Overenskomst | 19. marts 2025
NY AFTALE PÅ PLADS
I går aftes landede Malerforbundet en aftale med DI – malersektionen, efter lange og hårde forhandlinger – her er de vigtigste forbedringer
Løn & pension
- Mindstelønnen stiger med 10,75 kr. over perioden
- Lærlingenes løn hæves med 4%, 3,5% og 3,5% over de næste tre år
- Særlig lønopsparing stiger med 2% til 16,55%
- Arbejdsgivers pensionsbidrag øges med 1% til 11%
- Ny særlig lønopsparing på 2% for funktionærlignende ansatte
- Prislister & tillæg
- Stigning på prislisten: 8,2% i perioden – svarende til ca. 67.000 kr. ekstra om året for en gennemsnitlig akkordmaler
- Tillæg til tillidsrepræsentanter, klubformænd og arbejdsmiljørepræsentanter med 9.000 kr. om året
Familie & frihed
- 2 ekstra ugers forældreorlov
- 3 ugers ekstra sygeløn
- Ret til orlov for sociale forældre & nærtstående
- Ret til barnets 3. sygedag
- Ret til at ledsage nærtstående ved nødsituationer & behandlinger
- Ret til omsorgsdage for børnebørn
Uddannelse & arbejdsmiljø
- Tillidsrepræsentanter får ret til at deltage i informationsmøder om OK-fornyelser – med løn
- Forenkling af kørepengereglerne i Københavnsområdet
Forbundsformand, Tonny Olsen udtaler “Vi fik langt fra alt hvad vi gerne ville have, men alt i alt en solid aftale, med bedre forhold og flere penge på lommen for vores medlemmer.”