Unge uden job – en glemt ressource i jagten på flere hænder

Unge uden job – en glemt ressource i jagten på flere hænder

Vi har hørt det igen og igen: Danmark mangler hænder. Det er grunden til, at regeringen har afskaffet Store Bededag og planlægger at sætte pensionsalderen op – også for de mest nedslidte.

Men mens man på den måde forsøger at presse endnu mere ud af dem, der allerede arbejder, ignorerer man en kæmpe uudnyttet ressource – vores unge.

Nye tal viser, at 43.000 unge mellem 15 og 24 år hverken er i uddannelse eller arbejde. Hvordan kan vi som samfund retfærdiggøre, at vi lader så mange unge glide ud af fællesskabet, mens vi skubber arbejdsmarkedet endnu tættere på bristepunktet?

At fjerne en fridag og hæve pensionsalderen er kortsigtede løsninger på et dybtliggende problem. I stedet for at investere i de unge, der kunne blive fremtidens dygtige håndværkere, sygeplejersker eller teknikere, vælger man at ignorere dem og håber, at markedet løser det selv.

Det er både paradoksalt og uansvarligt. De 43.000 unge repræsenterer ikke bare en statistisk udfordring – de er unge mennesker med potentiale, som vi har et ansvar for at løfte. At lade dem stå uden job eller uddannelse er et enormt spild af ressourcer, både menneskeligt og økonomisk.

Som formand for Malerforbundet ved jeg, hvor meget erhvervsuddannelserne kan gøre for unge, der savner retning i livet. Vi ser igen og igen, hvordan lærlinge vokser med opgaven og finder stolthed i deres fag. Men det kræver, at vi som samfund prioriterer dem.

Vi skal styrke erhvervsuddannelserne, skabe flere lærlingepladser og gøre det attraktivt for virksomheder at ansætte unge. Samtidig skal vi sikre, at de unge, der falder igennem systemet, hurtigt får den støtte og de muligheder, de har brug for, så de kan finde deres vej tilbage til fællesskabet.

Regeringen har travlt med at tale om arbejdsudbud, men ignorerer, at løsningen på vores problemer kan findes blandt dem, der allerede står udenfor. At afskaffe Store Bededag ser måske godt ud på papiret i finansministeriet, men er dybt ineffektivt. I stedet burde vi investere i de unge og skabe en fremtid, hvor alle har en plads.

Vi kan ikke bygge et stærkt og bæredygtigt arbejdsmarked på bekostning af de mest sårbare. Det er tid til at tage ansvar for fremtiden – og det starter med de unge. Regeringen må prioritere anderledes og sikre, at ingen bliver efterladt på perronen.

Hvis vi virkelig ønsker et Danmark, hvor der er hænder nok, og hvor arbejdsmarkedet er stærkt, skal vi starte med at se på dem, vi allerede har. Vores unge er ikke et problem – de er en løsning, vi endnu ikke har taget ordentligt fat på. Lad os ændre det.