Corona | 20. april 2021

Et år med nedlukning: Ubalancen i hjemmet har været det sværeste

Corona-nedlukningen har været hård for malersvend Mie Grove Jensen og familien. Derfor har det været vigtigt at kunne tage væk fra byen og ud i sommerhuset. De har det seneste år prioriteret frisk luft og gåture i naturen. Familen har sågar anskaffet sig en hest. 

 

 

 

Fotos: Natascha Thiara Rydvald 

Tekst: Thomas Davidsen 

‘Kan I hygge jer’, har malersvend Mie Grove Jensen sagt hver morgen, og så er hun taget afsted til et nogenlunde normalt arbejdsliv. Hendes mand har haft ansvaret for børnene derhjemme, og det har skabt noget ubalance i hjemmet under coronaen.

Den dag grænsen til Tyskland sidste år lukkede på grund af corona, skulle Mie Grove Jensen egentlig have været dernede for at købe øl og sodavand til sin 40 års fødselsdag. Det havde hun dog allerede skudt en hvid pil efter dagen før, da Mette Frederiksen lukkede landet ned på det første historiske pressemøde. Der blev slet ikke nogen fødselsdagsfest.
“Da det gik op for mig, hvad der var ved at ske, tudede jeg. Og det var altså ikke bare på grund af en aflyst fest. I starten syntes jeg, det var meget skræmmende alt sammen. Hvor lang tid skal restriktionerne vare? En måned eller to, et år eller to? Hvornår kan vi komme i svømmehallen igen? Hvornår kan vi komme ud og rejse? Dertil kom, at jeg var afsindig bange for at blive smittet – så bange, at jeg fik en sygemelding hen over påsken.”
Mie Grove Jensen reagerede generelt meget følelsesladet i starten af corona-krisen, da ingen rigtig vidste, hvad det var, vi havde med at gøre.
Men hun er jyde med begge ben på jorden og af natur ikke den bekymrede type. ‘Vi finder en løsning’ – det har altid været hendes grundlæggende indstilling til udfordringer i livet.
Der gik da heller ikke lang tid, før der kom nogenlunde ro på igen, og billederne fra Italien af militærkøretøjer, der kørte afsted med de døde coronaofre, fortonede sig. Så farlig var den virus vist heller ikke. Men der skulle snart komme andre udfordringer.

Veninder på Messenger
Mie Grove Jensen er den sociale type, hvor vennerne betyder meget. Og på jobbet, hvor hun er både tillidsrepræsentant og formand for svendeklubben, betyder kollegerne meget.
“Det har påvirket mit humør mere, end jeg lige havde regnet med, at man ikke kan samles og feste. I firmaet blev der ingen fisketure, ingen sommerfest og ingen julefrokost i 2020.
Jeg håber virkelig ikke, at vi går og vænner os til al den afstand.  Nu her godt et år efter første nedlukning, hvor jeg fylder år igen, så har jeg det lidt sådan, at det også bare kan være lige meget, at jeg nok heller ikke får holdt nogen fødselsdag denne gang.
For man har jo prøvet en del gange på det seneste at sætte sig selv op til noget, som viser sig ikke at kunne lade sig gøre alligevel. Men samtidig savner jeg det sociale helt vildt, ” siger Mie Grove Jensen, der er ansat i Peter Maler Enterprise A/S.
En gang om året plejer Mie Grove Jensen at mødes med fire veninder, som hun har kendt lige siden de mødte hinanden på efterskole. Dengang var de teenagere, i dag er de voksne kvinder, som har fulgt hinanden tæt gennem alle årene.
Derfor var det også en stor frustration, da de måtte springe det årlige træf over.
“Når man pludselig vågner op til en helt ny verden, så går der lige et stykke tid, før man får øje mulighederne i den. Heldigvis har vi fundet den fremragende løsning at mødes på Messenger en gang om ugen.
Man er ikke forpligtet til at være med, og man behøves ikke engang at melde afbud. Man dukker op på skærmen, hvis man har tid og lyst.
De nye digitale kommunikationsmidler giver faktisk en fin fornemmelse af at være i stue sammen. Nu mødes vi meget oftere, end vi gjorde før, og vi har været en stor støtte for hinanden gennem alt det her”, siger Mie Grove Jensen.

Ud af byen
Hendes mand har kunnet arbejde hjemme foran en computer hele vejen igennem. Så det er ham, der har måttet tage tørnen med at hjælpe de to piger i familien på 9 og 12 år med skolearbejdet.
‘Kan I hygge jer’, har Mie Grove Jensen sagt hver morgen, og så er hun taget afsted til et nogenlunde normalt arbejdsliv.
Det har skabt noget ubalance i hjemmet, som hun erkender har været den sværeste del af prøvelserne det sidste år. 
“Det har været hårdt for min mand at sidde hjemme med børnene samtidig med, at han føler sig forpligtet til at levere en fuldtids arbejdsindsats.
Jeg har sagt ‘prøv og hør – der er ingen, der kan være på toppen i disse tider, og det ved din leder også godt’.
Der har vi virkelig skullet passe på ikke at sætte gang i en negativ spiral. Hvor først den ene bliver sur og gnaven, så den anden og til sidst børnene. Jeg tror, mange familier har haft svært ved at få det til at fungere”, siger Mie Grove Jensen.
Familien bor på Nørrebro, men har heldigvis sommerhus.
“Det har været vigtigt for os at komme ud af byen og trække vejret frit. Vi har fået en hest, som er opstaldet tæt på sommerhuset. Alt omkring den hest har været et meget tiltrængt frirum fra hverdagen inde i byen, hvor boblen, vi lever i, kan føles meget lille ind i mellem. 
Det er også virkelig godt for os, at vi er begyndt at gå lange ture. Der er gået sport i at gå langt, og det kan vi takke vores ældste datters klasselærer for. Hun har arrangeret en lille konkurrence i, hvem der har gået længst.
Vi har så downloadet en app, der registrerer, hvor langt vi har gået. Så nu er det ikke længere ture på 3-4 km., men på 6, 8 eller måske 10 km. Og pigerne kan finde på at gå alene.
Men alt i alt er det jo blevet til et liv mellem pressemøder, hvor hele familien går rundt og håber på, at regeringen lukker meget mere op for samfundet næste gang”, siger Mie Grove Jensen. 


Del: