Ok23
Overenskomstforhandlinger på det private område
Overenskomsterne, der skal gælde de næste to år, er forhandlet på plads. Et samlet flertal har stemt ja.
Flertallet af Malerforbundets medlemmer har stemt ja til overenskomsten.
Urafstemningen er slut, og samlet set har 66 procent stemt ja til den nye overenskomstaftale.
I alt har 60,7 procent deltaget i afstemningen. 66,36 har stemt ja, mens 33,63 har stemt nej.
Til Malerforbundets tre overenskomster med hhv. Danske Malermestre, DI Byggeri (malersektionen) og AutoBranchens Arbejdsgiverforening (ABAF) har flertallet stemt ja. Til CO-Industris aftale med Dansk Industri stemte 50,5 % dog nej.
Samlet flertal
I alt har 79 % af lønmodtagerne på det private område under FH-fagforbundene stemt ja til de nye overenskomstaftaler.
Det betyder, at de nye overenskomster er gældende nu med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2023.
OK23 I TAL
| OVERENSKOMST | STEMMEPROCENT | JA | NEJ |
| Danske Malermestre | 61,058 % | 66,806 % | 33,194 % |
| DI Byggeri (Malersektionen) | 64,052 % | 67,347 % | 32,653 % |
| AutoBranchens ArbejdsgiverForening (ABAF) | 51,275 % | 65,193 % | 34,807 % |
| CO-Industri – Dansk Industri | 59,477 % | 49,451 % | 50,549 % |
| SAMLET RESULTAT FOR MALERFORBUNDET | 60,757 % | 66,366 % | 33,634 % |
| SAMLET RESULTAT FOR HELE FH-OMRÅDET | 59,8 % | 78,8 % | 21 % |
Læs hovedpunkterne i de nye aftaler her
Malerforbundets hovedbestyrelse anbefaler et JA til den nye overenskomst.
HOVEDELEMENTER
Prislisten stiger
HOVEDELEMENTER
Prislisten stiger
- Der er aftalt en stigning på prislisten på 4 % pr. 1. maj 2023 og en yderligere stigning på 3,9 procent oveni pr. 1. januar 2024.
- januar 2024 fastlægges satsen på graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov på kr. 182,50. Det er en stigning på maksimumssatserne for graviditets- fædre- og barselsorlov fra 143,75 kroner til 182,50 kroner i timen. Det gælder for forældre til børn, der er født fra 1. januar 2024.
- Ancienniteten på alle orlovsområder fastsættes til 6 måneder pr. 1. juli 2023.
- Barselsorlov med løn forlænges med 4 uger.
- De 4 uger kan deles mellem forældrene.
- Der er aftalt en stigning på 9 kr. på mindstesatserne i overenskomstperioden. Her undtages satserne på graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov jf. ovenstående.
- Den særlige lønopsparing (SH) stiger med 1,8% pr. 1. marts 2024.
- Pensionsbidraget ændres, så arbejdsgiver indbetaler 10% til pensionsopsparingen og medarbejderen 2%. Førhen var fordelingen 8% fra arbejdsgiver og 4 % fra medarbejder.
- Som et værn mod social dumping indføres et såkaldt boligtillæg til udenlandske kollegaer, der ikke er fast bosiddende i Danmark på 25 kroner pr. 1. januar 2024.
- Voksenlærlinge får løn svarende til mindste akkordudbetaling tillagt de alm. stigninger på mindstesatserne i overenskomstperioden.
- Lærlinge starter fremadrettet på løntrin 2.
- Ikke afholdt feriefridage udbetales fremadrettet til lærlinge.
- Fra 1. marts 2024 får lærlinge 2 % i særlig lønopsparing.
- lærlinge får en stigning i lønnen på 8% i perioden.
- For lærlinge reduceres satsen for siddepenge fra 100 til 70 %
- For svende og lærlinge udvides zonegrænsen for siddepenge fra 12 til 20 km (forbrugt tid i firmabil uden for arbejdstiden).
Malerforbundets hovedbestyrelse anbefaler at stemme JA til denne aftale
Hovedelementer i den nye 2-årige aftale med DI Malersektionen (DIO III)
Hovedelementer i den nye 2-årige aftale med DI Malersektionen (DIO III)
- Prislisten stiger med 10,4% i perioden.
