Lærlinge | 25. juni 2026

RIGTIGE FAGFORENINGER TAGER ANSVAR

“Der er forskel på fagforeninger. Nogle tager ansvar for fag, uddannelser, overenskomster og medlemmer. Andre sender blot en regning.

Husk det næste gang, du skal vælge fagforening.
Michelle Frese formand for Malernes Fagforening Storkøbenhavn”

RIGTIGE FAGFORENINGER TAGER ANSVAR

Fagbevægelsen skal genvinde danskernes tillid. Men der er himmelvid forskel på dem, der tager ansvar, og dem, der bare kigger på.
I Malernes Fagforening tager vi ansvaret på os. Fordi vi er en rigtig fagforening.
Vi er med til at forhandle de overenskomster, der sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår på malerpladserne. Vi uddanner og efteruddanner tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, og vi kæmper for erhvervsuddannelserne, så der også i fremtiden er dygtige faglærte malere.

Og vigtigst af alt: Vi står klar, når medlemmerne har brug for os.
Så sent som i tirsdags havde vi et mæglingsmøde for et medlem, der var blevet snydt. Resultatet? Vi skaffede 65.000 kroner tilbage til medlemmet.
Det er det, en rigtig fagforening gør. Vi tager ansvar, og vi tager kampene, når det er nødvendigt.
De gule fagforretninger lever derimod af det arbejde, andre udfører. Deres medlemmer nyder godt af de overenskomster, som de ikke selv bidrager til at forhandle hjem. Men når problemerne bliver komplicerede, og der skal kæmpes for medlemmernes rettigheder, står de ofte alene.
Hvem betaler prisen for, at der er ordnede forhold på arbejdsmarkedet? Det gør medlemmerne af de rigtige fagforeninger.
Der er forskel på fagforeninger. Nogle tager ansvar for fag, uddannelser, overenskomster og medlemmer. Andre sender blot en regning.

Husk det næste gang, du skal vælge fagforening.
Michelle Frese formand for Malernes Fagforening StorkøbenhavnFormand Michelle Frese


Relaterede artikler


verden

En mindetavle for kollegaer som offeret livet under besættelsen.

Vi sætter blomster i mindetavlen den 22. juni for at mindes vores kollegaer der blev offer for interneringen 22. juni 1941. I Youtube videoen kan du se eller gense John Christoffersen fortælle om fagforenings Mindetavle.


Generalforsamling i a-kassen

Din Faglige A-kasse i Storkøbenhavn afholdet generalforsamling den 13. maj om valg af delegerede til delegeretmødet, som afholdes den 10. december 2026.. Michelle Frese blev valgt som delegerede Jesper Faber blev valgt som 1. suppleant


Din hverdag

Når arbejdet gør ondt

INTERVIEW: 24-årige Line Bødker er ikke dækket af ny forsikring fra Pension Danmark, men kunne godt tænke sig bedre tilbud om genoptræning efter de arbejdsskader, som giver hende smerter i hverdagen. Af Rune Eltard-Sørensen, journalist. Line Bødker er 24 år, uddannet bygningsmaler og elsker sit fag. Men hendes hverdag rummer også en anden virkelighed: Arbejdsskader, …


Malernyt

Klik ind og læs juli nummeret af Malernyt Malernyt_Juli_2026.pdf Eller lyt til udvalgte artikler læst op Malernyt oplæst. – Malerneshus