Minister: Ret til tidlig tilbagetrækning skal træde i kraft 1. januar 2021

Oprettet: 27.11.2019

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og S-regeringen satser på, at retten til tidlig pension skal træde i kraft 1. januar 2021.

 

- Målet er, at en ret til tidlig tilbagetrækning kan træde i kraft fra første januar 21. Arbejdet med at udvikle en model er i fuld gang.

Sådan lød det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) under et samråd i Beskæftigelsesudvalget onsdag, skriver Fagbladet 3F.

Ministeren har aldrig lagt skjul på, at det er en meget kompliceret manøvre at skulle indføre retten til tidligere pension, der kun skal gælde for visse faggrupper. Og det er endnu uvist, grupper, der efter planen kan få lov at trække sig tidligere.

Fra flere kanter er socialdemokraternes pensionsplan blevet beskyldt for at være både for dyr og for urealistisk at føre ud i livet.

Peter Hummelgaard har tidligere slået fast over for Fagbladet Maleren, at han vil kæmpe for, at dem, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, også skal have lov til at kunne trække sig tidligere tilbage.

Development: Hjemmesider.dk