Bygningsmaleren giver den sidste finish

Når du er bygningsmaler, går dit arbejde ud på at behandle overflader. Eller som vi siger i faget: Maleren sørger for, at tingene bliver smukke.

Du rådgiver kunder, når de skal vælge materialer, farver og farvesammensætninger. Du maler lofter, vægge, døre og paneler, lakerer gulve og opsætter tapeter og andre vægbeklædninger, og du maler pudsede ydermure, indendørs og udendørs træværk, plankeværker, carporte osv.

Du arbejder alle steder – fra hos Fru Jensen til Skejby Sygehus og Det Kgl. Teater. Jobbet kræver, at du kan tale med hvem som helst og altid leverer god service og godt håndværk. Malervirksomhederne spænder fra store firmaer på mere end 50 mand til små firmaer, hvor det bare er dig, mester og en svend.

Du kan få mere at vide om uddannelsen hos Malerfagets Faglige Fællesudvalg.

Find en praktikplads
Du kan få hjælp til at finde en ledig praktikplads på hjemmesiden www.praktikpladsen.dk. Her vil du kunne finde alle godkendte virksomheder, som du kan kontakte eller aflægge et besøg – ligesom du vil kunne finde aktuelt ledige lærepladser.

Du vil kunne få yderligere hjælp til praktikpladssøgningen i din lokale fagforening eller på din erhvervsskole.