Har politikerne glemt den danske model?

I sidste uge deltog jeg i årets Folkemødet på Bornholm. Jeg var både tilhører og aktiv deltager, særligt i debatterne om organisering på tværs af brancher. Hver gang forsøgte jeg at blive klogere på de udfordringer og løsninger, der opleves på det danske arbejdsmarked. 

Selvom det har været både interessant og lærerigt, så står en enkelt ting lysende klart: Vores politikere brillierer ved deres fravær, når den danske model og udfordringerne på det danske arbejdsmarked skal debatteres. Det er altså de selvsamme politikere, der gang på gang roser den danske aftalemodel, der samtidig svigter den på det groveste.

Vi lever ellers i en tid, hvor der tales meget om åndelig oprustning og dannelse. Derfor kan man undre sig over, hvorfor politikerne ikke sender den danske aftalemodel direkte ind på skoleskemaet med krav om fyldestgørende undervisning fra en ung alder?

Under den nylige ballade om Trump og Grønland blev der en hel del gange snakket om, at danske børn skulle have grønlandsk sprog og kultur på skoleskemaet. Her undrer jeg mig. For kunne man forestille sig, at et mere relevant fag på skoleskemaet var den danske model? Med undervisning i, hvad modellen er, hvad den har af betydning, og hvorfor den har været en grundpille for den velstand, vi oplever i dag? Det er jo faktisk i bund og grund den danske model, der muliggør både oprustning og grønlandsk bloktilskud.

Det ville være en glimrende mulighed for politikerne at understøtte den model, de praler med, uden at blande sig i den. I stedet lukker de øjnene, mens en af Danmarks grundpiller eroderer. 

Måske vi som samlet fagbevægelse; malere, slagtere, lærere, sygeplejersker, handelsfolk, akademikere og alle andre, skal begynde at kræve lidt mere af de folkevalgte, før tidens tidevand har ført de sidste brokker af den danske model til havs. 

Jesper Hauberg Hansen

Næstformand i Malernes fagforening Midtjylland