Ungdomsformand uden megafon – men med noget på hjerte

Han stillede ikke op for at blive valgt, og han behøver ikke være midtpunktet. Alligevel står Morten i spidsen for Malerforbundet Ungdom. For ham handler det om fællesskab, faglig stolthed og at give plads til andre.

Morten tog ikke til ungdomskonference i Vingsted for at blive formand. Faktisk havde han slet ikke regnet med det.

“Min tanke var bare at være med i bestyrelsen. Jeg ville gerne bidrage, men jeg ville ikke nødvendigvis være leder.”

Alligevel var det netop Morten, de andre pegede på. Med sin rolige tilgang, evne til at lytte og sin historie om en vej ind i faget ad omveje, endte han som formand.

En stemme, men ikke hele spotlightet

“Jeg er lidt genert. Det med at være på billeder eller høre sig selv i en video er stadig noget, jeg skal vænne mig til.”

Han er ikke typen, der skal stå forrest hver gang. Tværtimod insisterer han på, at bestyrelsesarbejdet skal deles. Det skal ikke være ham, der tager til alle møderne og ikke kun hans ansigt, der vises udadtil.

“Der er mange andre i bestyrelsen, der også er synlige, og det skal der være. Det er ikke meningen, at jeg skal tage alle posterne.”

Fra mekaniker til maler – og fra VUC til fagligt fællesskab

Morten begyndte ikke som maler. Han har været mekaniker, næsten finansøkonom og tæt på at blive ejendomsmægler. Men hver gang mødte han modstand: enten etiske dilemmaer, økonomiske risici eller fordomme om udseende og baggrund.

“Jeg følte ikke, jeg var god nok. Ikke i andres øjne.”

Han endte på VUC og blev student med et snit på 8,2 – som den første i sin familie med studenterhue. Da han prøvede malerfaget, fandt han ro.

“Hvis man laver en fejl som maler, kan man male det over dagen efter. Det er noget andet end at lave en fejl som mekaniker eller ejendomsmægler.”

Faglig stolthed og fælles ansvar

En stor del af Mortens engagement handler om at styrke stoltheden i faget.

“Der er stadig folk, der siger: ‘Bliv maler, hvis du ikke kan blive andet.’ Det skal vi væk fra. Vi vil gøre uddannelsen sværere og faget stærkere.”

Han lægger ikke skjul på, at malerfaget har brug for et image-løft. Og det er netop det, ungdomsbestyrelsen arbejder med. Lige nu er en kampagne på de sociale medier for eksempel under udvikling.

Samtidig taler Morten varmt om, at ansvaret skal deles i fællesskabet. Ingen skal løfte det hele alene.

“Vi har alle 24 timer i døgnet. Hvis fagforeningsarbejdet fylder dem alle, så holder vi ikke længe. Men hvis vi fordeler opgaverne – så rykker vi noget.”

Ikke bange for at blive udfordret

Selvom han er formand, håber Morten på, at nogen en dag stiller op mod ham.

“Jeg håber, der kommer én, der vil gøre det bedre end mig. For det er dét, der løfter sagen. Det skal ikke være min post for evigt – det skal være et fælles projekt.”

Han mener, det er sundt med uenighed og forskellige synspunkter. Faktisk bliver han urolig, hvis alle bare er enige.

“Hvis vi bare nikker – så lærer vi ikke noget. Det er i uenigheden, vi får de gode snakke.”

Stærk formand – uden at råbe højt

Morten har ikke brug for en megafon. Han har brug for et fællesskab, hvor folk lytter til hinanden, udvikler sig og tager ansvar.

Han går ikke af vejen for at tage tæskene, hvis de kommer – især ikke for sine bestyrelseskolleger.

“Hvis der kommer en shitstorm, så tager jeg den. Men når nogen af dem siger: ’Jeg står der også!’ – så bliver jeg sgu rørt.”

Små korte til Morten

1.

Morten om konkurrence: ” Hvis nogen stiller op imod mig, så tager vi snakken. Og måske taber jeg. Men så har vi fået én, der virkelig vil noget. Det handler jo ikke om mig, men om sagen.”

2.

Morten om balance: Formandskasketten sidder godt på Morten, men han tager den af, når han er sammen med sine venner i knallertklubben. Eller bare skal koble fra.

“Man skal ikke være formand hele tiden,” siger han. “Vi skal ikke brænde ud for sagen. Vi skal holde fast i, at vi også er mennesker, der skal kunne trække vejret.”

3.

Morten om at være i fokus: “Jeg er lidt genert. Det der med at se sig selv på billeder eller høre sin egen stemme, det er sgu stadig lidt underligt. Men jeg vil gerne høres, især hvis det handler om at gøre noget godt for fællesskabet.”

4.

Morten om uenighed: ”Der er ikke noget farligt i, at man er uenig. Jeg bliver faktisk lidt nervøs, hvis vi alle sammen bare er enige. For så har vi ikke noget at snakke om.”

Som formand stemmer han altid sidst. Ikke fordi han er ligeglad, men fordi han vil høre alle andres meninger først – især de nye. “Det er vigtigt, at alle tør byde ind. Det er jo dér, vi bliver klogere.”

5.

Morten om faglig stolthed: “Det skal ikke være ‘det nemme valg’”

“Der er stadig mange, der siger: ‘Hvis du ikke ved, hvad du vil, så bliv maler.’ Men vi vil det modsatte,” siger Morten.

“Vi vil gøre uddannelsen sværere – og faget stoltere. For det er ikke alle, der kan male, selvom mange tror det. Det er et håndværk.”