Vi kigger forbi – mød din fagforening på arbejdspladsen
Mandag, tirsdag og onsdag i denne uge er Dan (næstformand) og Thomas (bestyrelsesmedlem) fra Malernes Fagforening Fyn-JyllandSyd på besøg i området omkring Ribe, Esbjerg og Varde.
De kører rundt for at besøge medlemmer på arbejdspladserne, se projekterne og tage en snak om hverdagen derude. Har I noget på hjertet – eller spørgsmål til fx arbejdsmiljø, tillidsrepræsentanter, klubarbejde eller organisering – så er det en oplagt mulighed for at få en snak.
Hvis I gerne vil have besøg, så ring direkte til Thomas på 23 95 34 57 og lav en aftale.
Fagforeningen kvitterer med tid, interesse – og lidt kage til kaffen.
Vi glæder os til at møde jer ude på pladserne!
Malernes Fagforening Fyn-JyllandSyd