Politik | 29. december 2020

Restriktioner forlænges

Regeringen forlænger den delvise nedlukning af Danmark til og med den 17. januar 2021. Dermed skal blandt andet butikker stadig holde lukket og skolebørn skal hjemmeundervises. Få hele overblikket over restriktionerne her:

De holder lukket

Skoler (alle skolebørn fra 0. og op), ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksenuddannelser.

Alle liberale erhverv som fx frisører og massører

Storcentre, byggecentre og detailhandlen (supermarkeder og apoteker er undtaget).

Barer, cafeer og restauranter

Trænings- og fitnesscentre

Spillesteder, teatre, biografer og andre kulturinstitutioner

Amatøridræt

Dine rettigheder som ansat?

De mange corona-restriktioner fører naturligvis til en masse spørgsmål; fx hvordan du er stillet i forhold til arbejdet. Fagbevægelsens Hovedorganisation har lavet denne vejledning med typiske spørgsmål og svar i forbindelse med corona.

Hjælpepakker forlænges 

Lønkompensationsordningen fra foråret er genindført i hele landet. Ordningen kan søges af virksomheder, der står overfor at afskedige 30 pct. af medarbejderne eller mere end 50 ansatte. 

Få det fulde overblik over forlængelse af restriktionerne, herunder anbefalinger til nytårsaften, her.

Mester har ansvar for din sikkerhed og sundhed 

Afstand, håndsprit og hyppig rengøring er blot nogle af de tiltag og retningslinjer, der skal være i orden på dit arbejde. Og det er mesters ansvar at arbejdet er tilrettelagt på forsvarligt vis, så du og dine kollegaer er skånet for smitte og er med til at forebygge yderlige coronasmitte. 

Ring til din lokale fagforening, hvis du har spørgsmål og læs denne vejledning om forebyggelse af coronasmitte på byggepladsen og i private hjem. 


Del: