbejdsfordeling, selv om betingelsen om, at arbejdsfordelingen skal omfatte enten hele virksomheden, virksomhedsafdelingen eller produktionsenheden, ikke er opfyldt.

Det forudsætter, at parterne er enige om det, eller at en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst. 

Aftalen skal indgås mellem den/de overenskomstbærende organisation/organisationer og din arbejdsgiver. Hvis der ikke er overenskomstmæssig hjemmel til at etablere arbejdsfordeling, kan arbejdsfordeling etableres ved anden kollektiv aftale. 

Arbejdsfordeling indebærer en midlertidig nedsættelse af arbejdstiden, som kan etableres på flere måder:

  • Mindst 2 hele dage pr. uge.
  • 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed.
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed.
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed.

Hvilken betydning har etablering af arbejdsfordeling for mig og mine kollegaer?

Arbejdsfordeling betyder, at de ansatte på en virksomhed arbejder nogle dage, hvor de får løn fra virksomheden, og er ledige andre dage, hvor de får supplerende dagpenge, hvis de er medlem af en A-kasse.

Du får derfor ikke din fulde sædvanlige løn fra din arbejdsgiver under en periode med arbejdsfordeling.

Varigheden af en arbejdsfordeling kan i udgangspunktet maksimalt være 13 uger. Hvis en arbejdsfordeling skal være for en længere periode, kræver det godkendelse fra det regionale arbejdsmarkedsråd.

Medarbejdere, som omfattes af arbejdsfordelingen, kan frigøre sig uden varsel, hvis de opnår anden fuldtidsbeskæftigelse.

I hvor stort omfang skal man tåle midlertidigt, at skulle løse andre arbejdsopgaver end det man er ansat til?

Under force majeure-tilstande vil der være en berettiget forventning fra arbejdsgiver om, at ansatte i højere grad end under normale omstændigheder påtager sig arbejdsopgaver, der ligger uden for deres stillingsbeskrivelse og som kunne foregå på en anden adresse, end man normalt møder ind på.

Dette vil især gælde for stillinger på samfundsvitale arbejdspladser inden for sundhedssektoren, madforsyning, el-forsyning m.m.

Som udgangspunkt vil man som ansat have ret til den samme løn og fx anciennitets- og kvalifikationstillæg, men der kan være særlige genetillæg, som ikke kan kræves udbetalt, hvis ikke man arbejder under den pågældende gene, jf. princippet i EU-Domstolens dom i sagen C-471/08.

Som eksempel på at Coronavirus anses for at være en force majeure-tilstand, der kan betyde, at det som arbejdsgiver er muligt at gå på kompromis med lønmodtagerrettigheder, skal der henvises til Arbejdstilsynets nye retningslinjer vedr. hviletid.

Som det kan ses af linket nævnes dagligvarebutikker, som et af de eksempler på brancher, hvor det kan blive relevant at fravige hviletidsreglerne under henvisning til force majeure:

https://at.dk/nyheder/2020/03/hviletidsregler-kan-fraviges-paa-grund-af-covid-19/

Jeg er ansat i fleksjob – hvordan er jeg stillet?

Ansatte i fleksjob følger overenskomstens regler. Hvis der ikke er en overenskomst på ansættelsesområdet, fastsættes arbejdsvilkårene efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren, og er der en relevant sammenlignelig overenskomst på området, tages der udgangspunkt i denne.

De fleksjobansatte er således dækket af reglerne i overenskomster og de lokale aftaler på arbejdspladsen.

Det kan være behov for, at man på arbejdspladserne forholder sig til den enkelte ansatte og dennes helbredsmæssige situation, og at man – hvis der ikke er regler herom i overenskomsterne – lokalt aftaler sig frem til en løsning for den enkelte.

Tag kontakt til din fagforening, hvis din arbejdsgiver kræver din tilstedeværelse på arbejdspladsen, og du er utryg ved at møde op på grund af din helbredsmæssige tilstand.

Hvis du er ansat i fleksjob og blevet hjemsendt, skal du tage kontakt til din fagforening og til kommunen, da du enten har ret til løn og fleksløntilskud eller til ledighedsydelse – forudsat at de almindelige betingelser for ledighedsydelse i øvrigt er opfyldt.

Kan jeg blive afskediget under en arbejdsfordeling?

Under arbejdsfordelingen må din arbejdsgiver ikke afskedige ansatte på grund af arbejdsmangel i virksomheden, i den virksomhedsafdeling eller i den bestemte produktionsenhed, som arbejdsfordelingen omfatter.

Hvis der sker afskedigelser af ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen, så ophører arbejdsfordelingsaftalen.

Kan jeg blive afskediget, hvis min arbejdsgiver som følge af virussen ikke har arbejde til mig?

Coronavirussen påvirker mange arbejdspladser og vil med meget stor sandsynlighed komme til at skabe en situation, hvor arbejdsgivere som følge af mangel på råvarer, kunder eller andet kan blive nødt til at afskedige medarbejdere.

Arbejdsgiveren skal i så fald følge de almindelige regler omkring afskedigelse – og udgangspunktet er, at afskedigelser i den situation er saglige. 

Nogle overenskomster giver mulighed for hjemsendelse uden varsel i særlige situationer. Påberåber din arbejdsgiver sig en sådan hjemsendelsesadgang, og er du i tvivl om dine rettigheder i den situation, så bør du kontakte din fagforening.

Hvis der er tale om kollektive afskedigelser, vil reglerne i lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang skulle følges.

Hvilke rettigheder har jeg og mine kolleger, hvis min arbejdsgiver planlægger kollektive afskedigelser?

Loven om kollektive afskedigelser finder anvendelse, hvis afskedigelserne er begrundet i virksomhedens forhold, og antallet af beskæftigede er mindst 10 i virksomheder med mellem 21 og 99 medarbejdere, mindst 10 % i virksomheder med mellem 100 og 299 medarbejdere og mindst 30 i virksomheder med 300 medarbejdere eller derover. Der måles over et tidsrum af 30 dage. 

Hvis loven finder anvendelse har din arbejdsgiver en række pligter, herunder pligt til forhandling med virksomhedens lønmodtagerrepræsentanter, der kan ledsages af særligt sagkyndige. Formålet med forhandlingerne skal være at nå frem til en aftale om at undgå eller begrænse de påtænkte afskedigelser samt afbøde følgerne af disse. 

Såfremt arbejdsgiver ikke overholder sine pligter efter loven, herunder pligten til forhandling, kan afskedigede medarbejdere efter omstændighederne have ret til en godtgørelse.

Tag kontakt til din fagforening, hvis din arbejdsgiver planlægger eller effektuerer afskedigelser af flere ansatte i virksomheden inden for kort tid.

 

Kan min chef varsle mig ned i løn, i en periode, grundet coronavirus?

Din arbejdsgiver kan godt varsle dig ned i løn.

Der vil dog være tale om en væsentlig ændring af din kontrakt, hvorfor en sådan lønreduktion, først kan ske ved udløbet af dit individuelle opsigelsesvarsel.

Såfremt din arbejdsgiver vælger at opsige dig, med baggrund i at du ikke accepterer en sådan lønreduktion, kan der være tale om en usaglig opsigelse.

Du skal være opmærksom på, at vi er i en meget særlig situation, og at din arbejdsgiver derfor nok har et stort spillerum, så kontakt din fagforening inden du siger nej til at acceptere lønnedgangen.

Hvor længe kan min arbejdsgiver sige jeg skal arbejde i træk?

Udgangspunktet er, at du har ret til en hvileperiode på 11 timer inden for hver 24 timer. Herudover har du ret til et fridøgn i forlængelse af en 11-timers hvileperiode inden for 7 døgn. 

På en række områder er bestemmelserne fraveget generelt f.eks. på vagt- og døgnaktiviteter og i sygehusvæsenet. Eksempelvis kan hvileperioden her være på kun 8 timer.

I helt særlige situationer kan reglerne om hvileperiode og fridøgn dog fraviges, også på andre områder, hvis omstændigheder i form af særlig uforudsete begivenheder gør sig gældende, såkaldte force majeure situationer. I sådanne tilfælde er der ikke en nedre grænse for hvileperiodens længde, da den kan fraviges i nødvendigt omfang, fordi der netop er tale om helt særlige, uforudsete omstændigheder. Der vil dog være en naturlig grænse for, hvor længe man kan blive ved med at arbejde.

De ansatte skal have kompenserende hvileperioder hurtigst muligt efter det arbejde, hvor fravigelsen er sket. Hvis en arbejdsgiver lader sine medarbejdere arbejde i længere perioder med overskridelser af hvileperioden, må arbejdsgiveren undvære sine medarbejdere i tilsvarende periode, så snart det er muligt.

Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan karakter, at der ikke kan ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder, skal der ydes passende beskyttelse. Dette kan ske ved ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger, arbejdsorganisatoriske eller administrative tiltag, herunder pauser og perioder med mindre belastende arbejde.

FH vurderer, at den nuværende situation med corona-inddæmning i Danmark på visse arbejdspladser kan udgøre en sådan force majeure begivenhed. Arbejdsgiver kan derfor godt på arbejdspladser, hvor dette gør sig gældende, pålægge dig at arbejde mere end du normalt må.

Arbejdstilsynet har den 15. marts 2020 oplyst:

at virksomheder, som kommer under et særligt arbejdsmæssigt pres på grund af COVID-19 pandemien – som fx hospitaler, døgninstitutioner, hjemmepleje og beredskab – kan fravige 11-timers reglen, hvis det er nødvendigt for at opretholde deres aktiviteter. Det kan også gælde for fx dagligvarelagre, som kommer under pres med levering af fødevarer til butikkerne. Force majeure-perioden for hviletidsreglerne gælder foreløbigt frem til den 27. marts 2020.

Reglen om, at ansatte skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i døgnet og et ugentligt fridøgn, vil kunne fraviges ”i nødvendigt omfang” i virksomheder, der er ekstraordinært arbejdsbelastede på grund af COVID-19 pandemien.

Arbejdet skal dog altid være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. Efter reglerne kan der dog ikke arbejdes ud over 12 døgn i træk uden fridøgn.

Den ugentlige arbejdstid beregnet over en periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer. 

 

Egen sygdom, karantæne og hjemmeophold:

Hvad har jeg ret til, hvis jeg bliver syg med coronavirus?

Coronavirus er en sygdom, og du har derfor under sygdom ret til de ydelser, som du har ved al anden sygdom i henhold til overenskomst, lovgivning eller ansættelseskontrakt.

For funktionærer betyder det, at de har ret til deres almindelige løn. 

For timelønnede vil det som regel kræve en vis anciennitet, før man har ret til løn under sygdom, og så kan lønnen godt være begrænset til en maksimal timeløn og en maksimal periode. 

Hvis du arbejder i sundheds- ældre og socialsektoren og er blevet syg efter kontakt med en person med bekræftet coronavirus/covid-19, anbefales det ud fra et forsigtighedsprincip, at du bliver hjemme i 48-timer, efter at dine symptomer er gået væk. I den periode vil du have ret til løn som ved sygdom.

