Ok23

Overenskomstforhandlinger på det private område 2023

I løbet af foråret 2023 skal omkring 600.000 privatansatte have ny overenskomst. Herunder størstedelen af Malerforbundets medlemmer. Allerede i løbet af efteråret er der indsamlet krav fra medlemmerne til overenskomsten. På den anden side af nytår går forhandlingerne i gang. Få viden om OK23 her på siden.

Hvad skal der ske?

Først og fremmest venter vi på det såkaldte gennembrudsforlig, som sætter de overordnede rammer.

Historisk set er det Industrien, der sætter rammerne. Det er typisk industriens overenskomster, der kommer først i hus og sætter rammen for økonomien i overenskomstforhandlingerne.

På industriens område, er det CO Industri, som er en sammenslutning af fagforbund, der forhandler på vegne af de ni forbund: Malerforbundet, 3F, Metal, HK/Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-Forbund, Blik og Rør, Serviceforbundet og Dansk Jernbaneforbund. På den anden side af bordet sidder DI, som er den største medlemsorganisation i Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

Industriens overenskomst fastsætter som oftest de overordnede rammer for Malerforbundet og de øvrige forbunds videre forhandlinger med arbejdsgiverne. Det gælder både det overordnet økonomiske spillerum og dele af indholdet af de nye overenskomster.

Malerforbundet og de øvrige forbund går først i gang med at forhandle på deres områder, når industriens forlig er på plads. Ved sidste overenskomstforhandlinger skete dette i starten af februar.

Medlemmernes krav

Når der er opnået et såkaldt gennembrudsforlig på industriens område, er det op til Malerforbundet (og alle øvrige forbund) at forhandle med arbejdsgiverne inden for de fastlagte rammer.

Malerforbundet starter med at udveksle krav med repræsentanter fra Danske Malermestre. Medlemmernes ønsker og krav bliver fremlagt og malermestrene fremlægger deres ønsker og krav. Og så går de hårde forhandlinger i gang.

En af de særlige ting ved det danske arbejdsmarked er, at lønmodtagere og arbejdsgivere som hovedregel selv forhandler sig til rette om løn og arbejdsvilkår. Man kan ikke slå op i en lov og se, hvad man skal have i løn, hvor længe man skal arbejde, og hvor meget man skal betale i pensionsbidrag. Det er organisationerne for lønmodtagere og arbejdsgivere, der aftaler rettighederne og de fælles spilleregler.
En overenskomst er en aftale om løn- og arbejdsforhold mellem på den ene side en fagforening/medarbejderklub på en virksomhed og på den anden side en arbejdsgiverforening eller en enkelt arbejdsgiver. Overenskomsten bestemmer bl.a., hvor meget man har krav på i løn og pension, og de almindelige regler om arbejdstid. På de fleste arbejdspladser i Danmark arbejdes der efter en overenskomst. Overenskomster løber normalt i to, tre eller fire år, og i denne periode er der fredspligt. Det vil sige, at der hverken må iværksættes strejke eller lockout.
Et samlet mæglingsforslag, som rummer alle overenskomstforlig, betyder i praksis, at stemmerne fra alle medlemmer tælles sammen, uanset hvilken overenskomst de har. Med mæglingsforslaget forhindrer man, at mindre overenskomstområder bliver fanget i isolerede konflikter.
Når arbejdstagerne nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke. En strejke kan både være lovlig, for eksempel hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. En strejke kan være ulovlig, hvis den finder sted midt i overenskomstperioden. På det offentlige arbejdsmarked er der som regel visse steder nødbemanding på livsvigtige områder som fx hospitaler, plejehjem, beredskab og ambulancekørsel. Det betyder, at grupper af medlemmer skal fortsætte med at arbejde. Når arbejdsgiveren lukker arbejdspladsen, så medarbejderne ikke kan komme på arbejde og tjene penge, kaldes det en lockout En lockout ses normalt kun i forbindelse med et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne. Med en lockout kan arbejdsgiverne slippe for at betale løn til medarbejdere, som ikke er i strejke. Lærlinge og elever må ikke lockoutes.
På det private arbejdsmarked er det mest almindeligt, at lønnen i et eller andet omfang forhandles lokalt. Det kaldes ofte minimallønsområdet eller mindstebetalingsområdet. Malerfaget er et minimallønsområde. Her aftaler overenskomstparterne en mindsteløn, og så er det op til medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelser på virksomhederne at forhandle de endelige lønninger på plads. Overenskomster med lokale lønforhandlinger findes blandt andet i størstedelen af industrien og byggeriet, men der er store forskelle på de lønsystemer, man bruger i de enkelte brancher. På mange virksomheder forhandler man en egentlig lokalaftale om løn. Her taler man om, at overenskomsten udgør en ramme, som fyldes ud lokalt på arbejdspladserne.
Hvis der ikke kan opnås enighed om at forny en overenskomst, eller hvis medlemmerne nedstemmer et forhandlingsresultat, er der konflikt – forudsat at parterne har sendt konfliktvarsler i tide. Det kan være i form af en strejke, lockout eller begge dele. Sidste store konflikt på det private arbejdsmarked var i 1998, da et flertal af forbundenes medlemmer stemte nej til forligsmandens mæglingsforslag. På det offentlige arbejdsmarked vil der dog aldrig blive tale om en total konflikt. Sygehuse, plejehjem, ambulancekørsel og andre livsvigtige områder vil fortsat fungere med en minimumsbemanding.
Inden en overenskomst udløber, bliver den opsagt af parterne til genforhandling. Samtidig kan parterne sende første varsel om henholdsvis strejke og lockout. Første varsel har ikke så stor betydning i sig selv – det bliver først alvor, når andet konfliktvarsel er sendt, for det betyder, at en konflikt kan gå i gang syv dage senere. Forligsmanden har dog mulighed for at udskyde de varslede konflikter i 14 dage. Og hvis han eller hun skønner, at der er muligheder for forlig, kan konflikten udskydes i yderligere 14 dage. Normalt bruger forligsmanden begge muligheder for at udskyde en konflikt. Selv om overenskomsterne udløber 1. marts eller 1. april, vil en konflikt dermed ofte først kunne bryde ud omkring en måned senere.
Når der er indgået en ny overenskomst, skal den sendes til urafstemning: Fagforbundenes medlemmer skal afgøre, om de synes, overenskomsten er god nok. Reglerne for urafstemning varierer mellem overenskomstområderne. Er overenskomsten indgået helt uden om Forligsinstitutionen, gælder de enkelte forbunds regler, og det vil normalt sige almindeligt flertal. Men i reglen er overenskomsten en del af et samlet mæglingsforslag, som er udarbejdet i Forligsinstitutionen – og så er reglerne lidt anderledes. Hvis mere end 40 procent af de stemmeberettigede medlemmer har deltaget, gælder almindeligt flertal. Men er deltagelsen under 40 procent, skal mindst 25 procent af alle stemmeberettigede sætte kryds ved “nej” for at forkaste mæglingsforslaget. Denne grænse skal forhindre, at et lille antal medlemmer kan sende Danmark ud i en storkonflikt.