Fra flyttelejligheder til fællesskab

Paw Østergaard Jensen er ny næstformand i Malerforbundet – og har byttet pensel og spartel ud med politik, organisering og Outlook. Det er et skift, der både har vendt op og ned på hans hverdag – og hans arbejdsliv.

Det er kun et halvt år siden, Paw Østergaard Jensen gik alene rundt i flyttelejligheder og satte lofter og vægge i stand. Et roligt og rutinepræget arbejde, hvor man ofte kunne gå en hel dag uden at tale med nogen. I dag er hans hverdag vendt 180 grader.

– Det største skifte er helt klart, at jeg ikke går for mig selv længere. Jeg er vant til at tage ansvar for mit eget arbejde og få noget konkret fra hånden – male en lejlighed, gøre den færdig, aflevere nøglerne. Nu sidder jeg i møder, ringer til afdelinger, rejser rundt i landet, og det jeg arbejder med er meget mere abstrakt. Det handler ikke om at gøre én opgave færdig – det handler om at flytte mange mennesker i samme retning. Det er både udfordrende og spændende, fortæller han.

Han blev valgt som næstformand i Malerforbundet i efteråret 2024 og har hurtigt fået et godt indblik i, hvad posten kræver. Arbejdsdagene er lange og afvekslende – og langt fra dem, han kendte som aktiv malersvend.

– Jeg skal lære en masse nyt. Jeg kæmper stadig lidt med Outlook og Excel, og det går ikke så stærkt med de digitale værktøjer som med penslen. Men jeg er nysgerrig og motiveret – og jeg har gode kolleger, som jeg lærer meget af.

Organisering er topprioritet

En af de store opgaver, Paw har kastet sig over, er organiseringen. Han har valgt at lægge særligt fokus på fastholdelsen af lærlinge og nyudlærte – et område, hvor forbundet står stærkt, men også har store udfordringer.

– Vi er rigtig gode til at få lærlingene med om bord. De fleste vælger faktisk at melde sig ind i forbundet – 80 til 90 procent. Det er helt unikt. Men desværre mister vi alt for mange af dem, når de bliver udlært. Det er et problem, for det er jo dér, de for alvor skal til at bruge forbundet, siger han.

Derfor arbejder han målrettet på at udvikle og styrke forbundets indsats over for de nyuddannede malere.

– Det handler om at få dem til at vælge fællesskabet til. Vi skal vise dem, at forbundet ikke bare er noget, man melder sig ind i – det er noget, man er en del af. Det er et sted, hvor man kan få indflydelse, opbakning og støtte – og være med til at forme sit fag.

Han mener, at nøglen ligger i nærhed og synlighed.

– Vi skal være tættere på, også efter svendeprøven. Måske skal vi være bedre til at følge op, holde kontakten, invitere dem ind i fællesskabet på nye måder – både fagligt og socialt. Det er noget, jeg gerne vil bruge meget tid på at udvikle.

Malerfaget under pres

Bag arbejdet med organisering ligger en grundlæggende bekymring for malerfagets fremtid. Paw Østergaard Jensen tøver ikke med at kalde det en kamp.

– Malerfaget er truet. Ikke af manglende interesse, men af rammerne omkring det. Der er et stort pres fra globaliseringen, fra udenlandsk arbejdskraft, som ikke nødvendigvis arbejder under samme vilkår som os. Og der er alt for mange opgaver, der bliver udført af ufaglærte – både i det private og det offentlige.

Han mener, det er afgørende, at faglærte malere står sammen og kæmper for faget – og det er netop det, han selv brænder for.

– Jeg vil være med til at redde faget. Det lyder måske højtravende, men det er faktisk sådan, jeg har det. Jeg har selv haft et godt arbejdsliv som maler – nu vil jeg give noget tilbage. Jeg skylder faget, og jeg skylder mine kolleger, at jeg gør, hvad jeg kan for at sikre, at der også er en stærk og ordentlig branche i fremtiden.

Politisk engagement og familieliv

Paw Østergaard Jensen er ikke ny i det med at tage ansvar. Han er nemlig også aktiv i lokalpolitik i Albertslund, hvor han er formand for Socialudvalget for Socialdemokratiet.

– Det har altid ligget mig naturligt at engagere mig. Jeg vil gerne være med til at påvirke de ting, jeg er en del af – både lokalt og fagligt.

Privat bor han i Albertslund. Han har tre børn og et barnebarn og sætter stor pris på familien og hverdagen.

Og selvom arbejdsdagene som næstformand er fyldt med mails, møder og medlemskontakt, forsøger han at holde fast i de værdier, han kommer fra: kollegaskab, faglighed og fællesskab.

– Jeg er motiveret af at gøre en forskel. Det, der driver mig, er at stå op om morgenen og vide, at jeg arbejder for mine kolleger – medlemmerne af Malerforbundet i hele landet. Det er ikke længere én lejlighed, der skal være i orden. Det er et helt fag.

Denne artikel er en del af vores sommerserie om de valgte i Forbundshuset. I løbet af sommeren stiller vi skarpt på dem, der har byttet værktøjet ud med tillidsposter – og som hver dag arbejder for at styrke malerfaget og fællesskabet.