Arbejdsliv | 27. februar 2026

GENERALSTREJKE LAMMER PORTUGAL.

Den 11. december 2025 blev Portugal lukket ned af generalstrejke; lufthavne, skoler, tog, busser og metro – det meste af Portugal blev lammet, da de to største fagforeninger, CGTP og UGT, havde indkaldt til generalstrejke på grund af omfattende arbejdsmarkedsreformer.
Del et af to dele.
AF JIMI PEDERSEN.

Protesterne handler om en række forslag, som ændrer reglerne på arbejdsmarkedet. Premierminister (PM) Luís Montenegro fra det borgerlige Socialdemokratiske Parti (PSD – ikke det samme som det socialdemokratiske Socialistiske Parti) mener, at arbejdsmarkedet er for ufleksibelt. Ifølge ham er ændringerne nødvendige for, at virksomhederne kan tjene flere penge, og for at arbejderne på sigt kan få bedre løn. Montenegro leder en mindretalsregering og trak allerede inden strejken nogle af forslagene tilbage. Det var dog ikke nok til at få fagforeningerne til at aflyse protesterne.

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING SER SIT SNIT TIL AT MINDSKE VORES RETTIGHEDER
.
Den neoliberale højredrejning, som Europa – inklusiv Danmark – er på vej ind i, vil skabe større frihed for arbejdsgiverne, mens vores rettigheder som arbejdere gradvist vil blive udhulet. Desværre sover vores fagtop, og det seneste anslag mod vores rettigheder kom, da man forleden ændrede arbejdsskadeloven, så arbejdsgiveren nu først skal anmelde en arbejdsulykke efter tre hele sygedage inklusive ulykkesdagen, i stedet for efter blot én sygedag. Og nu står DA med yderlige 42 forslag, der i deres enkelhed går ud på at indskrænke arbejdernes rettigheder (læs mere i beretningen under arbejdsmiljø). I FH er vi nødt til at overveje, om vi skal ændre vores strategi – fra blot at lave et Facebook-opslag til aktivt at gå på gaden.

PREMIERMINISTER TRÆKKER TIDEN UD.

Siden 11. december har fagforeningerne i Portugal været i offensiven, og den 7. januar var de indkaldt til møder med Premierminister Luís Montenegro, men disse er blevet ud sat, først til den 14. og så til den 20. januar efter præsidentvalget. Den 18. januar skal der vælges en helt ny præsident, da Marcelo Rebelo de Sousa ikke kan sidde i en tredje periode. Af den portugisiske befolkning som nu skal vælge en ny præsident, har over 60 % af de adspurgte i en opinionsundersøgelse givet støtte til generalstrejken. For ikke at præsidentvalget skal ud i en anden rundt, skal en af kandidaterne have mere end 50% af stemmerne. Inden for det portugisiske politiske system, fungerer præsidenten som statsoverhoved med primært ceremonielle pligter, selv om præsidenten har en vis politisk indflydelse og kan opløse parlamentet under en krise.
De to fagforeningers fulde navn. CGTP – Confederação Geral dos Trabalhadores Portugueses.
UGT – União Geral de Trabalhadores.

NYT – Portugals præsidentvalg afgjort.

Socialistpartiets kandidat, António José Seguro, har vundet en klar sejr ved Portugals præsidentvalg med 66 procent af stemmerne i anden valgrunde. Hans modkandidat, højrefløjspolitikeren André Ventura, fik 34 procent.


Relaterede artikler


Storkøbenhavn

København mod social dumping

Her er en kort sammenlignende analyse af årsrapporterne for 2024 og 2025 vedrørende Københavns Kommunes indsats mod social dumping. Sammenligning (2024 vs. 2025) ParameterÅrsrapport 2024 PDFÅrsrapport 2025 PDFTendens / ÆndringSamlet efterbetalingskrav4,4 mio. kr.3,8 mio. kr. (forventes at stige pga. verserende sager)Fortsat højt niveauBerørte medarbejdere203 medarbejdere133 medarbejdereFærre berørte personerGennemsnitlig efterbetaling pr. medarbejder32.000 kr.29.000 kr.Mærkbart højere end …


Storkøbenhavn

GUIDE TIL SAMTIDIGHEDSORDNINGEN


Arbejdsmiljø

“Malere er stolte – men også lidt konservative”

Fordommene tager arbejdsmiljørepræsentanter Emilie Nordmand Andersen med ophøjet ro. Men fortæller samtidig, at det kan være nødvendigt at gøre en aktiv indsats for kvinder på byggepladser, hvor der ofte mangler faciliteter. “Jeg blev opmærksom på, at der var ikke skraldespande på vores toiletter i skurvognen. Det er et problem for kvinder, når de skal af …


Lærlinge

Sommerfest for lærlinge

Det er tid til at pakke værktøjet væk for en stund og samles til en fed sommerfest. Vi har lagt et stærkt program med masser af hygge, faglig dyst og sejlads i Københavns Havn. Det vil du ikke gå glip af. Så tag dit bedste humør med og mød op til en festlig dag sammen …