Arbejdsmiljø | 26. juni 2020

Din sikkerhed i solen: Følg disse råd

Solbeskyttelse kan forebygge kræft i huden. Op imod 90% af alle tilfælde af hud-og modermærkekræft kan forebygges, hvis man beskytter sig rigtigt. Følg altid disse anbefalinger, hvis du arbejder udendørs i solen:

  • Dæk dig til: Brug langærmede bukser og bluser i let kvalitet
  • Brug kasket eller anden hovedbeklædning med skygge, der dækker ansigt og nakke
  • Brug arbejdshandsker
  • Brug solcreme med min. faktor 15
  • Brug læbepomade med solbeskyttelse
  • Hold pause i skyggen
  • Drik rigelig med vand

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man beskytter sig, når uv-indekset er 3 eller højere, og i Danmark er det typisk i tidsrummet mellem kl. 12 og 15 fra april til september måned.

Mesters ansvar

Den mest effektive foranstaltning mod udsættelse for solens sundhedsskadelige virkninger er at undgå direkte solstråling, når solen står højest på himlen. Kan din mester ikke planlægge arbejdet, så det kan udføres i skyggen eller på et tidspunkt, hvor solen ikke står højt på himlen, så skal han eller hun sørge for, at solen ikke udgør en fare for din sikkerhed eller sundhed.

Mester har pligt til at stille nødvendige personlige værnemidler til rådighed for dig og kollegaerne – bla.  solcreme og læbepomade med solfaktor.

Lever mester ikke op til sit ansvar eller har du spørgsmål til din sikkerhed og sundhed på jobbet – så tag fat i din TR eller AMR – eller kontakt fagforeningen.


Del: