• Fra 1.oktober 2018 får du ny sundhedsordning i PensionDanmark - Du vil senest 28. september modtage velkomstbrev i din e-Boks fra PensionDanmark med info om den nye sundhedsordning. 

Ny sundhedsordning fra 1. oktober

Oprettet: 11.09.2018

Den 1.oktober 2018 flytter Malerforbundet sundshedsordning fra Alka til PensionDanmark

Som medlem af Malerforbundet kan du som hidtil få behandlinger, hvis du har problemer i led, muskler og sener. Den nye sundhedsordning i PensionDanmark sikrer dig hurtig behandling - uanset om skaden er sket på dit arbejde eller i din fritid. Du kan få: 

  • Behandlet smerter, hvis du har ondt i led eller muskler 
  • Hjælp til at komme videre, hvis du har været syg i en længere periode
  • Stillet en hurtig diagnose, hvis du har fået en henvisning til en undersøgelse
  • En snak i telefonen med en psykolog, hvis du har det skidt
  • Rådgivning om misbrug af fx. alkohol, medicin eller stoffer

Hvem er dækket af ordningen?

Er din arbejdsgiver medlem af Danske Malermestre, Dansk Byggeri eller ABAF - eller har du som privatansat tiltrådt overenskomst med Malerforbundet - så er du dækket af sundhedsordningen. Det gælder også, hvis du skulle gå hen og blive ledig. 

Hvis du har brug for hjælp

Du kan fra 1. oktober 2018 nemt bestille tid på pension.dk, i app'en 'Din Pension' eller på telefon 7010 0806 alle hverdage mellem 8-21. 

Helt gratis 

Behandling hos fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut sker på et af de 135 sundhedscentre, der er fordelt over hele landet. Som medlem af Malerforbundet er det gratis for dig at bruge sundhedsordningen. Du behøver ikke en lægehenvisning, og du kan få behandling, uanset om skaden er sket på arbejdet eller derhjemme. 

Hvorfor skifte fra Alka?

På grund af EU´s persondataforordning, der trådte i kraft 25. maj 2018, er det ikke længere muligt for Malerforbundet at tilbyde sundhedsordningen gennem Alka. Efter grundige overvejelser og vurderinger har Malerforbundet valgt at gøre brug af PensionDanmarks sundhedsordning, da den tilbyder bedst mulige fordele for medlemmerne. 

Allerede i et forløb hos Alka?

Hvis du allerede er i gang med et behandlingsforløb via Alka's sundhedsordning, kan du roligt fortsætte, indtil din behandling er overstået. 

Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe til PensionDanmark på 7012 1335 hverdage 8-21 eller Malerforbundet på 3916 7900 mandag-torsdag 9-15, fredag 9-13. 

Læs mere på: https://www.pension.dk/medlem/sundhed/

Development: Hjemmesider.dk