Storkøbenhavn | 03. december 2020

Brug vinteren på efteruddannelse

Lær tips og tricks inden for marmorspartling, farvesammensætning, Airless og andet. 

Kursusplanen hos bygningsmalerne på TEC i Gladsaxe er på plads. Så uanset om det bliver en grøn vinter, eller vi skal finde snekæder, huer og vanter frem, så er vi klar til at efteruddanne, når der måske bliver lidt mindre ordreaktivitet.   
 
Marmorspartling
På kurset lærer du at udføre marmorspartling. Du bliver undervist i at foretage korrekt behandlingsopbygning fra den givne bund til den færdige overflade samt i at vedligeholde den færdige overflade. Du lærer både at arbejde med acrylbaseret veronaglit og fabriksbaseret marmorino til udfaldskravet stucco lustro.
Læs mere og book plads
 
Bygningsmaler – kreative farvesammensætninger
Lær at anvende farver som et naturligt dekorativt element i forbindelse med bygningsmaleropgaver. Du lærer også at farvesammensætte ud fra viden om farvepsykologi samt omsætte planlagte farveudtryk til praktisk malerarbejde.
 
Læs mere og book plads
 
Anvendelse af Airless
Kursus i at anvende Airless-udstyr og -sprøjter. Du lærer at installere, adskille, rense og servicere et Airless-anlæg samt vælge dyser, viskositet og tryk til udførelse af konkrete sprøjteopgaver.
Læs mere og book plads

KLIK OG SE ALLE KURSERNE TIL BYGNINGSMALERNE   

Priser
Det koster kun 126 kr. om dagen at deltage på et kursus, og der er mulighed for at søge løntabsgodtgørelse, som svarer til højeste dagpengesats samt eventuelt kompetencefondsmidler. Hvis du bor mere end 60 km fra TEC, har du mulighed for at få dækket transportomkostninger samt mulighed for at søge tilskud til ophold og forplejning.
 
Husk løntilskud når I går på kursus
Når I booke efteruddannelse, kan I udover at søge løntabsgodtgørelse også søge løntilskud fra kompetencefonden MALKOM. Der ydes tilskud til efteruddannelses aktiviteter, for medlemmer af Danske Malermestre og virksomheder, som har tiltrådt overenskomsten mellem Malerforbundet og Danske Malermestre.
 
Læs mere her, hvad “Malerfagets faglige fællesudvalg” skriver om jeres tilskuds- muligheder, når I går på efteruddannelse.  


Del: