Er du en af dem, der kan spare over 100.000 kr. på din pensionsopsparing?
Af PensionDanmark
En ny omkostningsberegner på PensionDanmarks hjemmeside viser, hvor meget du kan spare ved at have din pensionsopsparing i PensionDanmark frem for i andre pensionsselskaber. I langt de fleste tilfælde er der mange penge at spare. Tjek selv.
På PensionDanmarks hjemmeside pension.dk kan du nu logge ind og regne på, hvad det koster dig i ekstra omkostninger at have din pensionsopsparing i andre selskaber. Mange kan spare 100.000 kr. eller mere i omkostninger, som i stedet kan forsøde pensionisttilværelsen.
Sådan tjekker du hvor meget du kan spare
Selv om nogle pensionsselskaber tager et gebyr for at overføre pensioner, så vil det oftest være billigst i det lange løb at samle pengene i PensionDanmark, der har de laveste samlede omkostninger til administration og investeringer.
Når du har logget ind på pension.dk, kan du nemt hente oplysninger om dine andre pensioner via PensionsInfo. I omkostningsberegneren skriver du herefter, hvor du har din opsparing – og hvor stor den er. Så får du at vide, hvor mange penge du kan spare i alt. Du kan bagefter vælge, hvilke pensioner du vil samle, hvorefter PensionDanmark sørger for resten.
Regneeksempel – Besparelse på 193.000 kr.
For en 45-årig med en opsparing på 700.000 kr. i et konkret dansk pensionsselskab vil den årlige besparelse ved at overføre pengene til PensionDanmark være 5.800 kr. Det bliver til en samlet besparelse på 193.000 kr. i perioden fra medlemmet er 45 år og frem til pensionsudbetalingerne stopper.
Beregningen er lavet på baggrund af data fra faktaompension.dk, hvor pensionsselskaberne selv indberetter deres officielle omkostningstal.
I eksemplet vil det altså være en god ide at samle pensionen i PensionDanmark.
Inden du samler
Inden du samler din pension, er det en god ide at ringe til PensionDanmarks medlemsrådgivning på 7012 1330 og få rådgivning om, hvad der bedst kan betale sig for dig. Du kan ringe alle hverdage kl. 8-21.