SKILLS | 02. februar 2023

De unge talenter dyster om guldet

DM I SKILLS

Torsdag lød startskuddet til det årlige danmarksmesterskab for erhvervsskolefagene – DM i SKILLS.

De næste tre dage skal 286 talentfulde unge fra landets erhvervsuddannelser dyste om DM-medaljerne inden for deres fag. Det foregår i år i Fredericia. Kronprins Frederik var med til at skyde danmarksmesterskaberne i gang, og aflagde inden konkurrencestart et besøg hos bygningsmalernes stand.

I år dyster seks malerlærlinge om DM-guldet. De skal i konkurrencens tre dage blandt andet lakere en dør, male lister, udkitte paneler, udføre dekorationsopgave, lave farveefterligning på tid og meget andet.

I autolakererkonkurrencen har de fire deltagere allerede været i gang med konkurrencen i sprøjtekabinerne hjemme på skolen i Silkeborg. Nu skal de dyste videre og blandt andet polere fordør, lave plast- og spartelreparationer, afdække og klargøre lakering.

Skilteteknikerne er også med i konkurrencen i år, og her skal de fire deltagere genskabe et grafisk design ud fra en målfast tegning, som efterfølgende udskæres i folie og monteres på en pylon, en bil og en stol.

Foto: Lasse Lagoni

Vinderne kåres lørdag eftermiddag.

DM i Skills

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

DM i Skills 2023 finder sted i Messe C  i Fredericia fra den 2.-4. februar

Der er gratis adgang for alle. Læs mere her: https://skillsdenmark.dk/

Deltagerne inden for malerfaget

  • Lone Børresen, Techcollege, Malerfirmaet Gadegaard A/S
  • Emilie Skov Madsen, Syddansk Ervervsskole, Malerfirmaet Per Jacobsen ApS
  • Johanne Medom Christensen, Rybners, Den Lille Maler
  • Pernille Krongka Rasmussen, Aarhus Tech, KH-Malerfirma
  • Lærke Rasmussen, EUC Sjælland, Gitte Kofod
  • Emilie Sørine Kristensen, EUC Sjælland, Arne Pedersen A/S
  • Jonas Yde Petersen, Erling Høi-Nielsen A/S
  • Rasmus Bang Olesen, Sundsholmens Autolak
  • Camilla Christensen, Lak og Rep
  • Jakob Barslund Rasmussen, College360, Exolak
  • Karoline Grønlund Mikkelsen, College360, Qvie & Co.
  • Karoline Carøe Spohr Jørgensen, TEC, Multi-Tex
  • Freja Vejrgang Pedersen, College360, Egotag Skilte & Reklamer
  • Julie Dines Nielsen, TEC, Tintshop ApS

Del: