Nana sagde stop – og blev hørt

En ung lærling modtog et grænseoverskridende billede fra en kollega. Men da hun søgte hjælp, svigtede ledelsen. Malernes fagforening Midtjylland støttede hende og kørte en sag. Hun fortæller sin historie for at vise, at ingen skal acceptere grænseoverskridende adfærd.

En fredag aften modtog malerlærlingen Nana en besked fra en kollega. Få ord blev fulgt op af et billede af hans kønsdele. Hun frøs. Hun svarede ikke. Hverken på beskederne eller på billedet. I stedet tog hun skærmbilleder og kontaktede sin arbejdsgiver samme aften.

Firmaets forklaring var, at hendes kollega var blevet hacket. Ledelsen mente ikke, de kunne gøre mere, da episoden var sket uden for arbejdstid. Men de gik med til, at Nana i første omgang kunne møde ind på pladsen, så hun ikke skulle møde kollegaen på værkstedet. Allerede efter to dage fik hun dog besked på, at hun nu alligevel skulle tilbage til at møde på værkstedet.

“Jeg sagde, at jeg ikke ville se ham eller være i kontakt med ham,” fortæller hun. Men hun blev alligevel bedt om at fortsætte sit arbejde som normalt.

Nana prøvede at finde en vej gennem det. Men usikkerheden nagede.

 “Jeg var i tvivl om, om jeg overreagerede. Som lærling er man ny i faget. Var det her bare en del af hverdagen?”

Da hun tog det op med sin chef, blev hun afvist: “Sådan noget har du jo modtaget før,” lød hendes svar.

“Det ramte mig virkelig. Det var som om, hun sagde, at jeg bare skulle finde mig i det. Men det ville jeg ikke,” siger Nana. Efter en lille uge brød hun sammen og blev sygemeldt. Hun følte sig alene med det hele – lige indtil hun kontaktede fagforeningen.

Først hos Lasse følte hun sig hørt

Nanas mor opfordrede hende til at tage kontakt til fagforeningen. Det gjorde hun, og her blev hun mødt af faglig sekretær Lasse Pertou.

“Han var den første, der tog det, jeg sagde, alvorligt. Han spurgte ikke, om jeg overreagerede. Han lyttede bare og han bakkede mig op, da jeg sagde, jeg ville til lægen.”

Hun kunne straks mærke, at hun ikke længere stod alene.

“Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle tackle situationen. Jeg ville bare have en undskyldning, men virksomheden tog mig ikke alvorligt.”

Sagen blev taget op i et paragraf 10-møde, hvor firmaet fastholdt, at kollegaen var blevet hacket, og at de ikke kunne gøre mere.

Fagforeningen mente dog, at de burde have sikret, at Nana og kollegaen blev holdt adskilt. Da der ikke blev fundet en løsning, blev der ført en sag. Det resulterede i en godtgørelse på 8.000 kroner.

En ny start – og et budskab til andre

I dag er Nana på en ny læreplads, hvor hun trives. “Jeg var ellers i tvivl om, om jeg skulle blive i faget, men her føler jeg mig støttet og respekteret.”

Hun deler sin historie for at sikre, at andre lærlinge og unge i branchen ved, at de ikke skal finde sig i noget lignende.

“Folk skal vide, at hvis man bliver udsat for noget, så kræver det retfærdighed. Det skal ikke kunne ske. Jeg håber, at andre, der står i en lignende situation, ved, at de ikke er alene – og at de altid skal tage det alvorligt.”

Lasse: Fagforeningen måtte skubbe på

Lasse, der førte sagen, var fra start i tvivl om firmaets forklaring.

“Det var svært at tro på, at han var blevet hacket. Og uanset hvad, burde firmaet have taget bedre hånd om situationen.”

Ifølge Lasse var det problematisk, at ledelsen forsøgte at negligere sagen, frem for at sikre en tryg arbejdsplads for Nana.

“Vi mener, at virksomheden burde have sikret, at hun ikke skulle arbejde tæt sammen med ham. Det var en lærling og en svend – det var ikke et jævnbyrdigt forhold.”

Nana er i dag taknemmelig for den støtte, hun fik fra fagforeningen og specielt Lasse.

“Hvis ikke han havde lyttet, hvis ikke han havde hjulpet mig med at tage de rigtige skridt, så ved jeg ikke, om jeg havde været maler i dag. Han var den første, der forstod, hvordan jeg reelt havde det.”