Se malernes kamp gennem tiden i billeder
Følg malernes og resten af arbejderbevægelsens kamp op gennem tiden gennem storlockout og sultekrise.
Et par halvsmuldrede og helt indtørrede rugbrødskiver med et tyndt, hvidt lag fedt på toppen, pakket ind i en krøllet og snavset avis.
Danmarks ældste madpakke er 138 år gammel. Den blev smurt i sensommeren 1886, og den er et vidnesbyrd om den fattigdom, som var hverdag for størstedelen af arbejderklassen i slutningen af 1800-tallet. På en sulteløn var der kun råd til fedt på rugbrødet, og i særligt hårde tider måtte selv fedtet sparres væk.
Madpakken var præcist 100 år gammel, da den under en restaurering i 1986 blev fundet bag et glaspanel på Rosenborg Slot i København. Sandsynligvis efterladt af en arbejder, der i 1886 var med til at restaurere slottet. Den præcise datering kommer fra den avis, den er pakket ind i. Det er arbejdernes egen avis, Social-Demokraten fra 20. august 1886. Foto: Malthe Ivarsson.
Derfor var der også masser at kæmpe for, da arbejderbevægelsen i Danmark blev stiftet i 1871. De mennesker, som kun havde råd til fedt på brødet, arbejdede 12-14 timer om dagen, seks dage om ugen. Højere løn og lavere arbejdstid blev centrale krav i bevægelsens tidligere år.
Mange malere gik arbejdsløse i store dele af vinteren. De endte ofte med at gå til pantelåneren og pantsætte de ting, der var indkøbt i måneder med arbejde. Malernes Fagforening anbefalede i et opråb alle malere at melde sig ind i foreningen, så man kunne stå sammen om at kæmpe for bedre vilkår.
Skruebrækkere nævnt med navn og bopæl i avisen
Men organisering var ikke let. Det var ikke alle, der kunne betale fagforeningskontingent, eller havde overskud til at kæmpe for bedre kår. Særligt hårdt var det for de ufaglærte, arbejderne på landet og dem, der var nye i de hastigt voksende byer.
I København var halvdelen af de faglærte arbejdere organiseret i 1872, men kun 2,5 pct. af de ufaglærte.
Det var naturligvis et problem for bevægelsen med så mange uorganiserede arbejdere.
Særligt under konflikter, enten strejker eller lockouter, hvor arbejdsgivere gjorde alt, hvad de kunne for at tiltrække skruebrækkere og på den måde holde produktionen i gang og knægte kampgejsten.
Mange organiserede arbejdere nægtede at arbejde sammen med skruebrækkere, og brugte avisen til at advare kolleger. Skruebrækkere var endda så forhadte, at de ofte nævntes både med navn og bopæl, så det var muligt at opsøge og chikanere dem – eller det der var værre.
Det bringes herved til alle vore kollegers kundskab, at samtlige svende i går har forladt arbejdet hos Malermester Veilby, Lille Torvegade, grundet på at han vil bruge os til at arbejde sammen med en Skruebrækker, nemlig Jacobsen, Vildersgade 52. (Social-Demokraten, 1 april 1885)
Tag gratis på udstilling på Arbejdermuseet
Vi er arbejderne er ny udstilling på Arbejdermuseet om livs- og arbejdsvilkår for arbejderne i fagbevægelsens tidlige periode fra 1871-1939. En fortælling fyldt med fattigdom og konflikt, men også solidaritet og kampgejst, og en grundfortælling om kampen for det samfund, vi kender i dag.
Husk at du som medlem af Malerforbundet har gratis adgang til Arbejdermuseet for dig selv og en ledsager.
