Politik | 26. februar 2020

Afskaf gensidig forsørgerpligt: ”Nedværdigende og urimeligt”

En arbejdsulykke sendte Ann Svendsen på førtidspension. Nu straffes hun økonomisk på grund af reglerne om gensidig forsørgerpligt.

– Jeg var på vej ned fra en stige, og så skred min fod. Jeg landede på venstre ben på et hårdt betongulv. Det var inde i et teknik-rum, det skete. Jeg var alene, så jeg lå og råbte om hjælp i noget tid. Jeg havde ikke lige tænkt på, at jeg havde en telefon i lommen, jeg kunne ringe fra. Men jeg var nok i chok.

Sådan fortæller 53-årige Ann Svendsen om den arbejdsulykke, hun kom ud for tilbage i 2007. Dengang arbejdede hun som akkordsvend på et nybyggeri i Aalborg.

Faldet fra stigen gik hårdt ud over venstre fodled, og skaden resulterede i refleksdystrofi. En kronisk tilstand, der giver stærke smerter og funkionsnedsættelse.

– Jeg kan ikke bruge mit venstre ben, for kan slet ikke støtte på foden, siger Ann Svendsen, der i dag bruger kørestol eller krykker ved kortere afstande. Hun tager dagligt smertestillende medicin.

– Men det værste ved det hele er, at jeg måtte stoppe med at arbejde, fortæller Ann Svendsen.

Ann Svendsen ses her i 2004, hvor hun medvirkede i en artikel i Fagbladet Maleren om glæden ved akkordarbejde. 

 

 

 

 

 

Bliver modregnet mandens indkomst

Ann Svendsen har været i malerfaget siden 1986. Hun har altid været glad for faget og befandt sig på den helt rette hylde i det firma, hun arbejdede for i sin sidste tid før ulykken. 

– Jeg kom ud på de store byggepladser, og jeg elskede det! Det var en masse frihed i mit arbejde, jeg tjente gode penge og så havde jeg bare nogle rigtig gode kollegaer. Det var lige noget for mig, siger Ann Svendsen.

Hun nåede at have drømmejobbet i seks år, inden arbejdsskaden satte en stopper for det hele. Efter nogle år med undersøgelser og frem-og-tilbage i systemet, fik hun tilkendt førtidspension i 2010. Med hjælp fra Malerforbundet fik hun erstatning for arbejdsskaden

Hvad hun dengang ikke kendte til, var reglerne om gensidig forsørgerpligt. Regler, der gør, at Ann Svendsens løbende udbetaling af erstatning, pension og mandens indkomst bliver lagt sammen og betragtet som ‘fællesøkonomi’. Deres samlede indtægt bliver derefter modregnet hendes månedlige førtidspensions-ydelse.

Det betyder, at selvom førtidspensionssatsen for samlevende er på 16.229 kroner før skat, så får Ann Svendsen kun omkring 12.000 om måneden før skat.

Urimeligt

-Det er ikke i orden. Jeg har jo fået denne erstatning for min skade, og jeg har selv i mange år indbetalt til min pension. Men alt dette samt min mands løn bliver regnet med i vores samlede indtægt, som så bliver modregnet min førtidspension. Og så skal jeg også lige betale skat af det hele, siger Ann Svendsen. Hun er gift og har to voksne børn med Morten, der arbejder som lærer på en erhvervsskole.

Den gensidige forsørgerpligt påvirker hans arbejde.

– Min mand vil helst ikke arbejde over, hvis der er spidsbelastning på arbejdet. Og han er i mindre grad villig til at dygtiggøre sig. For lige så snart han tjener flere penge, så bliver det modregnet i den anden ende. Og så er det jo lidt ligegyldigt, når du i sidste ende ingenting får for det ekstra arbejde, du yder, siger Ann Svendsen.

