Lykken i en nøddeskal: Farver, pensler og et kunstnerliv

88årige Ole Krog Møller har malet hele sit liv, både som malersvend og som kunstmaler. Han har også været medlem af Malerforbundet i hele 70 år. Mød ham her.

Ole Krog Møller samler hænderne over hovedet. Med fingrene tegner han de krummelurer, han ser for sit indre blik. Han er i gang med at fortælle historien om dengang, han malede en af Aarhus mest mondæne villaer, Villa Alba. Det var en af de helt store oplevelser for ham som malersvend.

»Villa Alba er en kæmpestor villa. Det er en af de største i Aarhus. Den var ret misrøgtet, og den blev totalrenoveret efter de gamle forskrifter og tegninger. Der var sådan et kassetteloft, hvor der var dekorationer på, som skulle males op. Så var der døre. Og så var der vægge, som var rammet ind. Så blev de marmoreret,« mindes han, mens hænderne gestikulerer og er med til at forme historien.

En æske pastelfarver

Vi sidder tæt om et lille firemandsbord i 88årige Ole Krog Møller og hans hustrus stue. Udenfor pulserer livet i Aarhus forbi. Her i den varme stue, hvor solen strømmer ind fra de store vinduer, er der tid. Tid til at se på gamle avisudklip med Ole Krog Møllers mange udstillinger som kunstner. Tid til at høre om de mere end 40 år, Ole Krog Møller var malersvend i Aarhus. Tid til at høre om dengang, verden var at lave og malingen var oliebaseret.

»Jeg kan huske, at vi gik rundt og malede med oliemaling i køkkenerne. Vi malede køkkenskabe indvendig og udvendig, og vinduerne skulle helst være lukkede, så det ikke støvede ind, og så måtte det også gerne være varmt, så lakken flød bedre. Det var godt nok en barsk omgang. Man kunne godt være lidt svimmel, når det blev aftenstid,« husker Ole Krog Møller.

Historierne fra et langt, rigt liv er mange. Og fyldt med alverdens farver. For sådan er Ole Krog Møller: Fyldt med farver og kreativitet.

»Jeg har altid tegnet og malet. Jeg ved ikke, hvordan jeg kom i gang. Det har jeg bare altid gjort. Med de midler, jeg havde til rådighed. Når jeg tænker på farver for eksempel, så synes jeg tidligt, jeg var opmærksom på dem,« fortæller han og deler sit første minde om, hvad farverne gjorde ved ham.

»Jeg kan huske, at en af mine storebrødre fik en æske farvekridt. Det var nærmest pasteller. Bløde pasteller, sådan nogle kridt. Og de havde nogle farver… jeg havde aldrig set det før. Det var så spændende. De der farver. Dem var jeg vildt begejstret for.«

Tidlige malerdrømme

Ole Krog Møller smiler sit karakteristiske, lune smil. Glimtet i øjet er aldrig langt væk, og det er svært at forstå, at han nærmer sig de 90 år. Han tager stadig trapperne, når han skal til og fra lejligheden på 2. sal. Og det skal han ofte. For i kælderen i en af de andre opgange lige i nærheden er hans værkstedsrum – eller ”showroom,” som han med glimtet i øjet kalder det. Det er her, han får luft under sine kreative vinger.

»Jeg er der stort set hver dag. Hvis der går mere end tre dage, så begynder jeg at blive…«

Ordene løber ud, og i stedet tager Ole Krog Møller sine hænder i brug. Han kører fingerspidserne mod hinanden for at vise den kriblen efter at male, han ikke kan sætte ord på. Det er ikke utænkeligt, at den kriblen også er den, der sendte ham i lære som malersvend allerede som 14årig.

»Jeg drømte tidligt om at blive maler. Det gjorde jeg. Det var det, jeg ville. Straks, jeg blev bevidst om mine fremtidsmuligheder, at man kunne blive noget, et eller andet, så vidste jeg, at det var det, jeg ville,« fortæller han.

Dét var håndværk

På et lille, rundt bord i Ole Krog Møllers stue ligger hans svendebrev fremme. Standen afslører ikke, at det har 70 år på bagen. Det gør kun den sirlige skrift, når man folder det ud: ”31. marts 1955,” står der og afslører, at her gik Ole Krog Møllers drøm om at blive malersvend i opfyldelse. Kort efter flyttede han fra sin barndomsby, Hyllested på Djursland, til Aarhus, hvorfra han har levet sit liv, både som kunstmaler og bygningsmaler.