- Mindsteløn- og satser stiger med 9 kroner i overenskomstperioden.
- Satser for graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov ensrettes og fastsættes til 182,50 kroner i timen. Det er en stigning på maksimumssatserne for graviditets- fædre- og barselsorlov fra 143,75 kroner til 182,50 kroner i timen. Det gælder for forældre til børn, der er født fra 1. januar 2024.
- Ancienniteten på alle orlovsområder fastsættes til 6 måneder pr. 1. juli 2023.
- Gravide får mulighed for 6 ugers uddannelse med løn før graviditetsorloven, også selvom de ikke har optjent ugerne endnu.
- Den særlige lønopsparing (SH) stiger med 1,8% pr. 1. marts 2024.
- Arbejdsgiver indbetaler 2 % mere til pensionen. Medarbejderes betaler 2 % mindre.
- Som et værn mod social dumping indføres et såkaldt boligtillæg til udenlandske kollegaer, der ikke er fast bosiddende i Danmark på 25 kroner pr. 1. januar 2024.
- Voksenlærlinge får løn svarende til mindste akkordudbetaling tillagt de alm. stigninger på mindstesatserne i overenskomstperioden.
- Lærlinge starter fremadrettet på løntrin 2 med den dertil højere sats.
- Ikke afholdt feriefridage udbetales fremadrettet til lærlinge.
- Fra 1. marts 2024 får lærlinge 2 % i særlig lønopsparing.
- Lærlinge får en stigning i lønnen på 8% i perioden.
- For lærlinge reduceres satsen for siddepenge fra 100 til 70 %
- For svende og lærlinge udvides zonegrænsen for siddepenge fra 12 til 20 km (forbrugt tid i firmabil uden for arbejdstiden).
Malerforbundets Hovedbestyrelse anbefaler at stemme JA til denne overenskomst
HOVEDELEMENTERNE I DEN NYE AFTALE 2-ÅRIGE AFTALE
Mindstelønnen stiger med 9 kroner
HOVEDELEMENTERNE I DEN NYE AFTALE 2-ÅRIGE AFTALE
Mindstelønnen stiger med 9 kroner
- Mindstebetalingssatser for timelønsarbejde stiger med 4,50 kroner pr. time den 1. marts 2023 og med 4,50 kroner den 1. marts 2024.
- Timesatsen for akkordarbejde stiger pr. 1. marts 2023 med 4,5 % og pr. 1. marts 2024 med 3,5 %.
- Elevlønningerne stiger i gennemsnit med 4,5 % pr. 1. marts 2023 og igen med 3,5 % pr. 1. marts 2024.
- Voksenelevlønningerne stiger med 4,50 kroner pr. time den 1. marts 2023 og igen med 4,50 kroner pr. time den 1. marts 2024.
- Frivalgsbidraget til elever stiger med 2 % pr. 1. marts 2024.
- Pr. 1. juni 2023 stiger arbejdsgivers pensionsbidrag til medarbejderen fra 8 til 10 %
- Medarbejderens pensionsbidrag sænkes fra 4 til 2 %
Malerforbundets hovedbestyrelse anbefaler at stemme JA til den nye overenskomst
Hovedelementer i den nye, to-årige aftale: Satser på barsel- og andre typer for orlov ensrettes og stiger
Hovedelementer i den nye, to-årige aftale: Satser på barsel- og andre typer for orlov ensrettes og stiger
- januar 2024 fastlægges satsen på graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov på kr. 182,50. Det er en stigning på maksimumssatserne for graviditets- fædre- og barselsorlov fra 143,75 kroner til 182,50 kroner i timen. Det gælder for forældre til børn, der er født fra 1. januar 2024.
- Ancienniteten på alle orlovsområder fastsættes til 6 måneder pr. 1. juli 2023.
- Barselsorlov med løn forlænges med 4 uger.
- De 4 uger kan deles mellem forældrene.
- Der er aftalt en stigning på 9 kr. på mindstesatserne i overenskomstperioden. Her undtages satserne på graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov jf. ovenstående.
- Den særlige lønopsparing (SH) stiger med 1,8% pr. 1. marts 2024.
