Fakta om overenskomstforhandlingerne
En af de særlige ting ved det danske arbejdsmarked er, at lønmodtagere og arbejdsgivere selv forhandler løn og arbejdsvilkår. Det kalder vi den danske model. Helt konkret er det organisationerne for lønmodtagere og arbejdsgivere, der aftaler rettighederne og spilleregler på det danske arbejdsmarked.
Det betyder, at du ikke kan slå op i en lov og se, hvad du skal have i løn, hvor længe du skal arbejde, og hvor meget, der skal betales i pensionsbidrag. Det bliver alt sammen aftalt mellem organisationerne under overenskomstforhandlingerne. For dig som maler, skiltetekniker eller autolakerer er det Malerforbundet, der forhandler løn og arbejdsvilkår med Danske Malermestre, Dansk Industri, AutoBranchens ArbejdsgiverForening og Kooperationen.
En overenskomst er den aftale om løn- og arbejdsforhold, som lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne indgår med hinanden. Der arbejdes efter en overenskomst på de fleste arbejdspladser i Danmark. Overenskomster bliver normalt aftalt for 2, 3 eller 4 år ad gangen. I den periode er der fredspligt. Det betyder, at lønmodtagerne ikke må strejke og arbejdsgiveren ikke må lave en lockout. I overenskomsten kan du blandt andet se, hvor meget du har krav på i løn og pension, og du kan også finde de almindelige regler om arbejdstid.
Sammenkædning eller sammenkædningsreglerne betyder, at alle overenskomstaftaler på det private område bliver samlet i én afstemning. Det betyder, at selvom vi som malere stemmer imod et overenskomstforslag, vil det blive vedtaget alligevel, hvis alle andre medlemsgrupper stemmer for. Sammenkædningsreglen har eksisteret siden 1934 og skal altså være med til at sikre, at enkelte faggrupper ikke kan kaste hele arbejdsmarkedet ud i konflikt.
Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kalder vi det at strejke. En strejke kan både være lovlig ulovlig. Den er lovlig, når den gældende overenskomst er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads, og den er ulovlig, når den finder sted midt i en overenskomstperiode. Under en strejke vil der på det offentlige arbejdsmarked være nødbemanding på livsvigtige områder, for eksempel hospitaler, plejehjem, beredskab og ambulancekørsel. Her skal nogle faggrupper altså fortsætte med at arbejde i et vist omfang. Hvis du er medlem af Malerforbundet og med i en lovlig strejke, får du konfliktunderstøttelse under strejken. Den er normalt på den maksimale dagpengesats Når arbejdsgiveren lukker arbejdspladsen, så medarbejderne ikke kan komme på arbejde og tjene penge, kaldes det en lockout. En lockout ses normalt kun i forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne. Når arbejdsgiveren laver en lockout, kan han slippe for at betale løn til de medarbejdere, der ikke er en del af strejken. Lærlinge må ikke lockoutes.
På det private arbejdsmarked er det mest almindeligt, at lønnen forhandles lokalt. Det kaldes for minimallønsområdet eller mindstebetalingsområdet. Malerfaget er et minimallønsområde. Det betyder, at Malerforbundet og Danske Malermestre, Dansk Industri, AutoBranchens ArbejdsgiverForening og Kooperationen aftaler en mindsteløn, og så er det op til medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelser ude på arbejdspladserne at forhandle de endelige lønninger på plads. I størstedelen af industrien og byggeriet er der overenskomster med lokale lønforhandlinger. Til gengæld er der store forskelle på de lønsystemer, der bruges i de enkelte brancher. På mange arbejdspladser forhandles der en egentlig lokalaftale om løn. Her udgør overenskomsten en ramme, som så fyldes ud lokalt.
Hvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne ikke kan blive enige om en ny overenskomst, eller hvis medlemmerne stemmer nej til det resultat, der er forhandlet på plads, er der konflikt. Det kan være i form af en strejke, lockout eller begge dele. Den sidste store konflikt på det private arbejdsmarked var i 1998. Her nedlagde 450.000 privatansatte arbejdet og lammede store dele af Danmark. Konflikten varede 11 dage og blev afsluttet, da regeringen greb ind med en lov, der lignede det forlig, lønmodtagerne havde forkastet.
Inden en overenskomst udløber, bliver den opsagt af parterne til genforhandling. Samtidig kan parterne sende første varsel om henholdsvis strejke og lockout. Første varsel har ikke så stor betydning i sig selv – det bliver først alvor, når andet konfliktvarsel er sendt, for det betyder, at en konflikt kan gå i gang syv dage senere. Forligsmanden, hvis opgave er at prøve at få parterne på arbejdsmarkedet til at indgå forlig, kan udskyde de varslede konflikter i 14 dage. Hvis forligsmanden vurderer, at der er mulighed for et forlig, kan konflikten udskydes i yderligere 14 dage. Normalt bruger forligsmanden begge muligheder for at udskyde en konflikt.
Når der er indgået en ny overenskomst, skal den sendes til urafstemning hos medlemmerne af de fagforbund, der er omfattet af overenskomsten. Reglerne for urafstemning varierer mellem overenskomstområderne. Hvis parterne har lavet en overenskomst på egen hånd – altså uden at inddrage forligsmanden, gælder de enkelte forbunds regler. Det vil normalt sige, at der skal almindeligt flertal til for at stemme overenskomsten hjem. Hvis overenskomsten er en del af et samlet mæglingsforslag udarbejdet i Forligsinstitutionen, er reglerne lidt anderledes. Her gælder det, at hvis mere end 40 procent af de stemmeberettigede medlemmer har stemt, så vedtages overenskomsten ved almindeligt flertal. Hvis færre end 40 procent deltager, skal mindst 25 procent af alle stemmeberettigede sætte kryds ved “nej” for at forkaste mæglingsforslaget. Grænsen er sat for at forhindre, at et lille antal medlemmer kan sende Danmark ud i en storkonflikt.