Politik | 02. december 2020

Dagpengeløft er en absolut nødvendighed

“Det er ikke kun julen, der som nu bliver en økonomisk byrde for de børnefamilier, der rammes af arbejdsløshed. De forringede dagpenge betyder, at familier, der mister en fast lønindkomst, har svært ved at skrabe penge sammen til mad og tøj, og i værste fald må gå fra hus og hjem.”

Debatindlæg af René Jensen, hovedkasserer i Malerforbundet og næstformand i Din Faglige A-kasse.

Skal vi sikre den sociale tryghed i fremtiden, er det bidende nødvendigt at stoppe udhulingen af dagpengene.

Coronakrisen har kostet mange danskere jobbet. Og arbejdsløsheden rammer især de lavestlønnede, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Her fremgår det, at 4,5 procent af arbejdsklassens lønmodtagere har mistet jobbet under coronakrisen. Det samme gælder for blot halvt så mange fra den højere middelklasse.

Og når mor eller far mister jobbet, kan det have alvorlige konsekvenser for hele familien. Dansk Folkehjælp oplever lige nu, at rekordmange børnefamilier søger julehjælp i år, og angiver coronakrisen som en afgørende forklaring. Og her begynder alarmklokkerne at ringe.

For selvom vi accepterer arbejdsløsheden og den globale økonomisk krise som en naturlig konsekvens af Corona-pandemien, så skal vi ikke acceptere den ulighed og sociale skævhed, den medfører.

Sikkerhedsnettet har mistet styrken

For her i Danmark bryster vi jo os af at have en høj grad af social tryghed, lighed og økonomisk sikkerhed. Vi har nemlig vores verdensberømte flexicurity-system. Det betyder, at det er let for arbejdsgiverne at hyre og fyre efter behov. Til gengæld er lønmodtagerne sikret økonomisk tryghed i form af dagpenge. Dagpengene er vores stærke sikkerhedsnet, der griber lønmodtagerne, hvis de mister jobbet. Sådan lyder fortællingen i hvert fald.

Desværre har vores nuværende sikkerhedsnet mistet fastheden og styrken de sidste mange år. Og den sociale tryghed er i frit fald.

Gennem årtier er dagpengene forringet så meget, at man næppe kan kalde det et holdbart sikkerhedsnet længere.

Beregninger fra Fagbevægelsens Hovedorganisation viser, at bruttokompensationsgraden – altså hvor stor en del af den tidligere indkomst, dagpengene udgør – er faldet fra 57 procent i 1994 til 48 procent i dag. Og med de planlagte forringelser, vil kompensationsgraden falde yderligere til 46 procent i 2023.

Det betyder, at mange lønmodtagere i dag risikerer at miste op til halvdelen af deres rådighedsbeløb, hvis de pludselig står uden arbejde.

Og det er ikke kun julen, der som nu bliver en økonomisk byrde for de børnefamilier, der rammes af arbejdsløshed. De forringede dagpenge betyder, at familier, der mister en fast lønindkomst, har svært ved at skrabe penge sammen til mad og tøj, og i værste fald må gå fra hus og hjem.

Bunden opgave for politikerne

Det skaber ikke bare en stigende ulighed i vores samfund. Det er også et brud på den samfundskonkrakt, der skulle sikre danskerne tryghed i et fleksibelt arbejdsmarked.

Derudover er udhulingen af dagpengene en trussel mod vores arbejdsmarkedsmodel, hvor vi har tradition for en høj grad af organisering.

Når forskellen på løn- og dagpengeniveauet bliver større og større, betyder det, at den forsikring, lønmodtagere tegner ved at melde sig ind i en A-kasse, bliver mindre og mindre værd, og færre kan se ideen ved at melde sig ind i ordningen.

Det er på tide, vi igen finder balancen mellem arbejdsmarkedets fleksibilitet og den sociale sikkerhed. Skal dette ske, at det nødvendigt, vi får et massivt løft af dagpengene, så lønmodtagere, der mister jobbet, er sikret en ydelse, de rent faktisk kan leve af.

Det må og bør være en bunden opgave for regeringen og de øvrige partier i Folketinget.


Del: