Hjælp forskningen: Svar på spørgeskema
Det store ergonomiske paradoks: Vi får flere og flere hjælpemidler, men vi får også mere og mere ondt i kroppen. Forskere har før søgt forklaringen hos slagtere og ansatte i plejesektoren, men de to grupper er for forskellige, så nu beder de om malernes hjælp.
Er du maler? Så håber forsker Kent J. Nielsen og hans kolleger, at du vil svare på et spørgeskema, som du kan finde hér: https://redcap.au.dk/surveys/?s=MT7NARWEAY7J3ET9
Ham og hans kolleger søger den brik i puslespillet, der skal hjælpe dem.
-Vi tror ofte, at hvis vi bare fjerner belastningen fra kroppen, så slipper vi for smerter. Men det viser sig, at det ikke altid er hele forklaringen. Mange bruger hjælpemidler og løfter mindre, men de får stadig ondt. Det kaldes “det ergonomiske paradoks, siger seniorforsker ved Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Gødstrup Kent J. Nielsen.
Malere er en af de grupper, der i andre undersøgelser boner ud på højeste fysiske krav, fordi arbejdsstillingerne er hårde. Samtidig er der hos malerne en nogenlunde lige kønsfordeling, i modsætning til blandt slagtere og plejepersonale, som forskerne tidligere har set på. Derfor vil forskerne nu undersøge forståelsen af smerter blandt malere.
Kultur på arbejdspladsen
Noget af det, forskerne kigger på, er kulturen på arbejdspladsen. Hvordan tænker vi på og taler om smerter?
-Forskning viser, at ledelsens tilgang til fx sikkerhed har stor betydning for, hvor mange ulykker medarbejderne har. Hvis ledelsen prioriterer sikkerhed højt og taler om det, så har medarbejderne færre ulykker. Vi vil gerne undersøge, om det samme er gældende i spørgsmålet om smerter i kroppen, siger Kent J. Nielsen.
Forskerholdet har tidligere undersøgt slagteriarbejdere og plejepersonale. De fandt ud af, at der er store forskelle mellem brancherne, og at kulturelle forhold spiller en stor rolle.
-For eksempel oplever sygeplejersker i nogle lande mange smerter, mens sygeplejersker i andre lande ikke gør. Det handler ikke kun om arbejdsopgaverne, men også om, hvordan man på arbejdspladsen ser på smerter og reagerer på dem, siger han.
Undersøgelserne i slagteribranchen og plejesektoren har altså vist, at arbejdspladsens kultur påvirker hvor ondt medarbejderne oplever at have og hvor meget sygefravær de får, men der er behov for mere forskning.
Hvorfor malere?
Malere er interessante, fordi de rapporterer høj fysisk belastning og har en nogenlunde lige kønsfordeling. De arbejder ofte med armene over hovedet, hvilket giver dem store krav til fysikken. Derfor passer malere godt ind i forskernes undersøgelse. Forskerne håber, at malerne kan hjælpe med at give en ekstra brik i puslespillet om smerter.
– Smerter er sjældent farlige, og det er ofte bedst at holde sig i gang, selvom det gør lidt ondt. Mange tror, at smerter vil gå væk, hvis man lader være med at bruge kroppen, men sådan er det ikke altid. Det handler om, hvordan vi håndterer smerter – og her spiller virksomhedens kultur en stor rolle. Hvis vi kan måle, hvordan man ser på smerter på arbejdspladsen, kan vi måske også finde bedre måder at håndtere dem på, siger Kent j. Nielsen.
Det næste skridt
Forskerne arbejder nu på at finde ud af, om de kan udvikle en metode til at måle, hvordan smerter forstås og håndteres på arbejdspladsen.
-Hvis man kan måle det, kan man også gøre noget ved det. Målet er at finde løsninger, der kan hjælpe folk til at have færre smerter – ikke kun ved at bruge hjælpemidler, men også ved at ændre måden, man håndterer smerter på arbejdspladser. Dette er bare første skridt i at forstå smerter bedre. Måske kan malernes erfaringer blive en vigtig brik i at finde de løsninger, vi har brug for, siger han.