- Pensionsbidraget ændres, så arbejdsgiver indbetaler 10% til pensionsopsparingen og medarbejderen 2%. Førhen var fordelingen 8% fra arbejdsgiver og 4 % fra medarbejder.
- Som et værn mod social dumping indføres et såkaldt boligtillæg til udenlandske kollegaer, der ikke er fast bosiddende i Danmark på 25 kroner pr. 1. januar 2024.
- Voksenlærlinge får løn svarende til mindste akkordudbetaling tillagt de alm. stigninger på mindstesatserne i overenskomstperioden.
- Lærlinge starter fremadrettet på løntrin 2.
- Ikke afholdt feriefridage udbetales fremadrettet til lærlinge.
- Fra 1. marts 2024 får lærlinge 2 % i særlig lønopsparing.
- lærlinge får en stigning i lønnen på 8% i perioden.
- For lærlinge reduceres satsen for siddepenge fra 100 til 70 %
- For svende og lærlinge udvides zonegrænsen for siddepenge fra 12 til 20 km (forbrugt tid i firmabil uden for arbejdstiden).
Malerforbundet anbefaler at stemme JA til denne aftale
Hovedelementer i den nye 2-årige aftale mellem CO Industri og Dansk Industri
Hovedelementer i den nye 2-årige aftale mellem CO Industri og Dansk Industri
- Fritvalgskontoen stiger med to procent fra 7 til 9 procent i 2024. Det svarer til mere end en månedsløn.
- Fra i år skal arbejdsgiverne betale to procent mere og lønmodtagerne to procent mindre ind til pension. Medarbejderne opsparer det samme – men det gør altså, at de får to procent mere ud sammen med lønnen.
- Mindstelønnen stiger med 9 kroner i timen.
- Tillidsrepræsentanterne får stærkere værktøjer end i dag, så de får bedre muligheder for at hente gode resultater hjem ved de lokale lønforhandlinger.
- Aftalen giver også tillidsrepræsentanternes bedre muligheder og flere rettigheder for at organisere – og styrker dermed den danske model.
- Barsel med fuld løn bliver forlænget med fire uger – fordelt på to uger til deling og to uger til den anden forælder.
- Der bliver fremover ret til at udpege en uddannelsesrepræsentant på arbejdspladsen, der skal bistå tillidsrepræsentantens arbejde med uddannelse.
- Fremover får medarbejderen fuld løn under deltagelse i selvvalgt uddannelse. Tidligere var tilskuddet på 85 procent.
- Timelønnen til lærlinge bliver forhøjet med 8 kroner i perioden, og andre satser stiger.
I malerfaget forhandles lønnen også lokalt:
OK FAKTA
En af de særlige ting ved det danske arbejdsmarked er, at lønmodtagere og arbejdsgivere som hovedregel selv forhandler sig til rette om løn og arbejdsvilkår. Man kan ikke slå op i en lov og se, hvad man skal have i løn, hvor længe man skal arbejde, og hvor meget man skal betale i pensionsbidrag. Det er organisationerne for lønmodtagere og arbejdsgivere, der aftaler rettighederne og de fælles spilleregler.
En overenskomst er en aftale om løn- og arbejdsforhold mellem på den ene side en fagforening/medarbejderklub på en virksomhed og på den anden side en arbejdsgiverforening eller en enkelt arbejdsgiver. Overenskomsten bestemmer bl.a., hvor meget man har krav på i løn og pension, og de almindelige regler om arbejdstid. På de fleste arbejdspladser i Danmark arbejdes der efter en overenskomst. Overenskomster løber normalt i to, tre eller fire år, og i denne periode er der fredspligt. Det vil sige, at der hverken må iværksættes strejke eller lockout.
Et samlet mæglingsforslag, som rummer alle overenskomstforlig, betyder i praksis, at stemmerne fra alle medlemmer tælles sammen, uanset hvilken overenskomst de har. Med mæglingsforslaget forhindrer man, at mindre overenskomstområder bliver fanget i isolerede konflikter.
Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke kan både være lovlig, for eksempel hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke kan være ulovlig, hvis den finder sted midt i overenskomstperioden. På det offentlige arbejdsmarked er der som regel visse steder nødbemanding på livsvigtige områder som fx hospitaler, plejehjem, beredskab og ambulancekørsel. Det betyder, at grupper af medlemmer skal fortsætte med at arbejde. Når arbejdsgiveren lukker arbejdspladsen, så medarbejderne ikke kan komme på arbejde og tjene penge, kaldes det en lockout En lockout ses normalt kun i forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne. Med en lockout kan arbejdsgiverne slippe for at betale løn til medarbejdere, som ikke er i strejke. Lærlinge og elever må ikke lockoutes.
På det private arbejdsmarked er det mest almindeligt, at lønnen i et eller andet omfang forhandles lokalt. Det kaldes ofte minimallønsområdet eller mindstebetalingsområdet. Malerfaget er et minimallønsområde. Her aftaler overenskomstparterne en mindsteløn, og så er det op til medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelser på virksomhederne at forhandle de endelige lønninger på plads. Overenskomster med lokale lønforhandlinger findes blandt andet i størstedelen af industrien og byggeriet, men der er store forskelle på de lønsystemer, man bruger i de enkelte brancher. På mange virksomheder forhandler man en egentlig lokalaftale om løn.
Her taler man om, at overenskomsten udgør en ramme, som fyldes ud lokalt på arbejdspladserne.
Hvis der ikke kan opnås enighed om at forny en overenskomst, eller hvis medlemmerne nedstemmer et forhandlingsresultat, er der konflikt – forudsat at parterne har sendt konfliktvarsler i tide. Det kan være i form af en strejke, lockout eller begge dele. Sidste store konflikt på det private arbejdsmarked var i 1998, da et flertal af forbundenes medlemmer stemte nej til forligsmandens mæglingsforslag. På det offentlige arbejdsmarked vil der dog aldrig blive tale om en total konflikt. Sygehuse, plejehjem, ambulancekørsel og andre livsvigtige områder vil fortsat fungere med en minimumsbemanding.
Inden en overenskomst udløber, bliver den opsagt af parterne til genforhandling.
Samtidig kan parterne sende første varsel om henholdsvis strejke og lockout. Første varsel har ikke så stor betydning i sig selv – det bliver først alvor, når andet konfliktvarsel er sendt, for det betyder, at en konflikt kan gå i gang syv dage senere. Forligsmanden har dog mulighed for at udskyde de varslede konflikter i 14 dage. Og hvis han eller hun skønner, at der er muligheder for forlig, kan konflikten udskydes i yderligere 14 dage. Normalt bruger forligsmanden begge muligheder for at udskyde en konflikt. Selv om overenskomsterne udløber 1. marts eller 1. april, vil en konflikt dermed ofte først kunne bryde ud omkring en måned senere.
Når der er indgået en ny overenskomst, skal den sendes til urafstemning: Fagforbundenes medlemmer skal afgøre, om de synes, overenskomsten er god nok. Reglerne for urafstemning varierer mellem overenskomstområderne. Er overenskomsten indgået helt uden om Forligsinstitutionen, gælder de enkelte forbunds regler, og det vil normalt sige almindeligt flertal. Men i reglen er overenskomsten en del af et samlet mæglingsforslag, som er udarbejdet i Forligsinstitutionen – og så er reglerne lidt anderledes. Hvis mere end 40 procent af de stemmeberettigede medlemmer har deltaget, gælder almindeligt flertal. Men er deltagelsen under 40 procent, skal mindst 25 procent af alle stemmeberettigede sætte kryds ved “nej” for at forkaste mæglingsforslaget. Denne grænse skal forhindre, at et lille antal medlemmer kan sende Danmark ud i en storkonflikt.
De har forhandlet på dine vegne
Malerforbundets forhandlingsudvalg er repræsenteret af forbundets daglige ledelse samt lokalafdelinger:
- Kim Petersen – Forbundssekretær
- Jesper Carl – Forbundssekretær
- Rasmus Juul – Næstformand
- Tonny Olsen- Formand
- René Jensen – Hovedkasserer
- Michelle Frese – Storkøbenhavn
- Claus Melgaard – Midtjylland
- Claus Jensen – Sjælland
- Dan Offenbach Møller – Fyn-Jyllandssyd
- Thomas Lang – Øst/Vest
- Jesper Ettrup – Nordjylland
- Ivan Hansen – Opmåler
- Henrik Andreasen – Opmåler
