lej feriebolig
Som medlem af Malerforbundet har du mulighed for at leje en af vores nye ferieboliger i det naturskønne Vorupør ved Thy.
Malerforbundet råder over to ferieboliger ved siden af hinanden (dobbelthus) i et naturskønt område i Vorupør. Alle medlemmer af Malerforbundet/Malernes Fagforening har mulighed for at leje en feriebolig.
Om ferieboligerne
Ferieboligerne (bolig 3 og bolig 3a) er på 98 m2, beliggende på en naturgrund med vildt voksende hede, lyng og højt græs på adressen Sortebærbakken 3-3A, 7700 Thisted.
Boligerne er hver beregnet til max. 6 personer og lejen for en feriebolig er på 3.500 kroner pr. uge.
Begge boliger er indrettet med:
- 3 værelser – et værelse med en dobbeltseng og to værelser med to enkeltsenge
- badeværelse
- stort køkken/alrum i åben forbindelse med stuen. Stue/køkken er med store vinduespartier ud mod naturområdet
- to parkeringspladser
- to terrasser, hvoraf 29 m2 er overdækket
Den ene feriebolig (bolig 3A) er allergivenlig og husdyr er derfor forbudt.
Det er dog tilladt at medbringe max to hunde i den anden feriebolig (bolig 3). Der vil blive opkrævet et gebyr på kr. 200 pr. hund til ekstra rengøring. Det er vigtigt, hvis der medbringes hund/e, at der gøres opmærksom på dette, når der ansøges om leje af ferieboligen.
Det er ikke tilladt at ryge indendørs.
Sådan booker du
Det er muligt at leje boligerne i 1 uge ad gangen, fredag-fredag. Prisen er 3.500 kroner per uge og der skal betales et depositum på 500 kroner. Prisen er incl. forbrug, linned og rengøring.
Bemærk: Boligerne udlejes efter først-til-mølle-princippet.
Følg nedenstående links og udfyld formularen for at booke:
Book Sommerhus 3
Book Sommerhus 3A












