Politik | 25. juni 2021

Hvad er det, der er mangel på? Arbejdskraft eller kvalifikationer?

Debatindlæg af: Tonny Olsen, Henrik W. Petersen, John Nielsen, Claus Jensen,  Jørgen Juul Rasmussen & Per Christensen, hhv. forbundsformand for Malerforbundet, Blik & Rør, Serviceforbundet, Dansk Metal, Dansk El-forbund & 3F. Debatindlægget er offentliggjort i Jyllandsposten den 24. juni 2021.
 
Lige nu er der fokus på manglende arbejdskraft, især i byggebranchen, men vigtige pointer mangler efter vores opfattelse ofte i debatten. Blandt andet kan vi se, at mange a-kasser fortsat har flere ledige, når der korrigeres for sæsonudsving, end før coronakrisen ramte landet.
 
Derfor er den aktuelle udfordring, hvorvidt de rette kvalifikationer findes på det rigtige sted.  Vi deler glæden over, at ordreindgangen er banket i vejret. Det har også ført til stigende priser og ventetid på materialer, da den stigende efterspørgsel bestemt ikke er et isoleret dansk fænomen.
 
Vi er i fagforeningerne klar til en konstruktiv dialog med arbejdsgiverne om, hvordan vi bedst muligt imødegår eventuelle flaskehalse for bestemte faggrupper og geografisk. Det gælder naturligvis ikke kun for byggebranchen. En nyere analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at vi kommer til at mangle op imod 100.000 faglærte om ni år. Det er derfor et problem, vi ser meget alvorligt på.
 
Her er der forskellige indgange. Først og fremmest er det vigtigt at se på langtidsledigheden, som det seneste år er vokset med flere end 15.000 i Danmark, så over hver fjerde arbejdssøgende nu er langtidsledig. Her er en stor gruppe kolleger, som er i fare for at miste dagpengeret og fodfæste på arbejdsmarkedet. 
 
En dugfrisk politisk aftale sikrer særlige muligheder, bl.a. forhøjet løntilskud til ansættelse og bedre muligheder for opkvalificering, så vi kan finde et godt match mellem virksomhedernes behov og de jobsøgendes kompetencer. Her kan øget brug af voksenlærlingeordningen målrettet langtidsledige også være med til at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft.
 
Dernæst har byggefagene også et meget stort antal faglærte kolleger, der tidligere har forladt branchen – ikke mindst i kølvandet på finanskrisen og masseledighed. De er nu beskæftiget i andre erhverv, og halvdelen af dem er under 50 år, så mon ikke virksomhederne kunne lokke nogle af dem tilbage til en branche, hvor det går godt?
 
Vi bør også tage alvorligt fat på fødekæden til de faglærte medarbejdere. Cirka halvdelen af de unge på erhvervsuddannelserne dropper ud, og for mange faglærte søger efter få år inden for deres erhverv over i andre brancher.
Skal vi fastholde de unge og de faglærte er det nødvendigt, at der tilbydes praktikpladser til de unge, og at der sikres et bedre arbejdsmiljø. Eksempelvis vil øget brug af ny teknologi og hjælpemidler være en mulighed for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø og reducere de fysiske belastninger og slid på kroppen.
 
Samtidig har socialt ansvarlige virksomheder, der løfter deres uddannelsesansvar, også mulighed for via positivlisten at hente udenlandsk, faglært arbejdskraft til Danmark. Vi har allerede i dag langt over 100.000 udenlandske kolleger, der arbejder i Danmark. De kommer primært fra EU, men også fra resten af verden. Det er en god ting, så længe de er ansat på sædvanlige danske løn- og arbejdsvilkår. Men vi vil advare kraftigt imod, at eksempelvis byggevirksomheders udfordringer med at få medarbejdere med de rette kompetencer misbruges til generelle lempelser af adgangen for udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
 
Til sidst mener vi heller ikke, at den aktuelle debat om arbejdsudbud er tilstrækkelig, når vi skal sikre ny vækst og beskæftigelse i Danmark. Uddannelse, opkvalificering og anskaffelse af ny teknologi bidrager til øget produktivitet og konkurrenceevne for virksomhederne, og det er netop grundlaget for de kommende års vækst og beskæftigelse.
 
Alt i alt er det bare at søsætte de mange samfundsgavnlige løsninger, som vi her har påpeget og meget gerne indgår i dialog omkring.

 


Del: