Medlemsfordele | 20. september 2021

Sådan får du hurtig hjælp ved sygdom

Har du mange sygedage, så få hjælp hos PensionDanmarks sundhedsteam

Har du været syg i lang tid, eller har du problemer med helbredet, der giver dig meget sygefravær? Så kan det være en god ide at kontakte PensionDanmarks sundhedsteam.

Sundhedsteamet er en del af din sundhedsordning i PensionDanmark. Teamet består af 18 erfarne sygeplejersker og socialrådgivere, der er klar til at hjælpe ved telefonerne. Her rådgiver de om relevante tilbud, som kan bidrage til at få dig tilbage på arbejdsmarkedet, hvis du er sygemeldt – fx tværfaglige fysiske behandlinger, psykologhjælp eller diagnoseudredning.

”Vi tager en grundig snak med medlemmet, så vi får et realistisk billede af, hvilke fysiske, psykiske og eventuelle andre udfordringer, de står med. Det gør det muligt at hjælpe medlemmerne ud fra deres individuelle situation og derved støtte dem i at komme tilbage på arbejde,” siger teamleder i sundhedsteamet i PensionDanmark, Diana Uldal Koubti, der også opfordrer kollegaer og tillidsmænd til at bruge sundhedsteamet.

”Hvis du kan se, at din kollega har det dårligt og måske ofte er syg, så er det oplagt at få kollegaen til at tage fat i os.”

Ring til sundhedsteamet på 7012 1335

Du kan ringe til PensionDanmarks team af sygeplejersker og socialrådgivere på 7012 1335 alle hverdage kl. 8-18.


Del: