OK25 | 27. maj 2025

Værkstedsklubben i MALERSELSKABET SBM siger klart NEJ

Værkstedsklubben i MALERSELSKABET SBM siger klart NEJ til det indgåede forlig mellem Malerforbundet og Kooperationen.

Vi ser med stor bekymring, at Malerforbundet endnu en gang har svigtet deres ansvar over for medlemmerne. I stedet for at forhandle en reel, selvstændig kooperations-overenskomst, har man ladet sig presse til at importere aftalerne fra Danske Malermestre og DIO III – hvilket er arbejdsgivernes ønskescenarie. Det er ikke acceptabelt.

Vi står midt i en periode uden krise, med historisk lav arbejdsløshed, men alligevel vælger Malerforbundet at bøje sig for arbejdsgivernes krav. Hvorfor? Der mangler en klar kampvilje og forståelse for, hvad et akkordfag, som vores har brug for.

Særligt uforståeligt er det, at man har splittet prislisteprocenterne op – en manøvre der i praksis betyder løntilbagegang for akkordmalerne over de næste tre år. Det er en forringelse, ikke en forbedring. I en tid med økonomisk usikkerhed og potentiel inflation – drevet af blandt andet USA’s toldpolitik – er det helt uholdbart, at vi kun får 1,5 % på den generelle prisliste over en treårig periode. Den stigning kan hurtigt blive udhulet, og så står vi tilbage med reallønsfald.

Malerforbundet har desværre valgt at videreføre de fejl og eftergivenheder, der tidligere er begået i samarbejdet med Danske Malermestre, og nu trækker de dem med ind i kooperationens verden – en verden der burde være baseret på solidaritet og arbejderfællesskab. Det her forlig er et direkte brud med de værdier.

Vi opfordrer derfor alle medlemmer under kooperationen til at stemme nej til OK25. Vi har ikke råd til endnu et svigt.

Kameralige hilser fra alle medarbejdere i Malerselskabet SBM


Relaterede artikler


Lærlinge

Sommerfest for lærlinge

Det er tid til at pakke værktøjet væk for en stund og samles til en fed sommerfest. Vi har lagt et stærkt program med masser af hygge, faglig dyst og sejlads i Københavns Havn. Det vil du ikke gå glip af. Så tag dit bedste humør med og mød op til en festlig dag sammen …


Lærlinge

RIGTIGE FAGFORENINGER TAGER ANSVAR

“Der er forskel på fagforeninger. Nogle tager ansvar for fag, uddannelser, overenskomster og medlemmer. Andre sender blot en regning. Husk det næste gang, du skal vælge fagforening.Michelle Frese formand for Malernes Fagforening Storkøbenhavn” RIGTIGE FAGFORENINGER TAGER ANSVAR Fagbevægelsen skal genvinde danskernes tillid. Men der er himmelvid forskel på dem, der tager ansvar, og dem, der …


verden

En mindetavle for kollegaer som offeret livet under besættelsen.

Vi sætter blomster i mindetavlen den 22. juni for at mindes vores kollegaer der blev offer for interneringen 22. juni 1941. I Youtube videoen kan du se eller gense John Christoffersen fortælle om fagforenings Mindetavle.


Generalforsamling i a-kassen

Din Faglige A-kasse i Storkøbenhavn afholdet generalforsamling den 13. maj om valg af delegerede til delegeretmødet, som afholdes den 10. december 2026.. Michelle Frese blev valgt som delegerede Jesper Faber blev valgt som 1. suppleant