Opråb: Akkorden sikrer vores løn og respekt. Kæmp for den, maler

Af bestyrelsesmedlem i Malernes Fagforening Midtjylland, Jess Sørensen

Der er noget helt galt, når kun fire procent af landets malersvende får målt deres arbejde op. Det er et problem, der rammer hele malerfaget. Uden opmåling mister vi akkorden, og uden akkorden mister vi muligheden for at påvirke vores løndannelse. Derfor er akkorden ikke bare en måde at tjene penge på. Den er et værktøj, der sikrer frihed og respekt.

Jeg har selv været maler i 30 år, og for mig handler akkorden også om at kende sin værdi. For når du arbejder på akkord, bestemmer du selv over din arbejdsdag. Du ved, hvad du skal lave, og du tjener det, du fortjener. Din mester ved, at arbejdet bliver lavet, og at det bliver lavet ordentligt. Hvis ikke, så retter du det for egen regning. Det er kun fair, og en fordel for alle.

Men som malere glemmer vi at stå sammen om at sikre akkorden. Vi skal være bedre til at hjælpe hinanden. Vi skal være bedre til at tale om vores løn. Og vi skal være bedre til at forstå og forklare, at hvis vi opgiver akkorden, så sænker vi lønnen for os alle.

For udviklingen er sådan, at flere og flere mestre forsøger at slippe udenom opmålt arbejde. Jeg tror, det er fordi, de hellere vil have overskuddet selv. For hvis de kan sende dig ud til 150 kroner i timen, men du kunne have tjent 200 kroner på akkord, så har de lige stukket 50 kroner i egen lomme.

Det er urimeligt og uforståeligt, at vi finder os i det.

Hvis vi giver slip på akkorden, giver vi slip på hele malerfagets løndannelse. Så får mestrene frit spil. Derfor skal vi stå fast på vores ret til at lave opmålt arbejde. Det bliver værst for os selv, når mestrene selv får lov til at svinge lønstokken. Men hvis vi står fast, hjælper hinanden og opfordrer kollegerne til at prøve opmålt arbejde, så kan vi sammen løfte vores løn. Så kom nu med, maler. Kæmp for din ret til at bestemme din egen løn, før det er for sent.