Åbent brev til folketingspolitikerne
Af Hans Martin Andersen, Formand for Malernes Fagforening Midtjylland, bragt i Horsens Folkeblad den 16-05-2025.
Kære folketingsmedlem
På tirsdag, den 20. maj, har du muligheden for ikke at svigte dine vælgere. Gør du det alligevel, er det dig alene, der bærer skylden.
Den 20. maj skal du trykke ja eller nej til endnu en forhøjelse af pensionsalderen. Og lad os være fuldstændig ærlige: Stemmer du ja, siger du til tusindvis af mennesker i Danmark, at deres krop og liv ikke er noget værd.
Det er ikke embedsmænd, der bærer ansvaret. Det er ikke tabeller eller prognoser. Det er dig, og dig alene.
Du kan prøve at bilde sig selv ind, at det er nødvendigt. Men nødvendigt for hvem? Ikke for dem, der står op klokken fem, kravler rundt på stilladser, skubber hospitalssenge, maler lofter eller bærer kasser. Ikke for dem, der mister helbredet, før de når efterlønnen. Ikke for dem, der stemte dig ind i håbet om, at du ville kæmpe deres kamp.
For det her handler ikke om økonomi. Det handler om tillid.
Er du slet ikke bevidst om det ansvar, du bærer? Du blev valgt ind af mennesker, der troede på dig. De satte deres kryds ved dig, fordi de håbede, du stadig kunne høre dem. Høre deres slidte hænder og hæse stemmer fra frokoststuer og personalerum. Kan du det?
Hvis du trykker ja 20. maj, sender du et klart signal: Jeg har glemt jer. Jeg svigter jer. Jeg har mere tillid til regneark, end til jeres liv.
Særligt dig i Socialdemokratiet: Du er ikke hvem som helst. Historisk bærer du store dele af arbejderbevægelsens arv på ryggen. Socialdemokratiet blev skabt for at sikre folk et værdigt arbejdsliv – og en værdig afslutning på det. Tirsdag 20. maj har du chancen for at vise, om det stadig betyder noget. Eller om du har solgt din sjæl til taburetter.
Så tænk dig om. Ryst de dårlige undskyldninger af. Kig dig selv i spejlet og spørg: Kan jeg forklare det her over for mit bagland? Overfor min far, min mor, min gamle nabo, der står med ondt i ryggen og stadig går på job, og ikke mindst mine børn? Fremtidige generationer svigtes af et lille tryk på en knap.
Husk, der er ingen minister eller embedsværk i verden, der kan tage ansvaret fra dig. Det er din finger, der trykker på knappen. Og det er din ryg, der skal bære det svigt. Stemmer du ja til en forhøjelse af pensionsalderen den 20. maj, så ejer du svigtet. Fuldt og helt. Og det glemmer vi ikke.