Arbejdsmiljø | 29. maj 2026

Byggefagenes Samvirke og Region Hovedstaden underskriver aftale mod asbest.

Fredag den 24. marts 2026 underskrev formand for arbejdsmiljøudvalget i Byggefagenes Samvirket Christian Ingebrekt og regionsrådsformand Lars Gaardhøj en ny aftale, som forpligter regionen til at styrke indsatsen mod asbest på regionens byggepladser.

Rune Eltard-Sørensen Journalist, redaktør og kommunikation hos Byggefagenes Samvirke

Region Hovedstaden udfører hvert år godt 500 renoverings- og anlægsprojekter. Størstedelen i bygninger, der er opført på et tidspunkt, hvor asbest og andre miljøproblematiske stoffer var en almindelig og udbredt del af byggeriet.

Dermed risikerer de bygningshåndværkere, der udfører arbejdet, dagligt at blive eksponeret for kræftfremkaldende partikler og støv, som det tidligere har været tilfældet i forbindelse med renovering af Herlev Hospital.

Derfor er det også med stor glæde og stolthed, at formanden for Byggefagenes Samvirkes Arbejdsmiljøudvalg, Christian Ingebrekt, fredag underskrev en aftale med Region Hovedstaden, der forpligter regionen til at styrke indsatsen imod asbest.

“Der er stadig alt for mange bygningsarbejdere, der udsættes for asbest, og derfor glæder det mig, at Danmarks snart største bygherre åbner for konstruktive løsninger i tæt samarbejde med fagbevægelsen. Den nye aftale kan være med til at give medarbejderne i byggeriet mere tryghed og sundhed i deres arbejdsliv,” siger Christian Ingebrekt.

Han kalder initiativet ”et vigtigt skridt i den rigtige retning” og håber, at den nye aftale tjener som ”inspiration for resten af branchen”.

Først af sin slags

Men den nye aftale indfører Regionen Hovedstadens Center for Ejendomme en ensartet metode, hvor forundersøgelser bliver gjort til en fast og permanent del af byggeprojekter i ældre byggeri.

Samtidig skrues der op for kommunikationen og dialogen med de udførende entreprenører, ligesom uddannelse i håndtering af miljøproblematiske stoffer bliver gjort obligatorisk for projektlederne.

Målet er, at alle parter – fra Region Hovedstaden til de udførende – har det fulde overblik, inden arbejdet igangsættes, og at der reageres og handles i overensstemmelse med de gældende krav og retningslinjer, hvis asbest eller andre farlige stoffer alligevel dukker op undervejs.

Aftalen er en af de første af sin slags i Danmark, og den forpligter regionen ud over det, som loven kræver.

Regionsrådsformand, Lars Gaardhøj (S), der underskrev aftalen sammen med Christian Ingebrekt ved et arrangement på Gentofte Hospital fredag d. 24. april, håber at udbrede indsatsen til hele region Østdanmark, når Region Hovedstaden og Region Sjælland fusionerer i 2027.

”Jeg er utrolig glad for og stolt over, at vi som region og offentlig bygherre nu kommer til at tage et langt større ansvar og går forrest. Med den nye aftale kommer vi til fast at lave miljøscreeninger, uddanne alle projektledere og insistere på dialog og en tydelig ansvarsfordeling mellem os som bygherre og de entreprenører, vi samarbejder med. Med andre ord skruer vi op for kvalitet, systematik og kommunikation, og det gør vi for at sikre, at renoveringer og ombygninger foregår trygt og sikkert på alle vores hospitaler og øvrige matrikler,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj

Fortiden skræmmer

Rigshospitalet, Herlev-, Gentofte- og Hvidovre Hospital er alle eksempler på byggeri opført på et tidspunkt, hvor asbest, PCB og andre miljøproblematiske og potentielt sundhedsskadelige stoffer var en almindelig og udbredt del af byggeriet.

Der har været store udsving i håndteringen af materialet og arbejdsprocesserne fra byggeprojekt til byggeprojekt.

Dagbladet Information afslørede i 2024, at håndværkere blev sat til at renovere Herlev Hospital, selvom asbest var konstateret. Det førte til skarp kritik af Region Hovedstaden for manglende sikkerhedsforanstaltninger.

Sagen medførte krav om redegørelse og en opstramning af kontrollen, hvilket er baggrunden for den nye aftale.

Den nye model er udover Byggefagenes Samvirke også udviklet i samarbejde med Arbejdstilsynet og Danske Byggefag


Relaterede artikler


Lærlinge

Sommerfest for lærlinge

Det er tid til at pakke værktøjet væk for en stund og samles til en fed sommerfest. Vi har lagt et stærkt program med masser af hygge, faglig dyst og sejlads i Københavns Havn. Det vil du ikke gå glip af. Så tag dit bedste humør med og mød op til en festlig dag sammen …


Lærlinge

RIGTIGE FAGFORENINGER TAGER ANSVAR

“Der er forskel på fagforeninger. Nogle tager ansvar for fag, uddannelser, overenskomster og medlemmer. Andre sender blot en regning. Husk det næste gang, du skal vælge fagforening.Michelle Frese formand for Malernes Fagforening Storkøbenhavn” RIGTIGE FAGFORENINGER TAGER ANSVAR Fagbevægelsen skal genvinde danskernes tillid. Men der er himmelvid forskel på dem, der tager ansvar, og dem, der …


verden

En mindetavle for kollegaer som offeret livet under besættelsen.

Vi sætter blomster i mindetavlen den 22. juni for at mindes vores kollegaer der blev offer for interneringen 22. juni 1941. I Youtube videoen kan du se eller gense John Christoffersen fortælle om fagforenings Mindetavle.


Generalforsamling i a-kassen

Din Faglige A-kasse i Storkøbenhavn afholdet generalforsamling den 13. maj om valg af delegerede til delegeretmødet, som afholdes den 10. december 2026.. Michelle Frese blev valgt som delegerede Jesper Faber blev valgt som 1. suppleant