Skal jeg oplyse min arbejdsgiver om, at det er coronavirus, jeg er syg med?

Myndighederne anbefaler, at du oplyser din arbejdsgiver om, at du er syg med coronavirus, så arbejdsgiveren kan tage fornødne foranstaltninger for at hindre yderligere spredning af sygdommen, der vil kunne få alvorlige konsekvenser.

Vi anbefaler også fra Fagbevægelsens Hovedorganisations side, at man på eget initiativ oplyser sin arbejdsgiver herom.

Med de nye regler om sygedagpengerefusion fra dag 1 for medarbejdere der er syge med coronavirus, har du formentligt også pligt til at oplyse det i forbindelse med sygemeldingen.  

Jeg bliver forvirret, når jeg hører ord som karantæne, hjemmekarantæne, hjemmeophold og isolation. Hvad er forskellen?

Isolation er, når det er konstateret, at man er smittet med coronavirus, og lægerne sørger for at isolere patienten fra andre. Det kan både ske på et hospital eller derhjemme.

Karantæne er noget Styrelsen for Patientsikkerhed kan pålægge en person, hvis det vurderes, at der ud fra en konkret vurdering er høj risiko for, at han/hun er smittet. Denne karantæneform anvender myndighederne ikke i øjeblikket.

Hjemmekarantæne er en aftale, som Styrelsen for Patientsikkerhed laver med den enkelte om at blive hjemme og undgå tæt kontakt med andre personer i 14 dage. Deler man husstand med andre i perioden, vil de være omfattet af de samme forholdsregler. Det er denne karantæneform, som myndighederne anvender i dag. 

Hjemmeophold betyder, at du anbefales at blive hjemme i 14 dage, fordi du har rejst i et særligt risikoområde (de røde i Udenrigsministeriets rejsevejledning). Hvis du er medarbejder i sundheds- og ældresektoren og har borger- eller patientkontakt, er det et krav, at du bliver hjemme. Selvom hjemmeophold ikke er en karantæneform, så er det ofte det, der i medierne omtales som karantæne, og det er en ordning der anvendes meget.

Hvad sker der, hvis jeg bliver sat i hjemmekarantæne/hjemmeophold?

Hvis sundhedsmyndighederne eller en læge beder dig om at gå i hjemmekarantæne, er du stillet på samme måde som ved egen sygdom. Det betyder, at du har ret til samme betaling som ved andre former for sygdom jf. din overenskomst, lovgivning eller ansættelseskontrakt. Visse arbejdsgivere er uenige heri.

Hvis der ikke er tale om egentlig karantæne men derimod om hjemmeophold, som sundhedsmyndighederne anbefaler ved hjemkomst fra et af de særlige risikoområder (de røde i Udenrigsministeriets rejsevejledning), skal du kontakte din arbejdsgiver. Sundhedsmyndighederne anbefaler i den forbindelse, at arbejdsgiveren pålægger dig ikke at møde på arbejde. 

Hvis arbejdsgiveren følger opfordringen og hjemsender dig, har du ret til løn under fraværet. Hvis arbejdsgiveren uanset dette anmoder dig om at møde, skal du kontakte sundhedsmyndighederne og/eller din fagforening. 

Det må antages, at offentlige arbejdsgivere skal følge sundhedsmyndighedernes anbefaling om at pålægge dig ikke at møde i disse situationer, og du vil derfor have krav på løn.

Skal jeg kunne dokumentere, at jeg er i hjemmekarantæne?

Ja, din arbejdsgiver kan godt bede dig om at dokumentere, at du er blevet bedt om at gå i hjemmekarantæne.

Hvad sker der, hvis jeg lige smutter ned og handler, selvom jeg er i hjemmekarantæne/ på hjemmeophold?

Når du kommer i hjemmekarantæne eller på hjemmeophold, er den primære årsag risikoen for at smitte andre – så den klare anbefaling er, at du respekterer, at du ikke skal have fysisk kontakt til andre. Hvis du overtræder din hjemmekarantæne/hjemmeophold, udsætter du andre for smittefare, men det er som udgangspunkt ikke et mellemværende mellem dig og din arbejdsgiver.

I grelle tilfælde, hvor din ageren kan smitte af på din arbejdsgivers image, eller hvis du ikke overholder din arbejdspligt under hjemmekarantænen/hjemmeopholdet, kan det muligvis have betydning for din ret til løn og måske endda medføre opsigelse eller bortvisning.

Er der særlige hjemmeopholdsregler for sundhedspersonale?

Ja, hvis du er ansat i sundheds- eller plejesektoren skal du blive hjemme i 14 dage, hvis du har været i et risikoområde (de røde i Udenrigsministeriets rejsevejledning). Din arbejdsgiver vil som udgangspunkt skulle udbetale løn til dig i denne periode.

Skal jeg arbejde hjemmefra, hvis jeg er i hjemmekarantæne eller hjemmeophold?

Ja, hvis du ikke kan møde på arbejde og ikke er syg, så skal du i videst muligt omfang stå til rådighed for at udføre så meget som muligt af dit arbejde hjemmefra. Hvis du tilsidesætter din arbejdsforpligtelse under hjemmekarantæne/hjemmeophold, kan det på sædvanlig vis få ansættelsesretlige konsekvenser.

Hvis jeg selv vurderer, at jeg bør være i hjemmekarantæne eller hjemmeophold, kan jeg så blive hjemme?

Nej, det er myndighederne/en læge, der vurderer, om du skal i hjemmekarantæne. Så hvis du mener, du bør komme i hjemmekarantæne, skal du kontakte din læge. Hvis du bliver væk uden at være syg eller sat i hjemmekarantæne af myndighederne eller en læge, kan din arbejdsgiver trække dig i løn og i værste fald afskedige eller bortvise dig.

Reglerne om hjemmeophold er kun anbefalinger, medmindre du er i sundheds- eller plejesektoren, så hvis du selv er af den opfattelse, at du bør etablere hjemmeophold, skal du altid kontakte din arbejdsgiver først. Se nærmere under svaret på spørgsmålet: ”Hvad sker der, hvis jeg bliver sat i karantæne?

Hvad sker der, hvis min arbejdsgiver sender mig hjem, fordi han er bange for, at jeg smitter mine kolleger?

Hvis din arbejdsgiver vælger at sende dig hjem, fordi du fx er forkølet, og han eller hun derfor vurderer, at du kan smitte dine kolleger, så skal din arbejdsgiver betale din løn. For her vurderer arbejdsgiveren på egen hånd – uden om myndighedernes anvisninger –  at der er en risiko.

Kan min arbejdsgiver forlange, at jeg underskriver en tro- og loveerklæring om, at jeg ikke har været i kontakt med nogen, der har coronavirus eller er i smittefare?

Hvis der er en konkret grund til at bede om erklæringen, fx hvis din arbejdsgiver er et vikarbureau inden for sundhedssektoren, vil det formentligt være berettiget at bede om en tro- og loveerklæring på, at man ikke er bekendt med at have været udsat for potentiel smitterisiko. 

Det er uklart, hvad erklæringen vil skulle bruges til på andre områder, og du bør derfor kontakte din fagforening, hvis du får forelagt en sådan erklæring fra din arbejdsgiver inden for andre områder end sundheds- og plejesektoren. 

Hvad sker der, hvis jeg nægter at gå på arbejde af frygt for at blive smittet?

Hvis risikoen for at blive smittet på dit job er så konkret, at du kan anskueliggøre, at din ”sikkerhed, sundhed eller integritet” er truet, vil du kunne blive hjemme med løn. Men du løber selv risikoen for, at der ikke vurderes at være en konkret og nærliggende fare for dit helbred, og at du dermed ikke har krav på løn – og i sidste ende med risiko for bortvisning som følge af arbejdsvægring. Inden du bliver hjemme, skal du som minimum have forsøgt at finde en løsning med din arbejdsgiver.

Vi anbefaler, at du tager kontakt til din fagforening, inden du tager så drastisk et skridt.

Kan jeg blive hjemme fra arbejde, hvis min arbejdsgiver undlader at hjemsende en af mine kollegaer, der har været udsat for smitterisiko?

Hvis din arbejdsgiver ikke følger sundhedsmyndighedernes vejledning om at hjemsende en medarbejder i 14 dage, når kollegaen har været udsat for smitterisiko og har symptomer, så bør du kontakte sundhedsmyndighederne og din fagforening. 

Hvis du er i en risikogruppe, kan du formentligt undlade at møde på arbejde, men stille din arbejdskraft til rådighed i det omfang, det kan lade sig gøre uden risiko for smitte fra kollegaen.

Hvis du ikke er i en risikogruppe, er retsstillingen mere usikker, men man bør ikke skulle acceptere konkret smitterisiko, og i det omfang kollegaen udgør en konkret smitterisiko for den enkelte, må man have adgang til ikke at arbejde sammen med kollegaen, bruge samme fællesfaciliteter som kollegaen eller tilsvarende. 

Hvis jeg er i en særlig risikogruppe, kan jeg så blive hjemme, hvis jeg føler mig utryg ved at møde på arbejde?

Sundhedsstyrelsen definerer særlige risikogrupper som:

Følgende er i en øget risikogruppe:

  • Personer over 70 år og særligt personer over 80 år

  • Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme

  • Beboere i plejebolig vurderes at være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 baseret på kombinationen af høj alder, typisk en eller flere kroniske sygdomme og nedsat funktions- og aktivi- tetsniveau.

  • Personer med overvægt

  • Risikoen ved overvægt skal også ses i sammenhæng med den samtidige tilstedeværelse af andre kroniske sygdomme, som f.eks. ved overvægt kan være diabetes eller hjertekarsygdom.

    Det er veldokumenteret, at følgende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:

  • Personer med svær overvægt med BMI over 35

  • Personer med svær overvægt med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom

Du skal betragte dig selv som værende i særlig risiko, hvis du har kronisk sygdom i moderat eller svær grad. F.eks. meget forhøjet blodtryk eller astma, som ikke er velreguleret med medicin.

Hvis du er velbehandlet og har din kroniske sygdom under kontrol, tilhører du IKKE en risikogruppe. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er i særlig risiko eller har brug for særlig rådgivning, anbefales du at tale med den læge, som behandler dig.

Hvis du er utryg, bør du tage kontakt til din læge og drøfte, hvad det er, der gør dig utryg ved at møde på arbejde.

Er det lægens vurdering, at der er en konkret risiko omkring din sundhed ved at gå på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se, om i kan finde en løsning, der fjerner risikoen – fx ved at arbejde hjemmefra eller blive fjernet fra et arbejdssted, hvor du har meget personkontakt eller noget helt tredje.

Kan der ikke skabes en situation, hvor du kan udføre dit arbejde uden risiko for din sundhed, så har du ret til at blive hjemme.

Men hvis din arbejdsgiver er uenig i denne vurdering, risikerer du, at din arbejdsgiver ikke vil betale løn og i grove tilfælde, at du vil blive opsagt eller bortvist. Inden du bliver væk, bør du derfor kontakte din fagforening.

Jeg arbejder med stor kontakt til rejsende fra hele verden. Har jeg særlige rettigheder?

Sundhedsmyndighederne vurderer ikke for nuværende, at der er behov for særlige forholdsregler for personer med meget kontakt til rejsende. Hvis du oplever rejsende med symptomer, anbefales du at undgå tæt kontakt samt hyppig vask af hænder samt at bruge håndsprit.

Hvad sker der, hvis jeg kommer i karantæne, mens jeg er på ferie?

Hvis du tager på ferie til et sted, hvor Udenrigsministeriets rejsevejledning ikke fraråder at rejse til (de gule lande i Udenrigsministeriets rejsevejledning), vil en karantæne pålagt af sundhedsmyndigheder eller en læge formentligt have samme retsvirkning som en karantæne pålagt i Danmark.

Får jeg hjemmekarantæne/anbefaling om hjemmeophold, hvis jeg har været i transit i en lufthavn i et risikoområde?

Nej, hvis du har været i transit i mindre end 12 timer, så vurderer sundhedsmyndighederne ikke, at der er behov for særlige forholdsregler, medmindre du selvfølgelig har været i konkret kontakt med en, der har symptomer på coronavirus.

 

Ferie

Kan min chef bede mig holde ferie af ikke-optjent ferie?

Arbejdsgiver kan ikke varsle ikke-optjent ferie til afholdelse, da der ikke er en pligt til at holde ferie men en ret.

Ferie der er optjent fra et andet sted, som er optjent som feriegodtgørelse via feriekortordningen kan godt varsles til afholdelse, men har medarbejder ikke optjent noget ferie fra noget sted, kan de ikke tvinges på ferie. 

En undtagelse hertil er, hvis din arbejdsgiver holder lukket under ferie, fx i påsken – i så fald har du ikke krav på løn, selvom du ikke har optjent ferie til alle de dage, virksomheden holder lukket.

Din arbejdsgiver skal også ved ferielukning overholde de almindelige regler om varsling af ferie. 

Kan min arbejdsgiver inddrage min allerede planlagte ferie, hvis han har brug for, jeg kommer på arbejde?

Er din ferie påbegyndt, kan ferien ikke inddrages.

Er ferien endnu ikke påbegyndt, kan den udskydes eller fremrykkes, hvis væsentlige upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, at du kommer på arbejde i den ellers planlagte ferieperiode.

Det vil sige, at der skal meget til, for at din arbejdsgiver kan inddrage din ferie, men situationen med coronavirus er alvorlig, og der kan sagtens opstå situationer, hvor arbejdsgiveren kan ændre ferien – særligt inden for sundheds- og plejesektoren vil det nok hurtigt kunne blive relevant.

Er du i tvivl, så kontakt din fagforening. 

Arbejdsgiver skal erstatte eventuelt økonomisk tab på grund af ændringen af planlagt ferie.

Kan jeg blive varslet til at holde ferie, hvis jeg er opsagt og fritstillet?

Der gælder fortsat nogle almindelige regler for, hvornår en arbejdsgiver kan varsle ferie, hvis man bliver opsagt og fristillet.

Du kan kontakte din fagforening for nærmere vejledning herom.

Hvis du allerede er opsagt og fritstillet, før corona-situationen, kan arbejdsgiver ikke varsle yderligere ferie med forkortet varsel.”

Kan min arbejdsgiver pålægge mig at holde ferie uden varsel?

Normalt skal hovedferie varsles med 3 måneders varsel og restferie med 1 måneds varsel. Hvis særlige omstændigheder hindrer, at arbejdsgiveren anvender det fulde varsel, kan ferien varsles med et kortere varsel, og allerede aftalt ferie kan fremrykkes eller udskydes.

Coronasituationen har medført en helt ekstraordinær og uforudsigelig situation for både virksomheder og ansatte, der kan begrunde ganske korte varsler og ændring af allerede aftalt ferie.

Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Du anbefales derfor at tage kontakt til din fagforening, hvis du er i tvivl, om din arbejdsgiver må tilsidesætte de normale varslingsregler.

På det offentlige område sendes medarbejderne, som ikke varetager kritiske/samfundsmæssigt nødvendige funktioner, hjem med løn med henblik på at arbejde hjemme.

Der gælder de samme varslingsregler vedrørende ferie for offentligt ansatte som for øvrige. Det vil sige, at for de grupper, som ikke meningsfyldt kan arbejde hjemmefra, er hovedreglen også, at arbejdsgiver kan varsle restferie med en måneds varsel.

Det er kun din restferie (eller ikke-afholdt hovedferie) for indeværende ferieår, som arbejdsgiver kan pålægge dig at holde inden 1. maj. Ferie, som du har optjent i 2019, kan først varsles til afholdelse efter 1. maj.

Hvis arbejdsgiver ændrer tidligere fastsat ferie, skal du have erstattet eventuelt økonomisk tab som følge af ændringen

Jeg skal på ferie til et land, der ikke er på Udenrigsministeriets liste over lande, som de fraråder rejser til. Min arbejdsgiver siger, at jeg vil få 14 dages hjemmekarantæne uden løn, når jeg kommer hjem. Kan det være rigtigt?

Nej, hvis din arbejdsgiver pålægger dig ikke at møde på arbejde i en situation, hvor sundhedsmyndighederne ikke vurderer, at der er nogen særlig sundhedsrisiko, så skal du som udgangspunkt have løn.

Hvad hvis jeg er taget på ferie til et område, hvor myndighederne har frarådet at tage hen?

Hvis du mod myndighedernes anvisning tager på ferie i et område, hvor der er smittefare (de orange og røde områder i Udenrigsministeriets rejsevejledning), så bringer du dig i risiko for, at det kan blive opfattet som misligholdelse af dit ansættelsesforhold.

Nemlig hvis det ender med, at du på den baggrund ikke kan møde på arbejde efter ferien.

Du vil i den situation ikke have ret til løn eller andre ydelser under dit fravær og i værste fald, vil du kunne blive opsagt eller bortvist. Derfor er det vigtigt at følge myndighedernes anvisninger.

Kan min arbejdsgiver pålægge mig at holde ferie der ellers er aftalt udskudt til næste ferieår?

Der er ikke hjemmel i ferieloven til at pålægge en medarbejder at holde ferie, som allerede er aftalt udskudt til næste ferieår. Parterne kan dog godt aftale at ferien afholdes, men det kræver en gensidig aftale

 

 

Barns sygdom, karantæne og hjemmeophold:

 

Hvis mit barn er i en særlig risikogruppe, kan jeg så blive hjemme, hvis jeg føler mig utryg ved at møde på arbejde?

Svaret er formentligt det samme som ovenfor, hvis du selv var i en særlig risikogruppe, men det er uafklaret.

Mit barn har coronavirus, hvad er mine rettigheder?

Hvis dit barn bliver smittet med coronavirus, så er du som forælder stillet på samme måde, som ved enhver anden barns sygdom.

Men du vil med meget stor sandsynlighed selv blive pålagt hjemmekarantæne, hvilket formentligt løser eventuelle pasningsproblemer.

Mit barn er i hjemmekarantæne/hjemmeophold, hvad er mine rettigheder?

Hvis dit barn er i hjemmekarantæne eller under hjemmeophold som følge af sundhedsmyndighedernes vejledninger, så betragtes barnet formentligt som sygt, og du har derfor samme rettigheder som ved anden sygdom hos barnet.

Da hjemmekarantæne/hjemmeophold som udgangspunkt pålægges hele husstanden, vil du formentligt også selv være i hjemmekarantæne.

Hvis der skulle opstå en situation, hvor du ikke er i hjemmekarantæne/hjemmeophold sammen med barnet, så har du de samme rettigheder som ved anden sygdom, og du må derfor forsøge at skaffe alternativ pasning eller indgå en aftale med din arbejdsgiver om at arbejde hjemme, afholde ferie, holde fri uden løn eller en anden kreativ løsning.

Du kan i særlige tilfælde have ret til frihed efter lov om lønmodtagerens ret til fravær fra arbejde af familiemæssige årsager. Du bør i den situation kontakte din fagforening.

Mit barns skole/daginstitution eller lignende er lukket. Kan jeg blive hjemme og passe mit barn?

Nej, hvis skolen eller daginstitutionen eller lignende lukker, vil det være din egen opgave at finde alternativ pasning, hvis pasning er nødvendig.

Også her kan det være relevant, at forsøge at indgå en aftale med din arbejdsgiver om at arbejde hjemme, afholde ferie, holde fri uden løn eller en anden kreativ løsning – og i den situation vil det måske også kunne aftales at tage barnet med på arbejde.

Hvad gør jeg, hvis jeg skal møde på arbejde og ikke kan få passet mine børn?

Det er din egen opgave at finde alternative pasningsmuligheder. Hvis du ingen mulighed har for at få passet dit barn, er der på den enkelte kommunes skoler og institutioner mulighed for nødpasning.

Det er den enkelte kommune, som beslutter retningslinjerne for nødpasning, og det kan derfor variere fra kommune til kommune, hvilke børn, som tilbydes nødpasning.

Generelt vil nødpasning tilbydes børn i alderen 0-9 år.

 

Elever/lærlinge

Hvad er mine rettigheder i forhold til skoleophold?

Alle skoler og institutioner for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser holder lukket fra fredag den 13. marts og foreløbigt indtil den 13. april.

Som elev på skole eller institution sendes du hjem. Din skole eller uddannelsesinstitution skal i videst muligt omfang afholde digital undervisning i den lukkede periode. 

Elever vil fortsat være i gang med deres uddannelse og skoleperiode. De er ikke fritstillet og modtager den forsørgelse, de hidtil har haft. Hvis du har modtaget SU, vil du fortsat modtage SU, og hvis du er elev med en uddannelsesaftale, vil du fortsat modtage den aftalte elevløn.

 

Hvad gør jeg, hvis skolen aflyser planlagte skoleophold?

Hvis skolen aflyser planlagte skoleophold, skal du stille din arbejdskraft til rådighed for din arbejdsgiver. Du skal følge den instruks, der kommer fra din arbejdsgiver.

Kan jeg arbejde hjemme i den periode, hvor nødlovgivningen gælder?

Det må vurderes i den konkrete situation, om oplæringen kan foregå via tæt telefonisk/digital kontakt mellem dig og den oplæringsansvarlige.

Det må tages med i vurderingen, hvor langt du er nået i dit oplæringsforløb og dine forudsætninger for at udføre arbejdet.

 

Kan jeg risikere en ophævelse af min uddannelsesaftale?

Hvis du har været ansat i mere end 3 måneder, er din uddannelsesaftale uopsigelig. I de første 3 måneder er du i prøvetiden, og din uddannelsesaftale kan opsiges uden varsel.

Er du ude over de 3 måneders prøvetid, så kan din uddannelsesaftale kun ophæves i helt særlige tilfælde.

Som udgangspunkt giver det forhold, at en virksomhed mangler arbejde eller af anden grund må indstille sine aktiviteter ikke virksomheden ret til at ophæve uddannelsesaftalen.

Det er en konkret vurdering, om din uddannelsesaftale berettiget kan ophæves, og du skal derfor kontakte din fagforening, hvis det sker. 

Kan vi fravige praktikmålene?

Inden for flere af de merkantile uddannelser er praktikplanen baseret på et ”pointsystem”, hvor du og din praktikvirksomhed har sammensat praktikplanen ud fra en række obligatoriske og valgfrie praktikmål/arbejdsfunktioner. 

Det kan blive nødvendigt at justere sammensætningen af valgfrie praktikmål for at nå målene for uddannelsen inden for uddannelsestiden, og både du og din praktikvirksomhed må bidrage til eventuelle nødvendige justeringer af praktikplanen. 

Det er dog en forudsætning, at målene for uddannelsens stadig nås, da der ikke kan udstedes uddannelsesbevis, hvis målene ikke er nået.

Hvis uddannelsen er tæt på afslutning, bør målene for uddannelsen stadig kunne nås inden for den aftalte uddannelsestid, og hvis du endnu ikke er nået langt i dit uddannelsesforløb, bør et eventuelt efterslæb i oplæringen kunne indhentes senere i uddannelsesforløbet ved en ændret/mere intensiv oplæring.

Må den mundtlige prøve i forbindelse med fagprøven gennemføres online i den periode, hvor nødlovgivningen gælder?

Ja.

Fagprøven skal så vidt muligt gennemføres, og den mundtlige eksamen kan for nogle gennemføres online i den periode, hvor nødlovgivningen gælder.

De nærmere rammer for online gennemførelse af den mundtlige eksamen er ved at blive afklaret.

Må jeg deltage i opgaver i virksomheden, som er uddannelsen uvedkommende?

Din praktikvirksomhed må kun undtagelsesvis pålægge dig arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås inden for den aktuelle uddannelsestid.

I det omfang din praktikvirksomheds faglærte også i den periode, hvor nødlovgivningen gælder, bidrager til løsning af arbejdsfunktioner uden for deres normale arbejdsområde, vil du i samme begrænsede omfang kunne deltage i løsningen af disse opgaver.

Det er dog under forudsætning af, at det prioriteres, at du får mulighed for at arbejde med de funktioner, som er relevante for at nå målene for din uddannelse inden for den aftalte uddannelsestid.

Må min praktikvirksomhed fravige kravene om tilstedeværelse af oplæringsansvarlige i den periode, hvor nødlovgivningen gælder, i takt med at flere og flere faglærte sygemeldes/hjemsendes/sendes i karantæne?

Der må ikke planlægges med, at du lades alene uden oplæringsansvarlige og heller ikke i disse tider.

Men der kan aktuelt opstå situationer, hvor det ikke kan undgås. Det må vurderes i den konkrete situation, om det er forsvarligt, og du skal derfor kontakte din fagforening, hvis du står uden oplæringsansvarlige.

Det er vigtigt, at du ikke bliver pålagt et ansvar, som overstiger dit aktuelle kompetenceniveau, og du skal have kontakt til din oplæringsansvarlige telefonisk/digitalt for vejledning.

Det har derfor betydning, hvor langt du er nået i dit oplæringsforløb, og hvilke arbejdsfunktioner du kan arbejde med.

Min fagprøve-uge er blevet fremrykket, hvad er mine rettigheder?

Det er skolen, der fastlægger skoleperioderne (og skriveugen), og dermed kan skolen også ændre placeringen af perioden.

Hvis skolen vil ændre, skal den dog sikre sig, at du har gennemført arbejdsopgaven og dermed har grundlag for at gå i gang med at udarbejde dokumentationen.

Hvad er min retsstilling som elev/lærling?

Som udgangspunkt gælder det samme som for almindelige lønmodtagere med følgende undtagelse:

-Elever kan ikke opsiges eller hjemsendes udenfor prøveperioden uden der er enighed om det.

-Lønreduktion og/eller nedsættelse af arbejdstiden kan ikke aftales medmindre der er enighed herom og hjemmel i overenskomsten. Nedsættelse af arbejdstiden kan medføre at uddannelsesperioden forlænges. Kontakt din faglige organisation samt uddannelsesstedet for rådgivning herom.

-Eleven kan kun pålægges arbejde, som er relevant for erhvervsuddannelsen. Der vil dog nok være bredere adgang til at pålægge eleven at udføre arbejde uden direkte relevans for erhvervsuddannelsen pt. Hvis eleven oplever at skulle udføre arbejde uden relevans for erhvervsuddannelsen i højere grad end eleven skal tåle, kan eleven – efter behørigt at have påtalt dette (helst skriftligt) – hæve uddannelsesaftalen. Eleven bør dog drøfte hæveadgangen og særligt alternativer til at ophæve uddannelsesaftalen med sin faglige organisation samt uddannelsesstedet inden der skrides til ophævelse da der er en vis procesrisiko i sådanne situationer.

-Elever er i et oplæringsforhold og må derfor som udgangspunkt ikke arbejde alene, så hvis alle udlærte igennem en længere periode er hjemsendt, skal eleven hjemsendes med fuld løn.

-Muligheden for at pålægge elever overarbejde samt betalingen herfor er reguleret i den relevante overenskomst.

 

Hvordan er min situation, hvis jeg er elev i en skoleperiode?

Alle skoler og institutioner for ungdomsuddannelser og videregående uddannelser holder lukket fra fredag den 13. marts og foreløbigt 14 dage frem. 

Som elev på skole eller institution sendes du hjem. Din skole eller uddannelsesinstitution skal i videst muligt omfang afholde digital undervisning i den lukkede periode. 

Elever vil fortsat være i gang med deres uddannelse og skoleperiode. De er ikke fritstillet og modtager den forsørgelse, de hidtil har haft. 

Hvis du har modtaget SU, vil du fortsat modtage SU, og hvis du er elev med en uddannelsesaftale, vil du fortsat modtage den aftalte elevløn.

 

Transport til arbejde

 

Hvis jeg tager mit barn med på arbejde fordi jeg ikke kan få pasning, hvordan er mit barn så forsikret, hvis det kommer til skade?

Dit barn vil ikke være dækket af den arbejdsskadeforsikring, din arbejdsgiver har tegnet.

Hvis der er tale om en skade påført af et motorkøretøj, vil barnet være dækker af ansvarsforsikringen på motorkøretøjet.

Sker skaden på barnet pga. arbejdsgivers eller en anden ansats uagtsomme adfærd, vil barnet kunne opnå erstatning fra disse efter de almindelige erstatningsretlige regler eventuelt deres ansvarsforsikring, hvis de har tegnet en sådan.

Jeg kan ikke komme på arbejde, da bussen, jeg normalt tager, er blevet indstillet. Hvad er mine rettigheder?

Du er selv ansvarlig for din transport til og fra arbejde og skal derfor afsøge alle alternative muligheder.

Er det helt umuligt at komme frem, så skal du orientere din arbejdsgiver hurtigst muligt.

Du vil i så fald ikke kunne blive afskediget, men du vil heller ikke have krav på at modtage løn eller andre ydelser.

Myndighederne anbefaler, at man forsøger at undgå at køre i offentlig transport i myldretiden. Kan jeg forlange at få ændret mine mødetider, så jeg kan køre uden for myldretiden?

Nej, du kan ikke forlange at få ændret dine arbejdstider. Men det er en god ide at tage anbefalingen seriøst og drøfte med din arbejdsgiver, om det kan lade sig gøre at ændre på arbejdstiden eller arbejde delvist hjemmefra, så du ikke behøver køre i offentlig transport i myldretiden.

 

Diverse

Hvis jeg tager mit barn med på arbejde fordi jeg ikke kan få pasning, hvordan er mit barn så forsikret, hvis det kommer til skade?

Dit barn vil ikke være dækket af den arbejdsskadeforsikring, din arbejdsgiver har tegnet.

Hvis der er tale om en skade påført af et motorkøretøj, vil barnet være dækker af ansvarsforsikringen på motorkøretøjet.

Sker skaden på barnet pga. arbejdsgivers eller en anden ansats uagtsomme adfærd, vil barnet kunne opnå erstatning fra disse efter de almindelige erstatningsretlige regler eventuelt deres ansvarsforsikring, hvis de har tegnet en sådan.

Kan min arbejdsgiver pålægge mig at bruge min flekskonto?

I det omfang du har overskud på din flekskonto, kan timerne afvikles præcis som det er aftalt f.eks. i overenskomst, personalehåndbog eller din ansættelseskontrakt.

 

Jeg følte mig lidt sløj, men tog alligevel på arbejde. Jeg måtte imidlertid gå hjem i løbet af dagen. Det viste sig, at jeg havde coronavirus, og flere af mine kollegaer måtte derfor i hjemmekarantæne. Jeg er bange for, at min arbejdsgiver vil kræve sine tab erstattet af mig – kan han/hun det?

Der skal rigtigt meget til for, at en arbejdsgiver kan rejse et erstatningskrav mod sine medarbejdere. Et erstatningsansvar vil som minimum kræve, at du havde positiv viden om coronavirus og undlod at fortælle dette til din arbejdsgiver eller til dine kollegaer og fortsatte med at komme på arbejde.

Jeg har fået coronavirus på arbejdet. Er det en arbejdsskade?

Smitte med COVID-19, også kaldet coronavirus, er som udgangspunkt ikke en arbejdsskade.

Det skyldes, at der er en betydelig risiko for at blive smittet uden for arbejdssituationen, og at det derfor ikke kan sandsynliggøres, at smitten er en følge af arbejdets forhold. Det vil gælde ved de fleste tilfælde af COVID-19.

Smitte med COVID-19 vil dog i nogle tilfælde efter en konkret vurdering kunne anerkendes som arbejdsskade.

For at kunne anerkende smitte med COVID-19 som arbejdsskade, skal det kunne sandsynliggøres, at man har været udsat for en konkret smitte i forbindelse med arbejdet, eller at man er udsat for en særlig risiko i forbindelse med sit arbejde. Det gælder for eksempel sundhedspersonale.

Det er ukendt hvilke konsekvenser coronavirus kan have på længere sigt, og sygdommen bør derfor anmeldes af egen læge til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis ét af disse forhold gælder for dig.

Det er imidlertid dig selv, der skal sandsynliggøre, at du er blevet smittet på dit arbejde.

Du kan læse mere på AES.DK

 

Jeg synes ikke, at min arbejdsgiver tager myndighedernes anbefalinger alvorligt. Hvad kan jeg gøre?

Arbejdsmiljøloven fastslår, at arbejdsgiveren skal sørge for, at du kan udføre dit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Herunder skal arbejdsgiveren gøre dig bekendt med eventuelle sygdomsfarer. Hvis du har en begrundet mistanke om, at din arbejdsgiver ikke lever op til disse forpligtelser, så skal du tage fat på din arbejdsmiljørepræsentant.

Hvis der ikke er en arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads, så tag fat i din fagforening. 

 

Hvad skal jeg generelt holde øje med?

Det er afgørende, at du nøje følger myndighedernes anvisninger. Hvis du ikke gør det, risikerer du i yderste instans at miste både løn og job.

Development: Hjemmesider.dk