| 07. november 2025

Fra fordomme til forhandling: Det er tid til at snakke om opmåling

Af Emil Bjørn Jakobsen, malersvend og medlem af bestyrelsen i Malernes Fagforening Midtjylland

Vi malersvende er gode med penslen, men knap så gode til at snakke med hinanden og med mester om, hvordan vi tjener vores løn. Det er lidt som om, der ligger en usynlig mur mellem os, når snakken falder på aflønning. Helt ærligt, den mur skal vi have pillet ned.

Muren mellem os og mester er bygget af fordomme. Mange svende har en opfattelse af, at mester ikke vil høre tale om opmålt arbejde. Omvendt tror mester ikke, at vi svende har lyst til at arbejde på akkord. Resultatet er, at vi alle ender med at sige ingenting. Og så sker der selvfølgelig heller ingenting. Det er fjollet. For der er faktisk ikke noget at tabe ved at tage snakken.

Start med jer selv
Hvis vi skal bryde muren ned, skal vi starte med at snakke med hinanden. Er det stemning for at prøve akkorden af blandt jer kolleger? Er der nogen, der er nysgerrige på opmålt arbejde? Nogen, der har prøvet det før? Når I har talt lidt om det og er blevet enige om at gå til videre med jeres ønsker, så find én kollega, der har en god relation til mester, og lad ham tage den første snak. Det handler om at åbne døren stille og roligt, ikke storme den ind. Start for eksempel med at foreslå en prøveperiode med opmålt arbejde. Eller foreslå, at to-tre svende prøver det af. Så kan mester se, hvordan det fungerer i praksis, og I kan selv mærke efter, om det giver mening for jer.

Det er ikke farligt – bare nyt
Ja, forandringer er altid lidt et helvede i starten. Sådan vil det også være at gå fra timeløn til akkord. Men når først I har prøvet det af, vil mange af jer opdage, at det faktisk fungerer. Jeg ved det, for jeg har selv arbejdet på akkord. Nu er jeg i et firma med timeløn, og jeg kan tydeligt mærke forskellen (og jeg arbejder tålmodigt på at få brudt muren ned, så vi også kan få en snak om vores aflønning).

Men lad os først og fremmest få gang i snakken. Ikke råben, ikke krav, bare snak. Hvis vi tør tage hul på den, kan både vi og mester få noget ud af det. Akkordarbejde handler ikke om at klemme citronen, men om at dele guleroden. Og det er der vist ingen, der tager skade af.


Relaterede artikler


Lokalt

Invitation til Generalforsamling

Vi inviterer alle medlemmer til den årlige generalforsamling. Kom og vær med til at præge din fagforening, hør om det forgangne år, og vær med til at vælge fremtidens bestyrelse. Tid og sted Tilmelding Af hensyn til madbestilling skal vi have din tilmelding senest den 24. marts kl. 12.00. Tilmeld dig ved at sende en …


Lokalt

Ny opmåler i Midtjylland: Mød Heidi her

Malernes Fagforening Midtjylland har fået ny opmåler efter Ejvind Brixen er gået på pension. Mød Heidi Rytter Sjørup her. 50årige Heidi Rytter Sjørup har overtaget Ejvind Brixens opmåler-post pr. 1. februar, hvor han gik på pension. Heidi er udlært maler og har arbejdet hos malerfirmaet Carsten Sørensen i Viborg de sidste 12 år. Før hun …


Midtjylland

Ny næstformand i Midtjylland

Malernes Fagforening Midtjylland har fået ny næstformand, da Jesper Hauberg har søgt nye udfordringer uden for Malernes Fagforening. Emil Jakobsen er blevet konstitueret på posten frem til generalforsamlingen 31. marts. Malersvend Emil Jakobsen er 54 år og arbejder til daglig hos Bladtkramer Malerentreprise i Fredericia. Han er ikke et ubeskrevet blad i fagforeningen, da han …


Midtjylland

Heller ikke i 2026 fik Danske Malermestre større sko

”Danske Malermestre stjæler og lyver.” Det kunne have været overskriften som svar på den implicitte beskyldning, Danske Malermestre kommer med i artiklen ”Opmåling udenfor skiven.” I stedet vil jeg sige det direkte: Det indlæg, Danske Malermestre har sendt på gaden, er ikke andet end et bevidst forsøg på at mistænkeliggøre et helt system, som har …