– Jeg synes, det er urimeligt, at de tager noget, vi selv har kæmpet for eller indbetalt til via forsikringen, siger Ann Svendsen. Hun oplever en konstant utryghed ved løbende at blive økonomisk efterreguleret.

Reglen bør afskaffes

– Jeg får vildt ondt i maven hver eneste gang, jeg ser, at der er ny post i min e-boks. For jeg tænker ‘nå, hvad skal jeg nu betale tilbage af penge’. Og det sker cirka hver anden måned, at jeg bliver efterreguleret. Jeg kan aldrig regne med, hvad jeg reelt har at gøre godt med. Når året er gjort op, så mangler der altid 3-4.000, som jeg så skal tilbagebetale, siger Ann Svendsen.

Hun beskriver det som nedværdigende, at hun i dag er underlagt sin mands indtægt.

– Jeg har arbejdet, siden jeg var 14 år gammel. Jeg har altid selv klaret mig selv. Også økonomisk. Og det satte jeg en ære i. Jeg har ikke bedt om at komme til skade. Jeg ville hellere gå ude på en byggeplads og arbejde lige nu og tjene mine egne penge. Uden der lige pludselig kommer nogen og tager en tredjedel af min indtægt.

Ann Svendsen mener, at reglen om gensidig forsørgerpligt er forældet og burde afskaffes.

– Dengang man indførte reglen om forsørgerpligt, gik kvinden jo hjemme og manden arbejdede. Men det er jo ikke aktuelt længere. I dag arbejder kvinderne jo. Nu har de fjernet reglen for kontanthjælpsmodtagere, så det ville være på sin plads, at man også fjerner reglen for pensionisterne, fastslår Ann Svendsen.

Hun er involveret i en gruppe på Facebook og oprettelsen af et borgerforlag for at afskaffe den gensidige forsørgerpligt. 

-Jeg håber, at politikerne får øjnene op for, at det er en stor del af middelklassen, og ikke direktørfruerne, der bliver ramt her.

-Jeg beder ikke om at få flere penge. Slet ikke. Jeg beder bare om at kunne beholde de penge, jeg er blevet tildelt og har ret til, understreger Ann Svendsen.

69.000 borgere vil have reglen skrottet

Borgerforslaget om fjernelse af gensidig forsørgerpligt har siden august 2019 indsamlet 69.115 underskrifter, hvilket betyder, at forslaget behandles af politikerne på Christiansborg. Indtil videre er forslaget blevet førstebehandlet i folketingssalen. Torsdag skal forslaget debatteres i et åbent samråd i beskæftigelsesudvalget. Du kan følge samrådet live her.

I Malerforbundet bakker formand Martin B. Hansen op om afskaffelse af reglen om gensidig forsørgerpligt:

– Det er en meget gammeldags og forældet regel, som desværre rammer mange af vores medlemmer, der enten kommer til skade eller er slidt ned af faget. Den rammer også pensionisterne, der efter et langt arbejdsliv nu må gå og spinkle og spare. Det kan ikke være rigtigt, at man på den måde straffes økonomisk, fordi man er gift eller samlevende, siger Martin B. Hansen.

Om gensidig forsørgerpligt

Den gensidige forsørgerpligt gælder for alle folke- og førtidspensionister og betyder, at hvis du er gift eller har en samlever, så bliver det betragtet som fællesøkonomi. Og din ydelse bliver derfor modregnet jeres ‘fællesøkonomi’.

Hvis din ægtefæller/samlever ikke er pensionist, har de første 254.472 kr., din partner tjener, ikke betydning for din førtidspension. Herefter kan I sammenlagt have indkomster på op til 127.400 kr. om året, før det påvirker din pension.

Din førtidspension bliver sat ned med 30 kr., for hver 100 kr. jeres samlede indkomst er højere end 127.400 om året. Din ægtefælle/samlevers indkomst kan højst påvirke din førtidspension med 261.000 kr. Kilde: borger.dk.


Del: