Tavshed om løn koster os dyrt
Indlæg af Tommy Lauritsen, malersvend og TR hos Malerfirmaet Hansen & Mortensen og medlem af bestyrelsen i Malernes Fagforening Midtjylland
Vi har et lønproblem i malerbranchen, vi er nødt til at snakke om: Dels er vi dårlige til at snakke højt om, hvad vi tjener, dels er vi blevet usolidariske. Det betyder, at vi har svært ved at forhandle en højere løn til os selv og hinanden. For når vi ikke ved, hvad kollegerne har forhandlet sig til, så er det svært at vide, hvad man kan kræve i lønposen af mester. Den eneste, der vinder på det, er mester selv.
Samme løn for samme arbejde
På min arbejdsplads tjener vi alle det samme: 188,50 kr./timen plus en julebonus på 11 kr. pr. præsteret time. Det, at vi alle får den samme løn, har jeg kæmpet for, siden jeg blev tillidsvalgt i 2004. Fordi jeg synes, det er mest solidarisk. Ja, jeg har måske nok været ansat 29 år længere end den kollega, der starter i morgen. Til gengæld kommer hun med nye kræfter, ny energi og nye input. Selvfølgelig skal hun have den samme løn som mig. Det er solidaritet i praksis, og det vil jeg til hver en tid kæmpe for.
Mester gnider sig i hænderne
Jeg ville ønske, at flere af mine kolleger i branchen havde samme holdning. Det er bare ikke tilfældet. Mange forhandler løn på egen hånd, laver slumpakkorder, der arbejder direkte imod vores overenskomst og hytter deres eget skind. Det varmer måske meget godt i lønposen lige nu, men det er ødelæggende for os alle på den lange bane. Ønsker man individuel løn eller kvalifikationsløn, så kan man med fordel benytte sig af vores ganske udmærkede akkordsystem. Det eneste, vi får ud af det, vi har gjort indtil nu er, at mester gnider sig i hænderne og glæder sig over, at vi ikke kan finde ud af at stå sammen og kræve det, vores arbejde er værd.
Det handler om solidaritet
Vi har alle et ansvar for at sikre hinanden den bedst mulige løn. Hvis vi hver især forhandler individuelle aftaler og slumpakkorder, så svækker vi fællesskabet, og vi udvander vores fag. Det er ikke solidarisk.
Når vi står sammen, løfter vi ikke kun vores egen løn. Vi løfter fagets. Og det kommer os alle til gavn. Jeg kunne sagtens kræve mere til mig selv efter 29 år som malersvend i samme firma. Men jeg vælger at stå sammen med mine kolleger. For jeg ved, at styrken ligger i vores fællesskab.
Så find nu solidariteten frem, og snak højt om jeres løn. Del, hvad du får, med din kollega. Spørg ind og sammenlign. Først når vi ved, hvad vi har krav på, kan vi kæmpe om mere. Sammen. Og så er vi et skridt tættere på at komme lønproblemet i vores branche til livs.

