Ventetid og vederlag – Paws debut ved forhandlingsbordet

Hvordan holder man gejsten oppe, når forhandlingerne trækker ud i timevis? Og hvordan lærer man at spille taktisk – uden at sige for meget? Paw Østergaard Jensen, næstformand i Malerforbundet, deltog for første gang  i overenskomstforhandlinger og fortæller her, hvad han lærte undervejs.

Hvordan har det været at være med til at forhandle en overenskomst for første gang?
Det har været både lærerigt og udfordrende. Jeg er vant til at forhandle politisk som medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund, men overenskomstforhandlinger er noget helt andet. Jeg har hurtigt lært, hvor vigtigt det er at være tålmodig. Man bruger enormt meget tid på at vente på, at den anden part kommer med deres næste udspil.

Er der noget, der er særligt vigtigt i forhandlingssituationer?
En vigtig ting, jeg har lært, er stilhedens kraft. Som ny har man en trang til at fylde pauserne med snak, men det kan faktisk være en fejl. Hvis man venter og tier, kan man få mere ud af det. Det har værdi at kunne læse, hvad de vil, ikke kun gennem deres ord, men også det, de ikke siger.

Hvordan påvirker det dine beslutninger at forstå modparten?
At forstå deres intentioner og motivation er afgørende. Det giver os et langt stærkere udgangspunkt for at vurdere, hvornår man skal presse på, og hvornår man skal holde igen. Det er her, meget af forhandlingens finere spil ligger.

Hvordan har denne forhandling været sammenlignet med andre forhandlinger, du har været med til?
Her er presset større, fordi det handler om folks arbejde og levebrød. I politiske forhandlinger er der også meget på spil, men her handler det om at sikre, at vi fortsat kan arbejde som akkordfag, uden at blive udkonkurreret af underbetalt udenlandsk arbejdskraft.

Hvordan malerfagets organisationer – både Danske Malermestre og øvrige arbejdsgivere og Malerforbundet – laver overenskomsten, kan være med til at afgøre, om vi har et malerfag med dansk faglært arbejdskraft i fremtiden.

Hvordan håndterede du ventetiden under forhandlingerne?
Det er svært at holde energien oppe hele tiden i sådan en lang proces. Pauserne og forplejningen hjælper – men man kan jo ikke bare lægge sig og tage en lur. Hvis det trækker ud i mange timer, må man finde en måde at lukke øjnene, mens man sidder op – det er faktisk et trick, man hurtigt lærer. Det kræver fokus og energi, men også, at man finder måder at lade op i det små.

Er der noget særligt ved overenskomstforhandlinger, der gør dem anderledes?
Gennembrudsforliget sætter en ramme, der sætter nogle naturlige grænser. Vi kan ikke bare ændre alt. Men inden for de rammer prøver vi at være kreative – og det synes jeg faktisk, vi har været ret gode til i denne omgang.

Hvordan foregår forhandlingerne i praksis?
Det er en lang proces med mange pauser til taktiksnak. Vi analyserer hele tiden, hvad modparten gør, og hvordan vi kan trykke på de rigtige knapper uden at bryde forhandlingerne. Det handler om balance og tålmodighed.

Hvad er du mest glad for ved resultatet?
Jeg er rigtig glad for, at vi har fået vederlag til både tillidsrepræsentanter (TR) og arbejdsmiljørepræsentanter (AMR). Det betyder, at de får bedre muligheder for at udføre deres arbejde – og det styrker hele fællesskabet på arbejdspladserne. Jeg håber, der er flere, som med vederlaget gerne vil påtage sig det vigtige arbejde, gå på kursus og lære at være dygtige tillidsfolk.

Hvad håber du, at medlemmerne får ud af forhandlingerne?
Jeg håber, at medlemmerne både kan se og vil kunne mærke det arbejde, vi har lagt i at sikre fagets fremtid. Og så håber jeg, de kan glæde sig over de konkrete resultater – herunder de stigninger, vi har fået hjem i overenskomsten.