Midtjylland | 20. marts 2026

Selvom jeg lever længere, betyder det ikke, at jeg kan arbejde længere

Af Vagn Aage Futterup, bestyrelsesmedlem i Malernes Fagforening Midtjylland

Når politikerne på Christiansborg taler om, at vi lever længere, og at pensionsalderen derfor bare skal stige og stige, føles det som om, de taler fra en helt anden planet. For der er himmelvid forskel på at leve længere og på at kunne holde til at arbejde længere.

Jeg er 58 år gammel og malersvend. Det betyder, at jeg har 11 år tilbage på arbejdsmarkedet, før jeg rammer den officielle pensionsalder på 69 år.

Men allerede nu sender min krop advarsler til mig hver eneste dag.

Efter en arbejdsulykke i 2019, hvor jeg faldt ned fra en stige, er min skulder mærket for livet. Min nakke værker også efter mange år som maler. Jeg kan ikke længere holde til at fuldspartle huse, og selv i mit privatliv må jeg prioritere mellem opgaverne. For hvis jeg klipper hæk derhjemme i weekenden, ved jeg, at jeg ikke kan komme på arbejde mandag.

Skal det virkelig være sådan, at jeg skal vælge mellem at passe mit hus eller mit job, fordi kroppen er brugt op?

Giv os nogle værdige år efter arbejdslivet

Mit budskab til politikerne er enkelt: Lav en differentieret pensionsalder, der tager højde for, hvad man arbejder med, og hvor længe man har været på arbejdsmarkedet. Hvis man har haft et fysisk hårdt arbejdsliv i årtier, skal der være en reel mulighed for at trække sig tidligere tilbage, også uden at blive straffet økonomisk for det. Samtidig skal der være et ordentligt sikkerhedsnet for dem, der ikke kan mere.

For ingen fortjener at bliver slidt så langt ned, at livet som pensionist er én lang sygemelding. Det er ikke værdigt, og vi har fortjent bedre. Og hvad bilder man sig egentlig ind at hæve pensionsalderen igen og igen, hvis resultatet er, at flere går direkte fra et langt arbejdsliv til smerter og begrænsninger?

For mig handler det ikke om at slippe for at arbejde så tidligt, som muligt. Det handler om at have helbredet til at leve et godt liv, når mit arbejdsliv er slut. For selvom jeg måske lever længere, betyder det ikke, at jeg kan arbejde længere. Så giv os nogle værdige år på den anden side at vores arbejdsliv. Det har alle og enhver fortjent.


Relaterede artikler


Debat

Kære student: Tag en erhvervsuddannelse

Kæmpe tillykke med huen, student. Den er flot. Den er ny. Den er hvid. I hvert fald et par dage endnu, indtil studenterfesterne har gjort deres indhug. Uanset klip, hakker, streger og hilsner, så skriger huen “Jeg har gennemført tre år med afleveringer, eksamen, gruppearbejde, pres og moderat angst over det her begyndende voksenliv.” Men …


Debat

Strømmangel og kabelkaos

Debatindlæg af Lars Andersen, malersvend og bestyrelsesmedlem i afdeling Midtjylland Vi har et problem på vores byggepladser, som rammer alle håndværksfag: Vi mangler strøm, og jeg fatter ikke, hvordan det kan være et problem her i 2026. Adgang til strøm er en grundlæggende forudsætning for, at vi kan udføre vores arbejde. Uden strøm, ingen lys …


1. maj

Vi må ikke lade kampdagen dø med os

Debatindlæg af Tommy Lauritsen, malersvend, tillidsmand og bestyrelsesmedlem i afdeling Midtjylland I dag er det fredag den 1. maj. Arbejdernes Internationale Kampdag. Engang var det en dag, hvor vi stolt gik gennem Herning med røde faner og krævede vores ret. I år er jeg bange for, at dagen drukner i ligegyldighed. Vores kampdag er langsomt, …


Politik

Socialdemokratiet må genfinde lønmodtagerne

Socialdemokratiet fik ved valget et rap over nallerne. Ikke den vælgerlussing, man kunne have forventet, men alligevel tydeligt nok til, at det bør kalde på en form for selvransagelse. For politik handler ikke kun om mandater. Det handler om grundlæggende værdier og om, hvem man i virkeligheden er til for. Klassekampen er gledet ud af …