Debat | 06. januar 2022

Billig udenlandsk arbejdskraft er en trussel mod danske lønmodtagere

Erhvervslivet vil hente billigere arbejdskraft i lande uden for EU ved at sænke den såkaldte beløbsgrænse. Vi siger nej tak – det vil være gift for det danske arbejdsmarked. Men vi hjælper gerne med at finde løsninger på mindre bureaukrati og bøvl i sagsbehandlingen om udenlandsk arbejdskraft.

Af Per Christensen, formand for 3F, Tonny Olsen, formand for Malerforbundet, Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-Forbund, Henrik W. Petersen, formand for Blik- og Rørarbejderforbundet og John Nielsen, formand for Serviceforbundet.

Erhvervslivet vil gerne have lov til at hente udenlandsk arbejdskraft i lande uden for EU og EØS, for eksempel Asien og Sydamerika. Sammen med de blå partier i Folketinget og De Radikale har de derfor foreslået, at den såkaldte beløbsgrænse sænkes fra de i dag 445.000 om året til kun 360.000 kroner om året. Beløbsgrænsen er en minimumsgrænse for, hvad en udenlandsk arbejder fra lande uden for EU og EØS skal have i årlig løn inkl. feriepenge og pension, for at kunne få arbejdstilladelse i Danmark.

Vi hjælper gerne med at finde konstruktive løsninger på, hvordan papirarbejdet omkring udenlandsk arbejdskraft kan gøres enklere og mere smidigt. Og vi minder gerne arbejdsgiverne om, at de frit og kvit kan hente udenlandsk arbejdskraft i EU, hvor der i øjeblikket er cirka 14 millioner arbejdsløse. Men vi siger klart og entydigt nej til at sænke beløbsgrænsen. Vi vil stærkt advare mod forslaget, fordi det vil få enorme negative konsekvenser for de danske lønmodtagere og hele det danske arbejdsmarked.

Hvis arbejdsgiverne og blå blok får held med at hente billig udenlandsk arbejdskraft til Danmark, vil de danske lønmodtagere blive hårdt presset på både løn og arbejdsvilkår. En nylig undersøgelse fra AE viser, at 80 procent af de danske faglærte i dag får en løn på over 360.000 kroner om året. De vil alle blive presset på lønnen af billig, udenlandsk arbejdskraft fra 3. verdenslande. Det er naturligvis godt for arbejdsgiverne men en katastrofe for de danske lønmodtagere, der skal betale husleje, bil og børnepasning i Danmark – hvilket udlændinge jo ikke skal.

Samtidig har vi set talrige eksempler på, hvordan skruppelløse arbejdsgivere har misbrugt udlændinge til at dumpe løn, arbejdsmiljø og arbejdsforhold på danske arbejdspladser. Tænk blot på Padborg-sagen, hvor filippinske chauffører levede under kummerlige forhold. Vi kender også sagen om kineser-kokkene, hvor arbejdsgiverne fik to kokke for én pris. Vi kender til den uendelig række af sager på byggepladser, hvor udlændinge har arbejdet på meget ringe vilkår, og vi kender til underbetaling i service-branchen mange steder.

Det går simpelthen ikke på det danske arbejdsmarked, som i bred forstand er bygget på tillid og ordnede forhold. Billig udenlandsk arbejdskraft fra 3. verdenslande vil smadre den danske model, hvilket de færreste – både arbejdsgivere, lønmodtager og politikere – ønsker.

Det er og skal være et grundlæggende princip, at i Danmark følger alle de danske overenskomster. Vi må på det skarpeste advare mod at sænke beløbsgrænsen. Det vil få konsekvenser for det danske samfund, som hverken danskerne, parterne på det danske arbejdsmarked eller det politiske system bryder sig om.

Forslag til at sikre mere arbejdskraft til det danske arbejdsmarked

Virksomhederne skal forpligtes til at slå deres ledige stillinger på de offentlige opslagstavler – på Jobnet, i fagforeningen og A-kasse,
Danske virksomheder skal blive bedre til at rekruttere ledige fra EU og EØS og forpligtes til at slå deres ledige stillinger op i den europæiske database EURES, hvor 800.000 ledige europæere i øjeblikket søger job. Danske virksomheder har pt slået 54 jobopslag op pr. 100.000 indbygger, mens for eksempel svenske virksomheder har slået 625 jobopslag op pr. 100.000 indbygger.
Vi foreslår, at der i udvalgte EU-lande skal oprettes jobcentre, der skal hjælpe til med at skaffe udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Jobcentrene kan for eksempel tilknyttes de danske ambassader og skal bistå arbejdsgivere, som søger medarbejdere på sædvanlige danske løn- og arbejdsvilkår.
Kommunerne forpligtes til at oprette et telefonnummer, hvor virksomheder kan ringe og blive vejledt om reglerne for at hente arbejdskraft fra EU/EØS på danske løn- og ansættelsesvilkår.
Der er stadig 90.000 ledige dagpengemodtagere i Danmark. Vi foreslår at styrke indsatsen for at få disse personer ind på arbejdsmarkedet.
Vi foreslår, at integrationsindsatsen styrkes markant. Hvis ikke-vestlige indvandrere og efterkommere får den samme beskæftigelsesfrekvens som personer med dansk herkomst, vil det give ca. 78.000 fuldtidsbeskæftigede i 2025.
Vi foreslår, at der oprettes en ”Integrations-AMU” med mulighed for længerevarende AMU-forløb, hvor omdrejningspunktet er kombinationen af specifik faglig kvalificering og sprogtræning med et klart jobsigte.
Der bør gøres en væsentlig forøget indsats for, at nogle af de mange deltidsstillinger på det danske arbejdsmarked konverteres til fuldtidsstillinger. Beregninger viser, at det vil øge beskæftigelsen med 38.000 fuldtidspersoner, hvis alle der ønsker det kan arbejde på fuld tid i stedet for deltid.
Vi foreslår, at der indføres en øget straf/karantæne til virksomheder, der misbruger ordningerne om udenlandsk arbejdskraft. Det kan for eksempel være, hvis de ikke sikrer sædvanlige danske løn- og ansættelseskrav til deres udenlandske medarbejdere.
Vi foreslår, at positivlisten for faglærte opdateres fire gange årligt i stedet for to gange som på nuværende tidspunkt. På positivlisten for faglærte kan virksomheder hente arbejdskraft fra hele verden til en løn, der svarer til den gennemsnitlige inden for det pågældende fag. En hyppigere opdatering sikrer et mere dynamisk system, der gør det muligt at imødegå eventuel mangel inden for de forskellige brancher.

Vi foreslår en ny mulighed inden for de eksisterende erhvervsuddannelser, således at der ud over erhvervsuddannelsen kan indgå undervisning i fagligt dansk i op til 12 måneder som en integreret del af uddannelsen.

Dette kan gennemføres ved, at der oprettes et nyt spor på erhvervsuddannelserne, ”Integrations-EUD”, som er målrettet personer med integrationsbehov. Sporet skal oprettes på uddannelser indenfor brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Vi foreslår, at der foretages et servicetjek af Fast Track-ordningen for udenlandsk arbejdskraft. Hvis der er barrierer af administrativ eller systemmæssig karakter, der forsinker processen, bør disse ryddes af vejen.
Vi foreslår, at den forberedende grunduddannelse, FGU, gøres til et naturligt/muligt direkte valg for unge efter grundskolen fremfor at være op til en kommunal vurdering. Visitationen skal fjernes fra kommunerne. Desuden bør FGU’en knyttes endnu tættere til erhvervsuddannelserne, så et forløb på FGU i højere grad kan udgøre et springbræt til at påbegynde en erhvervsuddannelse. Det vil medvirke til at sikre, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.
Vi foreslår, at der etableres en styrket indsats for de unge, der hverken er i job eller uddannelse. Der er et stort potentiale her. Mange unge har hverken job eller uddannelse, selv om der både er job og uddannelsespladser. Det er et spild. En øget indsats for denne målgrupper vil øge beskæftigelsen. I takt med at jobcentrene har færre ledige, bør det være muligt for kommunerne at allokere ressourcer til en mere håndholdt indsats i forhold til disse unge.
Vi foreslår, at der indføres skærpede lærlingeklausuler, så virksomheder kun kan deltage i offentlige udbud for stat, region og kommuner, hvis de har levet op til AUB-kravene og har opfyldt måltallet for antal lærlinge i det foregående år. Der er stadig over 14.000 unge, der mangler en læreplads. Dette vil sikre, at flere virksomheder tager samfundsansvar for uddannelsen af vores unge og vil medvirke til at imødegå manglen på faglærte.
Trepartsaftalen fra oktober 2021 indeholdt ekstra initiativer for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Vi foreslår, at disse tiltag suppleres med initiativer, der kan sikre, at seniorer fastholdes på arbejdsmarkedet – for eksempel regeringens forslag om, at pensionister kan arbejde uden modregning i pensionen.
Vi foreslår, at udlændinge med ophold som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager på beløbsgrænsen kun kan tage beskæftigelse, hvis det sker på overenskomstfastsatte løn- og ansættelsesvilkår. I dag udfører de fleste medrejsende ægtefæller arbejde til væsentlig lavere timeløn og i væsentlig færre timer end opholdstageren på beløbsgrænsen.
Vi foreslår, at SIRI genindfører deres hidtidige formodningsregel, når virksomheder søger udenlandsk arbejdskraft via beløbsordningen, så snyd undgås.
Vi foreslår, at det undersøges, om midlerne til sagsbehandling i SIRI generelt bør forhøjes, så adgangen til den nødvendige arbejdskraft ikke forhindres af lange sagsbehandlingstider.
Vi foreslår, at STAR’s rekrutteringssurvey tilpasses. Forslaget indebærer, at forgæves rekrutteringer fremover kun inkluderer de situationer, hvor det slet ikke er lykkedes at besætte stillingen. Vi foreslår endvidere, at rekrutteringer kun kan tælle med som forgæves rekrutteringer i STAR’s rekrutteringssurvey, hvis stillingen er slået op på Jobnet, hvor den kan ses af ledige, jobcentre og a-kasser.
Del: