Arbejdsmiljø | 24. februar 2020

Deltag i Kvindernes Internationale Kampdag

Det halter stadig med ligestillingen på det danske arbejdsmarked, hvor kvinderne blandt andet får mindre i løn end deres mandlige kollegaer. I år sætter Fagbevægelsens Hovedorganisation den 8. marts fokus på det kønsopdelte arbejdsmarked.

Det halter stadig med ligestillingen på det danske arbejdsmarked, hvor kvinderne blandt andet får mindre i løn end deres mandlige kollegaer. I år sætter Fagbevægelsens Hovedorganisation den 8. marts fokus på det kønsopdelte arbejdsmarked.

Overalt i hele landet markeres Kvindernes Internationale Kampdag søndag den 8. marts. Fagbevægelsens Hovedorganisation afholder i år konference om det kønsopdelte arbejdsmarked. Det foregår i København, men livestreames til lokale arrangementer i Aarhus, Odense og Aalborg.

Det er gratis at deltage i arrangementerne. Du skal blot tilmelde dig inden 1. marts. Skriv en mail til piha@danskmetal.dk med antal deltagere.

Og der er god grund til at deltage i kampdagen, mener forbundssekretær i Malerbundet Anne Mette Markussen:

– Selvom vi i Malerfaget har den største andel af kvinder inden for håndværksfagene, er der stadig masser at kæmpe for, for både kvinder og mænd. En del af vores kvindelige medlemmer skifter fag og forlader os, og det er måske fordi, de ikke helt er faldet til på byggepladserne, hvor vi desværre stadig slås med noget så banalt som ordentlige toiletforhold, siger Anne Mette Markussen.

FH’s program:

 Kl. 10.00 Morgenmad

Streames fra København til Aarhus, Odense og Aalborg

Kl. 10.30 Velkomst v. Majbrit Berlau FH

Kl. 10.40 Åbningstale v. beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard

Kl. 10.50 Køn og unges uddannelsesvalg

Steen Baagø, Lektor på RUC (tekst mangler)

Kl. 11.10 Hvordan åbner man vejen for piger ind i håndværksfagene?

Dét fortæller Nina Groes om, når hun præsenterer en række konkrete forandringsmetoder fra Projekt Boss Ladies, der bryder med kønsstereotyper og baner vejen for, at flere kvinder kommer ind i håndværksfagene.

Kl. 11.40 Pause

Kl. 10.50 Det kønsopdelte arbejdsmarked i dag

Helle Holt er seniorforsker ved VIVE og en af Danmarks fremmeste eksperter i det kønsopdelte arbejdsmarked. Vi har interviewet hende om, hvilke udviklingstræk hun ser på det kønsopdelte arbejdsmarked, og hvad det betyder for fremtidens arbejdsmarked.

Kl. 12.00 ’Kvindefald’

Helle Rabøl Hansen, jurist og post.doc på DPU, tilknyttet NOISE projektet

Det lønner sig ikke for kvinder hverken på det økonomiske eller det anerkendende niveau at gennemføre lange uddannelser, da der står strukturelle og kulturelle forhindringer i vejen. Erhvervslivets bestyrelsesposter går fortsat til mænd og samlet set betyder fravær af kvinder i såvel videns- som erhvervsfelt at de erfaringer kvinder sidder inde med ikke kommer samfundet til gavn. Det er ikke bare et ligestillingsproblem men også et demokratiproblem.

Kl. 12.20 Målet er at åbne uddannelsesvalget og skabe et mangfoldigt arbejdsmarked, men hvordan?

Et opgør med det kønsopdelte arbejdsmarked kræver en bredt forankret indsats, som retter sig mod alle generationer og går på tværs af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. FH og AC fagbevægelsen har derfor inviteret repræsentanter fra den offentlige og private arbejdsgivere til, sammen med os, at give indspark til den politiske debat.

Parterne vil hver især udpege de største udfordringer ift. det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked fra sin synsvinkel og give sit bud på, hvordan vi i fællesskab og hver for sig, kan bidrage til at løse dem.

Næstformand i KL’s løn og personaleudvalg og Borgmester i Albertslund: Steen Christiansen

DI’s chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed: Mette Fjord Sørensen

FH’s næstformand: Majbrit Berlau

AC’s formand: Lars Qvistgaard

12.40 Paneldebat

Kasper Sand Kjær (S) Uddannelsesordfører, fmd. beskæftigelsesudvalget og medlem af ligestillingsudvalget.

Samira Nawa (R) beskæftigelses- og ligestillingsordfører.

Astrid Carøe (SF) ligestillings- og uddannelsesordfører.

Kl. 13.30 Tak for i dag

Læs mere om arrangementerne her:

København

Aarhus

Aalborg

Odense


Del: