• Debatindlæg af malersvend Karin Basse Ladegaard: 

    "Vi skal også have vores venner i industrien med, derfor denne appel:

    Hjælp os med at stemme nej til OK20. Hjælp os med at redde den danske bygningsarbejder!"

     

Selvfølgelig stemmer vi NEJ!

Oprettet: 27.03.2020

Debatindlæg af malersvend Karin Basse Ladegaard, Silkeborg

2,50 kr. i timen. Ekstra. Hvert år. De næste tre år. Er det godt?

Det er i hvert fald ikke godt nok, når man husker på, at et helt centralt krav op til forhandlingerne om en ny overenskomst, var at få hævet mindstelønnen væsentligt i byggefagene. Dels fordi der desværre stadig er en hel del ansatte, der ligger lige omkring mindstelønnen – og dels fordi det er den måde, social dumping skal bekæmpes på.

Vi ville have brugt 1% af fritvalgskontoen til netop dette og sikre vores lavest betalte og udenlandske kollegaer i byggeriet.

Når vi nu endelig har fået vedtaget i Folketinget, at medarbejdere på arbejdspladser i Danmark skal have løn efter dansk overenskomst, så kan det jo ikke nytte, at den allermindste løn, en arbejdsgiver kan slippe afsted med at betale, fortsat skal være ganske minimal.

Hjælp os

Vores krav var at få hævet mindstelønnen, det mener vi stadig ville være realistisk -også inden for rammen af industriforliget.

Det er blevet til 7,50 kr. i timen over de næste tre år. Det holder ikke. Så selvfølgelig stemmer vi NEJ!

Men vi skal også have vores venner i industrien med, derfor denne appel: Hjælp os med at stemme nej til OK20. Hjælp os med at redde den danske bygningsarbejder!

 

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning

Development: Hjemmesider.dk