Din sundhedsordning har åbent i sommerferien
Får du problemer med fx ryggen i din sommerferie, så er der gode muligheder for at få behandlinger hos en af de godt 3.000 fysioterapeuter og kiropraktorer i PensionDanmarks sundhedsordning.
Du behøver ikke en henvisning fra lægen, og der er adgang til behandlinger uanset, om dine problemer er opstået gennem arbejdet eller i fritiden. Du bestiller tid i PensionDanmarks app eller på pension.dk døgnet rundt. Du kan også ringe på telefon 7010 0806 til PensionDanmarks Behandlingsrådgivning, der har åbent alle hverdage kl. 8-18.
Online Læge og Online Psykolog
I sundhedsordningen har du også adgang til Online Læge og Online Psykolog, hvor du – via video – kan tale med en læge eller psykolog. Videosamtalen foregår via PensionDanmarks app eller via pension.dk, og det fungerer også, hvis du er på ferie i udlandet.
Læs mere om dine muligheder for at få hjælp via din sundhedsordning på pension.dk/sundhed.
Nemt overblik via PensionDanmarks nye app
Hvis du ikke har PensionDanmarks nye app i forvejen, så kan du nemt hente den i App Store eller Google Play.
- Søg på ”pensiondanmark” i App Store (iPhone) eller Google Play (Android) og hent appen.
- Log ind med MitID (kun første gang der logges på) og opret kode på 4 cifre.
- Du kan også vælge fremadrettet at logge ind med ansigtsgenkendelse (FaceID) eller fingeraftryk, hvis din mobiltelefon muliggør det.
- Har du installeret den gamle app, skal du hente den nye app. Den gamle bliver ikke opdateret. I den gamle app ligger en besked om, hvordan du henter den nye app.
Har du problemer med at installere app’en, så husk, at du altid kan ringe til PensionDanmarks medlemsrådgivning på telefon 7012 1330 alle hverdage kl. 8-18.