»Jeg kom hele vejen rundt som malersvend: I de store villaer ude på Strandvejen, hvor man gik på timeløn, fordi det skulle gøres omhyggeligt og på akkord i flyttelejligheder. Jeg har siddet i en flyttelejlighed og spist min frokost og kigget over parkeringspladsen på de andre lejligheder, som jeg så gik i den næste uge. Hvor var det kedeligt,« indrømmer Ole Krog Møller, som derfor satte stor pris på at være med i renoveringen af Villa Alba, en af Aarhus’ mest ikoniske villaer.

»Jeg var dybt taknemmelig for den opgave. Ja, det var håndværk. Ikke noget med bare at holde ved en rulle. Det var rigtig spændende.«

70 år i Malerforbundet

Ved siden af svendebrevet på det runde stuebord ligger også en lille rød bog. Det er Ole Krog Møllers fagforeningsbog, og den fortæller med dato og underskrifter historien om hele 70 års medlemskab af Malerforbundet. Længe før computere, smartphones og digitalisering var den lille håndbog bevis på, at man var medlem af fagforeningen. Og det har Ole Krog Møller altså været i 70 år.

»Jeg syntes, det var helt naturligt at være medlem af en fagforening. Når man har et fag, så skal man være medlem. Jeg synes også, jeg skylder fagforeningen meget. Jeg har gjort flittig brug af opmålerkontoret, og jeg har haft kontakt med fagforeningsformænd og kasserer, når jeg i perioder var uden arbejde. Uden fagforeningen havde jeg været på Herrens mark.« vHvad

Selvom det er mere end 20 år siden, Ole Krog Møller stillede malerspanden fra sig for sidste gang, er han stadig medlem af fagforeningen. Han nyder arrangementerne i seniorklubben, som han har været engageret i, siden han blev efterlønner som 60årig.

»Jeg tror, vi alle sammen har behov for at være sammen med andre mennesker, og jeg synes, det er hyggeligt at møde gamle kolleger. Men faktisk er der ikke en eneste, jeg har arbejdet med kontinuerligt. Det er alle sammen nogle, jeg er kommet til at kende efterhånden, som jeg er mødt op i seniorklubben,« fortæller han.

Hånd i hånd med en pensel

Ole Krog Møller sidder på sin blå kontorstol i værkstedsrummet. Han har taget os med ned i det allerhelligste. Her kommer der sjældent andre end ham selv, fortæller hans kone, Inga Krog Møller. Det er her, han maler sin kunst. Det er hans sted, og rummet sætter på alle måder en tyk streg under, at Ole Krog Møllers verden er i farver: Her er noget nær hundredvis af malebøtter, mindst lige så mange pensler, utallige lærreder, skitser, staffelier, færdige malerier i stakke, bøger, en lille guitar, to bamser og et sæt boksehandsker i vindueskarmen, fordi ”jeg fandt dem i skralderummet og samlede dem op. De skulle da ikke ligge der,” forklarer han og smiler.

Hernede i værkstedsrummet folder han sin kreativitet ud. Uden dét rum, ingen Ole Krog Møller. Sådan føles det. For Ole Krog Møller går hånd i hånd med sin pensel. Fra det første minde om sin storebrors pastelfarver til et liv som malersvend og kunster og et langt ægteskab med Inga Krog Møller, der også er kunstner. Kreativiteten flyder og går i ét med Ole Krog Møller. Sådan har det været, og sådan må det være. Og dét er lykken i en nøddeskal for malersvend Ole Krog Møller.

Faktaboks

Ole Krog Møller er født i Hyllested på Djursland i 1936. Han blev uddannet malersvend i 1955 og har siden boet i Aarhus. I 1971 blev han gift med Inga Krog Møller og sammen har de to børn. Inga Krog Møller er også kunstner og tegner mennesker, hun ser på gader og stræder i Aarhus.

Ole Krog Møller var aktiv maler i mere end 40 år og gik på pension på sin 60års fødselsdag. Han er stadig aktiv kunstmaler og har fået udstillet flere af sine værker.